Spørgsmål & Svar



Den tyrkiske operation olivengren i det nordlige Syrien

Spørgsmål:

Det bemærkes, at Erdogans manøvrer i Syrien har været relativt afdæmpede efter operationen "Eufrats skjold" med Erdogans svigt af Aleppo, hvor han banede vejen for Bashars overtagelse af byen. Men nu er han igen aktiv med igangsættelsen af den såkaldte "operation olivengren", som har den syriske by Afrin som mål, med artilleri- og luftangreb siden lørdag d. 20.01.2018. I en erklæring fra den tyrkiske stabschefs departement stod der d. 21.01.2018: " "Operation Olivengren" som blev påbegyndt i går lørdag, er fortsat i gang og går efter planen, og landoperationen er iværksat søndag morgen." (Turkpress d. 21.01.2018).

Spørgsmålet er: Hvad er motivet bag denne "operation olivengren"? Og må Allah belønne dig.

 

Svar:

1-Før analysen af de aktuelle begivenheder, er det nødvendigt at henlede opmærksomheden til en yderst vigtig sag, som udgør aksen, som den nuværende tyrkiske politik roterer om; og i lyset af denne vil man kunne forstå Erdogans manøvrer, handlinger og udtalelser. Denne sag er, at Erdogans Tyrkiet loyalt følger USA på en åbenlys måde. Erdogan gør dette, for at USA skal støtte ham i at blive ved magten, ligesom USA har fået ham til magten. Beviset for dette er indholdet i en artikel, som den tyrkiske regeringsvenlige avis "Sabah" bragte d. 18.04.2017, hvori der står: "Den amerikanske præsident kontaktede den tyrkiske præsident telefonisk, den foregående nat, hvor han lykønskede ham med afstemningsresultatet fra d. 16.04.2017 om forfatningsreformer og det præsidentielle system. Trump sagde til Erdogan at: "han havde ført en god kampagne i forbindelse med afstemningen, og at han (Trump) personligt havde fulgt kampagnen på tæt hold". Trump sagde ydermere til Erdogan: "Jeg tillægger vores venskab interesse, og der ligger yderst vigtige sager forude, som vi skal udføre sammen"”.

Erdogans politik i Syrien har derfor reelt været en understøttelse af USA’s planer om at konsolidere Bashar-regimets søjler og lægge pres på oprørsfraktionerne for at få dem til at trække sig tilbage fra de områder, som er livsvigtige for regimet. Erdogans svigt af Aleppo og facilitering af Bashar-regimets overtagelse af byen er ikke en sag, som ligger langt tilbage i historien. Han skabte med vilje kampsituationer og fik fraktionerne til at udkæmpe disse kampe, i stedet for at kæmpe i deres områder og forhindre regimet i at indtræde dem. Dette gjorde han under påskuddet "operation Eufrats skjold", netop på det tidspunkt, hvor Bashar-regimet var på vej til Aleppo og koncentrerede sit angreb på byen. Til orientering blev operation "Eufrats skjold" iværksat med amerikansk velsignelse; Tyrkiet gik ind i den syriske by Jarablus i 2016 med amerikansk tilskyndelse. Det skete da den daværende amerikanske vicepræsident, Joseph Biden, besøgte Ankara og d. 24.08.2016 erklærede sin åbenlyse støtte til den tyrkiske hærs intervention i Syrien. Han anmodede samtidig de kurdiske YPG-styrker om at foretage en tilbagetrækning over for de tyrkiske styrkers såkaldte "operation Eufrats skjold".

Vi skrev følgende i et svar på spørgsmål d. 25.09.2016: "For at gennemføre de amerikanske planer, som nu koncentrerede sig om Aleppo, var det nødvendigt at genoptage belejringen af byen. Her arbejdede USA på to fronter for at genoptage denne belejring af byen:

At få den tyrkiske hær ind i det nordlige Syrien, begyndende med Jarablus, under den såkaldte operation "Eufrats skjold", og derved beordre de oprørere, som var loyale over for Tyrkiet fra det sydlige Aleppo til at tage nordpå for at bekæmpe IS-bevægelsen; de facto for at svække de virkelige kampfronter i Aleppo og i stedet skabe nye fronter for interne kampe og drive så mange oprørere som muligt langt væk fra Aleppo!...".

På denne måde trak Erdogan de fraktioner, som var loyale over for ham, væk fra Aleppo for at kæmpe i området Al Bab og lod Aleppo være nærmest fri for modstand mod regimet, med undtagelse af en mindre troværdig skare, som holdt stand, mens de fleste fraktioner trak sig ud af byen i lydighed til Erdogan og hans "operation Eufrats skjold". Og nu gentager han samme forræderi...

2-Erdogan fortsætter med disse manøvrer. Den seneste (og ikke den sidste) er faciliteringen af det syriske regimes overtagelse af vigtige områder i Idlib og derefter afledningen af de kæmpende fraktioner, som følger Tyrkiets ordrer, til at koncentrere sig om Afrin og glemme deres oprindelige by Idlib, som Bashars forbryderiske regime er på vej til i samarbejde med USA. Samtidig blæses en storm i et glas vand op, så det skal se ud som om, der skulle være spændinger mellem Tyrkiet og USA, angiveligt for at forhindre USA i at bevæbne nye amerikanskloyale styrker! Dette velvidende at Tyrkiet er USA’s startbase for deres slag i Syrien, og at USA bevæbner sine klient-organisationer, herunder det kurdiske YPG, som udgør størstedelen af det pro-amerikanske SDF (Syrian Democratic Forces). Erdogan har desuden gjort det lettere for USA at udføre sine manøvrer i Syrien ved at stille Incirlik luftbasen til USA’s rådighed.

Således gentager Erdogan, med "operation olivengren", mønstret fra "operation Eufrats skjold", igennem hvilken han faciliterede Bashar-regimets indtræden i Aleppo, ved nu at gøre det nemmere for det syriske regime at komme ind i Idlib.

Netop nu, mens det syriske regime er i gang med at rykke frem mod Idlib, og belejrer Abu Al-Duhur lufthavnen, flytter Erdogan kampene til Afrin! I denne kamp i Afrin deltager ca. 25.000 mand fra oppositionen, hvilket er blevet bekræftet af militærlederen i "Failaq ash-Sham", Yaser Abdulrahim: "… at ca. 25.000 militante fra FSA deltager i den tyrkiske militære operation i Afrin..." (Russia Today d. 23.01.2018.)

Alt dette sker med USA’s viden og godkendelse. Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, udtalte, at: "han har drøftet den syriske krise, og sikkerhedsenhederne ved grænsen med den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, mandag aften d. 15.01.2018 i Canada. Han nævnte desuden, at han også havde et møde med den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, tirsdag aften d. 16.01.2018, i forbindelse med det internationale ministermøde om sikkerhed og stabilitet på den koreanske halvø i den canadiske by Vancouver. Mevlüt Çavuşoğlu sagde samtidig, at den amerikanske forsvarsminister Mattis "bad os om ikke at tro på de nyheder, der bliver spredt "om oprettelsen af en ny hær i det nordlige Syrien", og understregede at ”han personligt følger sagen og vil holde kontakten til os”... ” (Anadolu Agency d. 17.01.2018).


3- Dette bekræftes af de amerikanske udtalelser, som er kommet de sidste to dage, og som viser at "operation olivengren", sagen om Afrin og den tyrkiske hær samt FSA's bevægelser, alt sammen sker med fuld accept fra USA’s side, og fra Ruslands side, som er gået ind i Syrien i samarbejde med USA. Blandt disse udtalelser er følgende:

  • "Fredag aften så det ud til, at den tyrkiske militære operation i Afrin reelt er påbegyndt ved intensive beskydninger af dele af Afrin med tiltagende styrke siden natten mellem torsdag og fredag; og i takt med de russiske militærpolitistyrkers tilbagetrækning fra området omkring Afrin, hvilket den tyrkiske forsvarsminister, Nurettin Canikli, anså for at være "begyndelsen af angrebet i den virkelige verden", ifølge tv kanalen Aljazeera... Al Araby Al Jadeed har fået oplysninger, fra en tyrkisk kilde med indsigt, om, at "der er blevet givet et andet tilbud om at få kontrol over byen som gengæld for en enighed mellem Ankara og Moskva om måden, byen skal styres på, samt at den tyrkiske regering sørger for en stor andel af genopbygningen, som det skete i områderne hvor ”operation Eufrats skjold” blev udkæmpet, og ligeledes sørger for, at Sochi-konferencen bliver en succes, ved at lægge presse den syriske opposition til at deltage… Russerne insisterede samtidig på, at byen Afrin, efter overtagelsen, skal overdrages til det syriske regime, uden tilstedeværelse af nogen oppositionsstyrker, samt at regimet tillades at rykke yderligere frem i Idlib-provinsen.

Samtidig understregede den tyrkiske forsvarsminister, Nurettin Canikli, under et tv-interview i går: "Vi er godt klare over, at Rusland yder regimet store støtte...". Om de tyrkiske forventninger til operationen udtalte den tyrkiske kilde til "Al Araby Al Jadeed", at "det forventes, at operationen højst strækker sig over fem til seks måneder…" Kilden påpegede samtidig, at "de diplomatiske kanaler til Washington ikke er blevet lukket”..." (Al Araby Al Jadeed d. 20.01.2018)

  • Det russiske udenrigsministerium sagde i en erklæring: "D. 20. januar har Tyrkiet gjort brug af sine væbnede styrker i nærheden af Afrin i det nordvestlige Syrien... Moskva er bekymret over disse oplysninger", og henledte opmærksomheden til, at "Rusland følger situationen tætRusland står fast på sit standpunkt om at søge løsninger på striden i Syrien, som tager udgangspunkt i bevarelsen af dette lands territoriale enhed og respekten for dets suverænitet." (Rudaw d. 20.01.2018)

 

  • "USA ønsker, at den tyrkiske militæroperation bliver begrænset i sin varighed og rækkevidde. USA opfordrede til "selvkontrol" for "at skåne civile liv": Talskvinden for det amerikanske udenrigsministerium, Heather Nauert, sagde følgende: "Vi opfordrer Tyrkiet til at væbne sig med selvkontrol, garantere at de militære handlinger holdes begrænset i deres rækkevidde og varighed og sørger for at undgå civile tab". Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis understregede søndag, at Tyrkiet havde informeret USA før igangsættelsen, og påpegede, at Washington er i kontakt med Ankara om tingenes udvikling... Nauert sagde yderligere, at (Ruslands) udenrigsminister Sergey Lavrov og hans amerikanske kollega, Rex Tillerson, har drøftet "tiltag, som tilsigter at bevare stabiliteten i den nordlige del af landet (Syrien)"... Og den tyrkiske udenrigsminister drøftede den militære operation med sin amerikanske kollega, men det er endnu ikke blevet afsløret, hvad de to parter drøftede nærmere..." (BBC Arabic d. 22.01.2018)

 

  • "Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, sagde, at USA ønsker at samarbejde med Tyrkiet om oprettelse af en sikkerhedszone i det nordvestlige Syrien for at imødekomme Ankaras sikkerhedsbehov... Chefen for den amerikanske centralkommando, Joseph Votel, bekræfter, at Tyrkiet har informeret USA om sin militære operation i Afrin, og påpeger, at byen ikke ligger inden for området for amerikanske militære operationer... Det amerikanske forsvarsministerium opfordrer til "ikke at eskalere spændingerne" og udtrykker forståelse for Tyrkiets sikkerhedsmæssige bekymringer i området..." (RT d. 23.01.2018)

 

  • "Den amerikanske hærs centralkommando sagde, at Tyrkiet har informeret dem om den militære operation i den syriske by "Afrin", og understregede samtidig, at byen ikke ligger inden for området for de amerikanske militære operationer. Chefen for centralkommandoen, General Joseph Votel, tilføjede i en udtalelse til pressen, at hans land ikke tillægger det område nogen særlig vigtighed, hvor de tyrkiske militære operationer finder sted..." (Quds Press d. 21.01.2018)

 

  • "Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, sagde, at USA håber på et samarbejde med Tyrkiet om oprettelse af en sikkerhedszone i det nordvestlige Syrien for at imødekomme Tyrkiets sikkerhedsbehov. Udtalelsen kom på tredjedagen for "operation olivengren", som de tyrkiske væbnede styrker sammen med FSA har igangsat i den syriske by Afrin. Den amerikanske udenrigsminister tilføjede: "I samarbejde med de tyrkiske myndigheder, og også nogle kræfter som arbejder på landjorden, undersøger vi, hvordan vi kan skabe ro og imødekomme Ankaras legitime sikkerhedsmæssige bekymringer."” (Turk Press d. 23.01.2018)

 

  • "Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, sagde til journalisterne ombord på et officielt amerikansk fly, i kølvandet på sine egne udtalelser om, at USA agter at oprette en hær på 30.000 mand, som skal have til opgave "at bevogte grænserne", og som har vakt Tyrkiets vrede: "… at hans land ikke agter at oprette nogen grænsestyrke i Syrien". Han tilføjede, ifølge det anatolske nyhedsbureau, at USA skylder Tyrkiet en forklaring angående det, som nyhedsbureauerne har skrevet om USA’s intention om at oprette en sikkerheds-grænsestyrke i Syrien. I denne forbindelse sagde Nauert: "Vi har udvekslet tanker med tyrkerne om at samarbejde med de lokale, og at disse lokale sørger for sikkerheden i de områder, som er blevet taget fra ISIS".” (Orient Net d. 19.01.2018)

 

  • Det amerikanske forsvarsministerium Pentagons talsmand, Eric Pahon, sagde tirsdag, at hans land forstår Tyrkiets bekymringer vedrørende grænse-sikkerhedsstyrken, som USA planlægger at oprette i Syrien, og han understregede, at sagen bliver drøftet med tyrkerne.  Pahon påpegede i sine svar på spørgsmål, at USA er i regelmæssig og intensiv kontakt med Tyrkiet, som er USA’s partner i NATO. Det anatolske nyhedsbureaus korrespondent nævnte, at Pahon i sin besvarelse brugte udtrykket "den eventuelle grænse-sikkerhedsstyrke"... Torsdag gik den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, til gengæld ud og sagde, at USA ikke har nogen intentioner om en grænsestyrke i Syrien, i hans kommentar til forlydender i denne forbindelse. Han tilføjede i udtalelsen til pressen: "Denne sag er blevet fremstillet og beskrevet på en forkert måde, og nogle personer har udtalt sig på en forkert måde. Der bliver ikke oprettet nogen grænsestyrke”... ” (Yeni Safak d. 17.01.2018)

 

Disse udtalelser viser, at "operation olivengren" er en gren, som Tyrkiet bærer i samarbejde med USA og Rusland... De oprindelige amerikanske udtalelser om at oprette en grænsestyrke på 30.000 mand har kun haft til formål at give et påskud til den tyrkiske operation i Afrin, hvorefter USA har håndteret sagen med noget, der ligner en åbenlys benægtelse af planerne om oprettelse af denne grænsestyrke, eftersom formålet med udmeldingerne er blevet opfyldt!

 

Således er de tyrkiske manøvrer i Syrien til for at tjene de amerikanske projekter med at konsolidere det sekulære system i Syrien. Erdogans råben og skrigen er ikke andet end bedrag af de naive med brandtaler, som ikke omsættes til handlinger, ligesom han tidligere sagde, at han ikke ville tillade en ny Hama, hvorefter regimet har udført mere end en Hama-massakre i hver by og landsby... Og ligesådan med hans kunstige manøvrer, som ikke udgør troværdige handlinger. Han bedrager folk med manipulerende udtalelser, som de naive falder for; som da han - i forbindelse med Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som hovedstad for den jødiske entitet - truede med, at han muligvis ville afbryde forholdet til jødeentiteten, hvis Jerusalem blev anerkendt som hovedstad for denne fra USA’s side. Men han afbrød hverken forholdet til den jødiske entitet eller til USA, som tog denne beslutning, og som støtter entiteten og forsyner den med de nødvendige midler til at den kan eksistere og være stærk. Erdogan gik endda videre og kaldte til den amerikanske to-statsløsning, som indbefatter overgivelse af 80% af Palæstina til jøderne, og han kaldte til, at det østlige Jerusalem skal være Palæstinas hovedstad, hvormed han overgiver det vestlige Jerusalem til jøderne. I samme spor er hans handlinger i Syrien og hans forræderier, som har styrket fjendernes tilstedeværelse: russerne, amerikanerne og det syriske regime.

 - Gennem at overgive Aleppo, åbne baserne for USA’s intervention i Syrien, åbne det tyrkiske luftrum for det russiske luftvåben, møderne i Astana, hvor Erdogan arbejdede for at presse nogle af de væbnede fraktioners ledere til at acceptere beslutningerne fra møderne og nedkøle fronterne mod regimet under mottoet "stop af eskalering ", trække sig tilbage fra visse områder og overdrage disse til regimet, for at det derefter belejrer disse fraktioner i Idlib og meget mere... Og nu dette nye kapitel med olivengrenen, for at gøre det nemmere for regimet at træde ind i Idlib...!

 

Slutteligt henvender vi os til alle fraktionerne med en appel om ikke at lade sig bedrage af Erdogans manøvrer og trække sig fra Idlib til fordel for regimet... Og at de ikke skal glemme, hvad de blev udsat for i Aleppo, men derimod skal de huske Profetens (saaws) hadith hos Bukhari, hvori Abu Hurairah beretter, at Profeten (saaws) sagde: "Den troende (mu’min) bliver ikke stukket fra samme hul to gange"… Er det da ikke meget værre, hvis man bliver stukket fra samme hul gang på gang?!

إِنَّ فِي ذَلِكَ لَذِكْرَى لِمَنْ كَانَ لَهُ قَلْبٌ أَوْ أَلْقَى السَّمْعَ وَهُوَ شَهِيدٌ

Deri er der en påmindelse for den, der har hjerte eller som hører efter, når han er til stede [Qaf: 37]