Betingelsen om retskaffenhed i indgåelse af Khilafah (kontrakten)

Til Abdul Kareem

Spørgsmålet:

Asalamu alikum wa rahmatu Allah wa barakatuhu

En af betingelserne for Khaleefahen er, at han skal være 'adl (retskaffen). Vi bruger Qiyas (analogislutning) for at udlede denne regel. Men kan følgende vers fra Qur'an også bruges som bevis for denne betingelse?

وَإِذا حَكَمتُم بَينَ النّاسِ أَن تَحكُموا بِالعَدلِ

"Når I dømmer mellem folk, døm da med retfærdighed (adl)” (An-Nisaa, 58)

Må Allah belønne dig godt. Citat slut.

Svaret:

Wa alikum Asalam wa rahmatu Allah wa barakatuhu

Dit spørgsmål vedrører en af ​​betingelserne for kontrahering af khalifah (posten), som forekommer i vores bøger: (I bogen Statsapparaterne: (Det femte: At være retskaffen. Det er uacceptabelt at han er oprørsk. Retskaffenhed er en obligatorisk betingelse for indgåelsen og kontinuiteten af Khilfah; fordi Allah swt kræver at et vidne skal være retskaffen. Allah swt siger:

وَأَشْهِدُوا ذَوَيْ عَدْلٍ مِّنكُمْ

(Og lad to retskafne fra jer vidne)

Khalifah’en har større betydning end vidnet, hvorfor det er mere nødvendigt at han er retskaffen. For hvis retskaffenhed kræves af vidnet, så er det langt mere nødvendigt at kræve det af khalifah’en.

Sagen, som du kan se, handler om at khalifah’en er retskaffen, dvs. retskaffenhed skal være opfyldt hos ham, således at det er et af ​​hans karaktertræk, og ikke blot at han regerer med refærdighed, ej heller at han blot løser uenigheder med retfærdighed. For selv en kafir kan dømme mellem stridende parter med retfærdighed, omend en kafir, grundet hans fisq, ikke er retskaffen ... Derfor består den korrekte bevisførelse for betingelsen om retskaffenhed i, hvad vi nævner om at det er påkrævet af vidnet og langt mere nødvendigt for khalifah’en.

Konklusionen er, at opfyldelsen af betingelsen om retskaffenhed hos ​​khalifah’en betyder, at han er retskaffen og regerer med retfærdighed. Og beviset herfor består i kravet om retskaffenhed hos vidnet, hvilket er langt mere nødvendigt hos khalifah’en. Og i fald khalifah’en er retskaffen, vil han dømme med retfærdighed.

Hvad angår benyttelsen af den nævnte ayah som bevis, så handler ayah’en om at dømme med retfærdighed, og det er ikke nødvendigvis tilfældet at den, der dømmer eller ophæver stridigheder med retfærdighed, er retskaffen. For som nævnt ovenfor kan selv en kafir være retfærdig over for to stridende parter, uden at være retskaffen (som person). Af denne grund er det mest sandsynligt, at beviset findes i den udledning, som vi nævner.

Og Allah ved bedst.

Det skal bemærkes, at ordet "Hukm" som araberne har benyttet, betyder “at dømme”, det er altså dets betydning sprogligt eller i den såkaldte sproglige realitet.

I bogen “Al-Lisan” fremgår følgende: “Al-Hukm: viden og fiqh (retsvidenskab) samt at dømme med retfærdighed. Og roden (til ordet) Hakama, Yahkum ... Qada: retsvæsenet: dommen ...”

I bogen “Al-Qamus Al-Muhit” står der: “Al-Hukm: Retsvæsenet” ... Og i bogen “Mokhtar Al-Sihah”: “Al-Hukum: retsvæsen ...”

Men i Profetens tid (saw) og efterfølgende i de retskafne khulafas tid og araberne efter dem blev ordet "Hukm" anvendt i terminologisk forstand om magt og autoritet. Det et en terminologisk benyttelse, dvs. en ”sædvanens realitet".

Således er udtrykket "Hukm"s sproglige realitet retsvæsenet og dets specifikke realitet per sædvane dvs. terminologi vedrører magt og autoritet.

Din bror Ata bin Khalil Abu Rashta