Spørgsmål & Svar



Implikationerne af Trumps besøg i Saudi Arabien og det besatte Palæstina

Spørgsmål:

Russia Todays arabiske hjemmeside skrev d. 26.05.2017, ifølge Reuters, at den amerikanske kongres ønsker at gennemføre en afstemning om at afvise den aftale, som Trump har indgået med Saudi Arabien, og som har en værdi af 460 milliarder dollars: "Medlemmer af den amerikanske kongres har afleveret et lovforslag om at afvise den våbenaftale, som Donald Trump har indgået med Saudi Arabien, for at tvinge kongressen til at foretage en afstemning om dette forslag..." (Russia Today d. 26.05.2017 ifølge Reuters). 

Spørgsmålet er derfor: hvordan kan dette være, når USA ikke drømte om sådan en aftale, især fordi den amerikanske økonomi er i krise? Hvad skyldes denne afvisning af aftalen fra kongressens side? Trumps besøg til Saudi Arabien gav ligeledes et bredt genhør, hvor man så, at han havde møder med golflandene og store grupper af præsidenter, hvorefter han tog af sted til det besatte Palæstina. Spørgsmålet er derfor, om Trump bragte et politisk projekt til Palæstina? Og må Allah velsigne dig. 

 

Svar:

Kongressens lovforslag er ikke andet end politisk drilleri og vil sandsynligvis ikke påvirke Trumps aftale med Saudi Arabien, men muligvis forbedre den! Aftalen genopvækker den amerikanske økonomi ved at genaktivere de amerikanske fabrikker og skaber mange arbejdspladser. Dette er et scenarie, som alle de amerikanske partier ønsker. For at tydeliggøre billedet omkring kongressens afvisning eller forsøg på samme, gennemgås følgende punkter:

1.       Trump ankom til Riyadh, Saud familiens hovedstad, d. 20.05.2017 under en intensiv positiv medieomtale i USA og på de arabisksprogede tv-kanaler, som beskrev besøget som forsonende med den islamiske verden, samt at Trumps møder med saudierne bar præg af en stærk varme, som forgængeren Barack Obama savnede. Trump brugte beundrende og rosende ord om Saudi Arabien, dets konge og ledere i en mængde, som vi ikke har hørt før fra en amerikansk præsident.

Trump indledte sit besøg ved at afholde et topmøde med Saudi Arabiens kong Salman. Dagen efter, d. 21.05.2017, afholdt han endnu et topmøde med Golfens seks ministater, hvorefter han næste dag afholdt endnu et topmøde med 55 ledere af de muslimske lande; et topmøde som mere lignede et foredrag afholdt af Trump for disse statsledere. Ved siden af disse topmøder blev der afholdt bilaterale møder, mellem Trump og nogle af disse landes ledere... Som led i det stærke partnerskab mellem disse lande og USA om at dæmme op for "den ekstremistiske strømning”, blev der indgået en aftale om at oprette et internationalt center med hovedsæde i Riyadh, for at dæmme op "ekstremisme og terrorisme", som det hedder i sluterklæringen fra topmødet, som kaldes "Riyadh-erklæringen". Således spenderer Saudi Arabien pengesummer for at bekæmpe det, som vesten kalder "terror", og som Trump i dag kalder "den radikale islamiske terror"... "Riyadh-erklæringen" indeholdte ligeledes en hensigtserklæring om oprettelse af ”Mellemøstens strategiske alliance i Riyadh”, og erklæringen nævner: "… at flere lande vil tage del i denne alliance for at deltage i opnåelsen af fred og sikkerhed i området og i verden". Der står ligeledes i erklæringen at: "Afslutningen af oprettelses- og optagelsesprocedurerne vil finde sted i 2018".

 

2.       Til trods for disse møder, og vigtigheden af det forestående center og alliancen, var det afgørende for Trump at indgå den økonomiske aftale med Saudi Arabien, fordi den amerikanske økonomi undergår store prøvelser, efter en serie af kriser og chok. Dette til trods for, at den amerikanske økonomi stadig er verdens største. Behandling af den astronomiske amerikanske gæld og at fremme den økonomiske vækst er blevet en vital sag for USA, især under den kontinuerlige opstigning i den kinesiske økonomi. Sager med relation til økonomien er derfor blevet højest prioritet hos de amerikanske præsidenter og en tiltagende faktor i betydning, mere end nogensinde, i deres udenrigs-økonomiske politikker især.

Trump vandt præsidentvalget i slutningen af 2016 på valgslogans, som hovedsageligt var økonomiske, og som indeholdte løfter om skabelse af arbejdspladser til amerikanerne og en genoprejsning af den amerikanske økonomi, ved at få de amerikanske selskaber til at vende tilbage til USA, og ved at få verdens lande til at betale "beskyttelsespenge" til USA for den beskyttelse, USA yder dem. Det, som tilskyndede det republikanske parti til at godkende opstillingen af Trump til præsidentvalget, var hans erhvervsmæssige baggrund som en erfaren kapitalist inden for indbringende handelsaftaler. Trumps iværksættelse af denne politik kom til udtryk, da han, under Merkels besøg i Washington d. 17.03.2017 krævede, at Tyskland skal betale milliarder til USA, og endda med tilbagevirkende kraft, som betaling for USA’s beskyttelse af Tyskland efter Anden Verdenskrig. Trump krævede også d. 28.04.2017 betaling på en milliard dollars fra Sydkorea, som gengæld for USA’s opsætning af missilforsvarssystemet "THAAD".  Den amerikanske hær opsatte disse missiler i Sydkorea efter Nordkoreas missilafprøvninger og den spænding, der kom i kølvandet på disse...

Som svar på disse krav fra Trump, afviste Tyskland resolut at landet skylder penge til USA for den amerikanske militære tilstedeværelse i landet, og Sydkorea afviste ligeledes at skulle betale for opsætning af de amerikanske "THAAD" missiler. Det amerikanske forsøg på at inddrive internationale "beskyttelsespenge" har lidt fiasko mange steder i verden, men havde enorm succes i Saudi Arabien og Golfens ministater, hvilket kom til udtryk gennem de astronomiske aftaler, som Trump indgik med Saudi Arabien. Dette betyder, at begyndelsen på succesen med USA’s inddrivelse af "beskyttelsespenge" har vist sig i Saudi Arabien, hvor USA har indgået våbenaftaler, som er de største i historien. Aljazeera.net skrev d. 20.05.2017: "Den saudiske konge, Salman Bin Abdulaziz, og den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev lørdag flere samarbejdsaftaler i den saudiske hovedstad Riyadh. Det Hvide Hus har erklæret underskrivelsen af militære samarbejdsaftaler med Riyadh til en værdi af 460 milliarder dollars. Den saudiske handelsminister Majed Al-Qasabi udtalte, at hans land har givet investeringstilladelse til 23 af de største amerikanske selskaber. Aljazeeras korrespondent i Riyadh siger, at Saudi Arabien og USA har underskrevet forsvarsaftaler til en værdi af 460 milliarder dollars, heraf 110 milliarder dollars som udgør værdien af tidligere indgåede militære aftaler, ifølge hvilke USA straks skal levere våben til Saudi Arabien, samt forsvars-samarbejdsaftaler til en værdi af 350 milliarder dollars, som løber over de næste ti år. "

Disse aftalers størrelse fik indekserne på de primære amerikanske aktiemarkeder, Dow Jones, Standard and Poors og Nasdaq til at tage voldsomme spring, på grund af de svimlende pengesummer, som Saudi Arabien tilfører den amerikanske økonomi og skabelse af arbejdspladser til amerikanerne, som Trump lovede under sin valgkampagne. En undersøgelse af disse aftaler viser, at Saudi Arabien pumper en stor del af statens indtægter ud til de amerikanske våbenfabrikker over de næste ti år: "Saudi Arabiens reelle indtægter i 2016 nåede 528 milliarder Riyal - ca.140 milliarder dollars..." (Alarabiya.net d. 22.12.2016). Trump-administration har således fundet sit økonomiske bytte i Saud familien...!

 

3.       Hvad angår kongressens lovforslag, så er det ikke andet end politisk drilleri, og som højst sandsynligt ikke vil få nogen påvirkning på aftalen, men måske derimod kan forbedre den! Aftalen genopvækker nemlig den amerikanske økonomi ved at genaktivere fabrikkerne og skabe et stort antal arbejdspladser, hvilket er noget hele USA drømmer om. Derfor er sagen som sagt politisk drilleri. Trump har tilsigtet at dække over sine mange skandaler, som har relation til hans kontakter til Rusland, samt sagen, der kører mod hans svigersøn og folk i hans nære kreds. Trump er gået efter at dække over alt dette med en stor økonomisk bedrift af den kaliber, som aftalerne med Saudi Arabien har, samt en stor politisk bedrift også, gennem at samle den store mængde af regenterne fra de muslimske lande, og sådan blev det!

Den store mediedækning i USA af Trumps besøg, hans møder, de store våbenaftaler, som han indgik i Saudi Arabien, og de muslimske præsidenter og konger som valfartede fra enhver dyb dal, for at være til stede under Trumps tale og udføre lydighedsakterne for USA… Alt dette letter skandalepresset, omend midlertidigt, mod Trump og hans administration. Således fremstår Trump som bedriftens mand, om hvem man fortæller succeshistorier og ikke kun lækager og den svage politiske præstation. Denne del har sin store vigtighed på nuværende tidspunkt. Derfor giver det mening med arrangering af den hastige mobilisering af et stort antal muslimske præsidenter og konger til Riyadh for at modtage den amerikanske præsident, i et omfang der ikke er set før: "Saudi Arabien yder tydelige anstrengelser i forbindelse med det ventede møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og ledere af ca. 55 stater, som er blevet inviteret til Riyadh. Trumps besøg har stor journalistisk- og mediebevågenhed, imens eksperter mener, at det er lykkes for Saudi Arabien at tiltrække verdens opmærksomhed til dette besøg ved at mobilisere arabiske og muslimske præsidenter og ledere i en forsamling, som ikke er set før..." (DW.COM d. 19.05.2017) - Efter dette kom det politiske drilleri fra nogle af kongressens medlemmer, især de demokratiske... 

 

4.       Hvad angår Golfens regenter, så ønsker USA at inddrage dem, til trods for viden om, at de er agenter for englænderne. USA forsøger at indeslutte dem ved at binde dem til amerikanske våbenaftaler og større amerikansk indblanding i disse lande, under påskuddet om den iranske trussel... Trump sagde i sin tale: "Qatar, som er vært for den amerikanske centralkommando, er en strategisk afgørende partner, mens vores langtidspartnerskab med Kuwait og Bahrain styrker sikkerheden i regionen... De arabiske Emirater har deltaget i krigen om at vinde hjerterne og sjælene og har sammen med USA lanceret et center for at inddæmme spredningen af had på internettet; imens Bahrain arbejder på at underminere rekruttering og ekstremisme. " (CNN Arabic d. 21.05.2017)

"Den amerikanske præsident, Donald Trump, har annonceret, at USA og Qatar har drøftet en ny amerikansk våbenaftale. Ifølge Associated Press sagde den amerikanske præsident, at Qatars emir og han har drøftet køb af "flere flotte typer af militært udstyr", som han udtrykte det. Trump havde et møde i Riyadh med Sheikh Tamim, emiren af Qatar, som bestod af bilaterale drøftelser i kølvandet på det islamiske-amerikanske topmøde. Den amerikanske præsident sagde: "Ingen fremstiller bedre våben end USA", og påpegede, at våbenaftalen ’vil skabe amerikanske arbejdspladser for USA og forøge Qatars sikkerhedsmæssige kapacitet... ’" (Dotmsr.com d. 21.05.2017)

USA’s politik i inddæmningen af den iranske trussel mod regionens stater er at spise disse staters regenter af med retorik mod Iran, og lokke dem i USA’s fælder med våbenaftaler, militærbaser og særaftaler til USA, alt sammen finansieret af golfstaterne, uden at USA tager nogen praktiske skridt mod Iran. USA bruger stadig Iran mod revolutionen i Syrien, og til at bevæbne Houthierne i Yemen, ligesom i Obamas tid, og rør ikke ved Irans indflydelse i Irak og Libanon. Trump nævnte i sin tale i Riyadh, at det libanesiske Hizbollah er en terrororganisation, hvorefter han i samme tale roste den libanesiske præsident, som sikrer Hizbollah det fulde dække til at intervenere i Syrien, og hvis hær endda kæmper side om side med dem mod de syriske oprørere i Jurud Arsal. 

Disse regenter i golflandene frygter, på lige fod med Saudi Arabien, at USA skal sende Iran ud for at ryste deres troner. Derfor ser man dem i lydighed til USA’s lyster, især hvis de hører USA udtale sig mod Iran og dets trussel, selv hvis det er tale, der ikke følges af handling. Trump nævnte i sin tale: "Fra Libanon til Irak til Yemen, finansierer, bevæbner og træner Iran terroristerne, militserne og de andre ekstremistiske organisationer, som spreder ødelæggelse og kaos i regionen. Iran har igennem årtier givet næring til den sekteriske ild og til terror. Det er en regering, som taler direkte om massedrab, lover at ødelægge Israel, erklærer død over USA og ødelæggelse for mange ledere og nationer i denne sal. Blandt Irans mest destabiliserende interventioner, er Irans intervention i Syrien, hvor Assad har udført ubeskrivelige forbrydelser med Irans støtte..." (CNN Arabic d. 21.05.2017). Trump taler, som om det ikke er USA, der har givet Iran ordrerne til alt dette, og som om golfstaternes regenter ikke er klar over dette faktum. Trump opfordrede til at isolere Iran, men USA har ikke taget nogen som helst praktiske skridt for at lægge pres på Iran. USA holder fast på atomaftalen med Iran, til trods for Trumps råben og skrigen under sin valgkampagne... Alt sammen for at skræmme golfstaterne med den iranske bøhmand, for at få dem til at falde i USA’s fælder af våbenaftaler, militærbaser og særaftaler for USA, alt sammen med golfstaternes finansiering, som nævnt tidligere.

 

5.       Spørgsmålet om et politisk projekt over for den jødiske entitet, og hvorvidt Trump havde et udkast til en politisk løsning med på sit besøg i det besatte Palæstina d. 22.05.2017, efter sit besøg til Saudi Arabien:

Svaret på dette er, at den palæstinensiske sag ikke er første prioritet for USA på nuværende tidspunkt, da den amerikanske administration har andre, højere prioriteter... Vi har tidligere udgivet et svar på et spørgsmål d. 12.05.2017, hvor vi sagde følgende:

I lyset af den eksplosive udvikling i begivenhederne i den arabiske verden, særligt i Syrien, og det anspændte forhold mellem USA og Nordkorea, er den palæstinensiske sag ikke presserende højt prioriteret for den nuværende amerikanske administration. Derfor er USA ikke i tidspres, hvad angår denne sag. USA ser på mulighederne for løsninger på den palæstinensiske sag, og undersøger muligheden for at indlede forhandlingerne mellem araberne, særligt palæstinenserne, og den jødiske entitet, og afventer hvad der sker. Dette bekræftes af en nyhed rapporteret af BBC d. 11.03.2017: "Nyhedsbureauet Reuters citerer Nabil Abu Rudeina, talsmanden for den palæstinensiske præsident for at sige, at Trump har sagt til Abbas, at han har et ønske om at undersøge, hvordan man kan genoptage forhandlingerne og understregede ’sin forpligtelse til en fredsproces, der leder til reel fred’”.

Trump sagde ligeledes til en fælles pressekonference med Abbas i Det Hvide Hus: ”Jeg vil gøre alt, hvad der er nødvendigt... Jeg vil gerne agere som mellemmand, mentor eller dommer mellem de to parter og vi skal nok få dette gjort..." (Russia Today d. 04.05.2017). Det betyder, at USA ikke fremlægger konkrete løsningsforslag for Palæstinasagen, indtil USA formår at gennemføre en fase i enten krig eller beroligelse af spørgsmålene om henholdsvis Syrien og Nordkorea.

Trump har ikke nogen konkret plan for genoptagelse af forhandlingerne, ej heller en idé om den type af fredsproces han ønsker. Derfor er dette ikke andet end en sonderingsrunde og løs snak med parterne i Palæstinakonflikten. Trump ønsker desuden, at parterne skal mødes ansigt til ansigt for at blive enige om de løsninger, de ønsker, eller rettere sagt, de løsninger som den jødiske entitet ønsker!

Derfor kræver USA direkte forhandlinger: "USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, mødtes med den palæstinensiske FN-ambassadør, Riyad Mansour, for første gang forrige tirsdag. På et senere tidspunkt skrev hun på Twitter, at palæstinenserne skal mødes direkte med israelerne (i direkte forhandlinger, i stedet for at gå til FN for at opnå resultater...)" (BBC d. 11.03.2017)

 

6.       Afslutningsviser det sandelig en alvorlig sag, at USA, som er rådnet indefra, som resultat af dets korrupte værdier og fordærvede kultur, er den, som skal have det afgørende ord i muslimernes lande, hvor de vandrer på kryds og tværs som de har lyst, og hvor der bliver konkurreret om USA’s tjeneste af folk, som betragter sig selv som regenter! USA giver et tegn med fingeren og endda et blik med øjet, hvorefter 55 uslinge af disse regenter kappes om at møde op og erklære deres loyalitet og lydighed til en forbryder, som svælger i forbrydelser mod Islam og muslimerne... Det er smertende, at muslimernes rigdomme oprejser den amerikanske økonomi, således at den genopliver amerikanernes liv, løser arbejdsløsheden hos dem, således at de bliver rige, mens at arbejdsløsheden er spredt i muslimernes lande! Agenterne stjæler denne rigdom fra dens retsmæssige ejere, da den i Shariah er muslimernes fælles ejendom, og giver den til Trump, så han kan bruge den som et middel til at begå massakrer mod muslimerne i muslimernes lande!... Men grunden til dette er velkendt, vi har tidligere nævnt den og vi gentager den... Det er fordi muslimerne ikke har kalifatet til at beskytte dem: Abu Hurairah berettede, at Profeten (saaws) sagde: ”Imamen er sandelig et skjold, som man kæmper bag, og som man beskytter sig med” [Muslim].

Forpligtelsen for enhver muslim, som elsker Allah og Hans Sendebud er at gøre dette til sin vitale sag: Det seriøse arbejde, med oprigtighed over for Allah (swt) og troskab mod Hans Sendebud (saaws), for at etablere det retsindige kalifat, således at Sendebuddets forudsigelse (saaws) vil blive en virkelighed, efter dette påtvungne styre… som det fremgår af den sahih hadith, som er overleveret af Ahmad og at-Tayalisi, og ordlyden her er Tayalisis: Hudhayfah sagde, Allahs Sendebud (saaws) sagde: ”… Derefter vil der være et tvunget styre, og det vil være så længe Allah ønsker det. Så vil Allah ophæve det, når Han ønsker det. Derefter vil der være et kalifat ifølge profetskabets metode. ”

Derved vil muslimerne blive ophøjet, de kolonialistiske kuffar vil blive nedgjort og trække sig fra muslimernes lande til deres eget land, hvis de da stadig har et land til den tid.