Videnskabelige mirakler i den beærede Koran

Spørgsmål:

As-salamu alaikum wa rahmatullah wa barakatuh vores beærede sheikh. 

Hvad betyder videnskabelige mirakler i den beærede Koran? Er det korrekt, at der er videnskabelige mirakler i Koranen? Og hører dette under videnskab, eller er det noget andet? 

Må Allah hjælpe dig i enhver godhed. 

Svar: 

Wa alaikum as-salam wa rahmatullah wa barakatuh. 

Begrebet "videnskabelige mirakler i den beærede Koran" var ikke kendt i Profetens tid (saaws), eller i de beærede Sahabahs tid... 

For at forklare spørgsmålet, siger vi følgende:

1.     Definition på et mirakel er: "en sag/hændelse, som bryder det normale, som finder sted igennem en person, som påstår profetskab, når han udfordrer dem, som benægter hans profetskab, og som finder sted på en måde, som er umulig for benægterne at efterligne". En profets mirakel skal derfor opfylde to krav:

a.     Det skal bryde med det normale (naturloven). 

b.     Det skal bruges af den profet, til hvem Allah (swt) har skænket dette mirakel som en udfordring af benægterne. Profeten Muhammads mirakel (saaws), som han udfordrede araberne med, for at bekræfte sit profetskab, er den beærede Koran, og han udfordrede ikke araberne med andet end Koranen for at bekræfte sit profetskab: Allah (swt) siger:

قُلْ لَئِنِ اجْتَمَعَتِ الْإِنْسُ وَالْجِنُّ عَلَى أَنْ يَأْتُوا بِمِثْلِ هَذَا الْقُرْآنِ لَا يَأْتُونَ بِمِثْلِهِ وَلَوْ كَانَ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ ظَهِيرًا

Sig: Hvis menneskene og jinnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den, ikke engang, hvis de var hinandens hjælpere [Al-Isra’: 88]

أَمْ يَقُولُونَ افْتَرَاهُ قُلْ فَأْتُوا بِعَشْرِ سُوَرٍ مِثْلِهِ مُفْتَرَيَاتٍ وَادْعُوا مَنِ اسْتَطَعْتُمْ مِنْ دُونِ اللَّهِ إِنْ كُنْتُمْ صَادِقِينَ

Eller siger de: Han har fundet på det? Sig: Så kom med ti suraer magen til, der er opfundet, og påkald foruden Allah, hvem I kan, hvis I er sandfærdige! [Hud:13]

وَإِنْ كُنْتُمْ فِي رَيْبٍ مِمَّا نَزَّلْنَا عَلَى عَبْدِنَا فَأْتُوا بِسُورَةٍ مِنْ مِثْلِهِ وَادْعُوا شُهَدَاءَكُمْ مِنْ دُونِ اللَّهِ إِنْ كُنْتُمْ صَادِقِينَ

Hvis I tvivler på det, som Vi har sendt ned til Vor tjener, så kom med en sura magen til, og indkald jeres vidner, udover Allah, hvis I er sandfærdige [Al-Baqarah: 23]

2.     Koranens mirakel består i dens renhed, veltalenhed, og dens formidable overlegenhed. Dette kommer til udtryk i Koranens stil, som i sin klarhed, styrke og skønhed er uopnåelig og uefterlignelig for mennesker. Stil er når betydningerne er arrangeret og udtrykt med koordinerede begreber, eller det er udtryksformen, som benyttes for at billedliggøre betydninger med sproglige virkemidler. Stilens klarhed består i, at de betydninger, der formidles, bliver tydeliggjort gennem de sproglige begreber, som de formidles igennem. Og stilens styrke er i valget af passende begreber til den betydning der formidles: Den bløde betydning bliver formidlet med et blødt begreb, den meningsfulde betydning bliver formidlet med meningsfuldt begreb, en fordømmende betydning formidles gennem et fordømmende begreb og så fremdeles... Stilens skønhed er ved valget af de reneste og mest præcise begreber i relation til den betydning der formidles, samt de betydninger som medfølger i sætningen eller sætningerne...

3.     Den, som undersøger Koranen, vil opdage dens overlegne niveau, som kendetegner dens stil, dens klarhed, styrke og skønhed. Således vil man indse, at Koranen har sin egen stil, man vil se at Koranen formidler hver enkelt betydning gennem det passende begreb, medfølgende begreber, og medfølgende betydninger, samt at dette princip gør sig gældende i hver ayah af Koranens ayat. Koranens mirakel er derfor meget tydeligt i dens stil, som værende en unik talestil, som ikke ligner menneskelig tale, og som menneskelig tale ikke ligner. Et mirakel, der ligeledes er tydeligt i formidlingen af betydningerne gennem de passende udtryk og sætninger; et mirakel som er tydeligt gennem dens begrebers påvirkning på den, der forstår veltalenheden, og som fordyber sig i dens betydninger, så han/hun overvældes af en ærefrygt der nærmest får en til at lave sujud. Det er ord, som påvirker selv den, der ikke forstår deres betydninger, således at man fanges af ordenes rytme, som kommer i en mirakuløs sammensætning, som indgyder ærefrygt hos lytteren, selv hvis vedkommende ikke ønsker det, og selv hvis man ikke forstår betydningen af disse begreber. Derfor er Koranen et mirakel og vil være det til den yderste dag.

4.     Blandt beviserne for at det mirakuløse aspekt i Koranen er dens sproglig stil, er der flere:

a.     Det sædvanlige ved de profetiske mirakler er, at Allah giver profeten et mirakel, han kan udfordre sit folk med inden for et felt, hvor hans folk er bedst og de mest kapable, således at udfordringen i miraklet bliver relevant: Profeten Musa (as) udfordrede faraoens folk med magi, og de var bedst til magi (synsbedrag), Profeten ’Isa (as) udfordrede sit folk med at helbrede de syge og genoplive de døde, og de var de bedste til lægekunst, og så fremdeles… Men Muhammads (saaws) folk var hverken de bedste til naturvidenskab, magi eller lægekunst. Det felt, de var bedst i, var deres sprog. Det arabiske sprog var det, som de mestrede bedst, og som de beskæftigede sig med dagligt. De var kunstneriske i deres sammensætning og formidling af det arabiske sprog gennem prosa med dens brugsformer og lyrik med dennes stilarter… Det var derfor mest passende for udfordringen, at miraklet skulle være i den talekunst, som de mestrede, det vil sige i det arabiske sprog, ud fra dets stil.

b.     Den beærede Koran udfordrer araberne til at komme med en sura lig den, som Surat Al-Kawthar for eksempel. Der er ingen tvivl om, at Surat "Al Kawthar" og andre korte suraer ikke indeholder noget videnskabeligt eller lignende. Det, som derimod er det fremtrædende i disse suraer, er den fantastiske sproglige stilart, som araberne ikke har formået at efterligne.

c.     Det, som forbløffede araberne, når de hørte Koranen og udstillede deres magtesløshed, er Koranens sproglig stil, og ikke det nævnte videnskabelige aspekt. Dette ved man med sikkerhed om dem, og det er blevet berettet med absolutte beretningskæder om dem. En af disse arabere beskrev Koranen som talekunstens magi.

d.     Det er ikke blevet berettet om Profeten (saaws), at han udfordrede araberne med de nævnte videnskabelige aspekter i den beærede Koran. Han plejede derimod at udfordre dem til at frembringe noget lig Koranen i dens sproglig sammensætning.

e.     Den beærede Koran er kommet med betydninger, som araberne kendte til i Profetens tid (saaws). Koranen gengiver endda sommetider arabernes egne udtalelser, som i Allahs tale:

وَقَالُوا لَنْ نُؤْمِنَ لَكَ حَتَّى تَفْجُرَ لَنَا مِنَ الْأَرْضِ يَنْبُوعًا * أَوْ تَكُونَ لَكَ جَنَّةٌ مِنْ نَخِيلٍ وَعِنَبٍ فَتُفَجِّرَ الْأَنْهَارَ خِلَالَهَا تَفْجِيرًا * أَوْ تُسْقِطَ السَّمَاءَ كَمَا زَعَمْتَ عَلَيْنَا كِسَفًا أَوْ تَأْتِيَ بِاللَّهِ وَالْمَلَائِكَةِ قَبِيلًا * أَوْ يَكُونَ لَكَ بَيْتٌ مِنْ زُخْرُفٍ أَوْ تَرْقَى فِي السَّمَاءِ وَلَنْ نُؤْمِنَ لِرُقِيِّكَ حَتَّى تُنَزِّلَ عَلَيْنَا كِتَابًا نَقْرَؤُهُ قُلْ سُبْحَانَ رَبِّي هَلْ كُنْتُ إِلَّا بَشَرًا رَسُولًا

De sagde: "Vi vil ikke tro dig, før du lader et kildevæld springe frem af jorden til os! Eller før du ejer en have fuld af palmer og vinstokke og lader floder vælde frem gennem den! Eller før du lader himlen falde ned over os i småstykker, således som du hævder, at den vil gøre, eller bringer Allah og englene som garanti! Eller før du får et hus af guld eller stiger op i himlen! Vi vil ikke engang tro på din opstigning, før du sender et skrift ned til os, som vi kan læse op!" Sig: Lovprist være min Herre! Er jeg andet end et menneske og et sendebud? [Al-Isra’: 90-93]

Disse beærede ayat er en beretning om Quraish’ egen tale. Det vil sige betydningen, som disse ayat indeholder, er betydningen af Quraish’ udtalelser, men Koranen beretter os det med en smuk og skøn stil, som Quraish ikke kunne efterligne, til trods for at det er en beretning om deres egen tale, hvilket fremhæver, at det mirakuløse i den beærede Koran er dens sproglige stil...

Disse er nogle af beviserne på, at det mirakuløse aspekt i den beærede Koran begrænser sig til den sproglige stilart.

5.     De, som bruger begrebet "det videnskabelige mirakel", henviser til det indhold i den beærede Koran, som kan stemme overens med videnskabelige teorier eller videnskabelige fakta, som Allahs tale (swt):

وَلَقَدْ خَلَقْنَا الْإِنْسَانَ مِنْ سُلَالَةٍ مِنْ طِينٍ * ثُمَّ جَعَلْنَاهُ نُطْفَةً فِي قَرَارٍ مَكِينٍ * ثُمَّ خَلَقْنَا النُّطْفَةَ عَلَقَةً فَخَلَقْنَا الْعَلَقَةَ مُضْغَةً فَخَلَقْنَا الْمُضْغَةَ عِظَامًا فَكَسَوْنَا الْعِظَامَ لَحْمًا ثُمَّ أَنْشَأْنَاهُ خَلْقًا آخَرَ فَتَبَارَكَ اللَّهُ أَحْسَنُ الْخَالِقِينَ

Vi har sandelig skabt mennesket af et udtræk af ler. Derefter satte Vi det som en dråbe i en solid bolig. Derefter gjorde Vi dråben til levret blod, blodet gjorde Vi så til en klump kød, klumpen gjorde Vi til knogler, og så beklædte Vi knoglerne med kød. Så lod Vi det opstå som en ny skabning. Ophøjet være Allah, Den Bedste Skaber! [Al-Mu’minun: 12-14]

Men disse ayat og lignende er kommet for at vise Allahs skaberevne og ikke for at bekræfte et videnskabeligt aspekt. Beviset herfor er, at de mennesker, som disse ayat henvendte sig til, ikke forstod de videnskabelige aspekter, som disse ayat indeholder... Det videnskabelige aspekt i disse ayat bruges heller ikke som en udfordring, derfor indgår dette aspekt ikke i den type mirakel, som profeten udfordrer sit folk med, for at bevise sandheden af sit profetskab. 

Konklusionen er, at det mirakuløse i den beærede Koran er dens sproglige stilart, hvilken udfordringen er sket igennem. Den beærede Koran har derimod ikke udfordret araberne med et videnskabeligt mirakel for at bekræfte Sendebuddets profetskab (saaws). Profeten Muhammads mirakel (saaws) er derimod selve den beærede Koran, idet Allah (swt) har udfordret mennesker og jinn til at frembringe noget lig Koranen, men de har ikke kunnet, og de vil heller ikke kunne, selv hvis de var hinandens hjælpere:

قُلْ لَئِنِ اجْتَمَعَتِ الْإِنْسُ وَالْجِنُّ عَلَى أَنْ يَأْتُوا بِمِثْلِ هَذَا الْقُرْآنِ لَا يَأْتُونَ بِمِثْلِهِ وَلَوْ كَانَ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ ظَهِيرًا

Sig: Hvis menneskene og jinnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den, selv hvis de var hinandens hjælpere. [Al-Isra’: 88]

Således er den beærede Koran Profetens mirakel (saaws), som han udfordrede med, for at bekræfte sit profetskab.