Den europæiske menneskerettighedsdomstol legitimerer diskrimination mod muslimske kvinder på grund af deres islamiske påklædning.

Relaterede Artikler

Foredrag: Racisme i Vesten

Foredrag: Lektioner fra Musas(as) liv - Allahs løfte er sandt

Foredrag: Nej til statskontrol af muslimers familieliv!

SpørgsmÃ¥l & Svar: Konsekvenserne af arbejdsgiverens tilbageholdelse af en del af ansattes løn og tilføjelse af en anden del.

Billeder: Islam - Din Identitet - Din Styrke - Din Stolthed

Foredrag: Brug og misbrug af Hudaybiya aftalen

SpørgsmÃ¥l & Svar: Sammenblanding (ikhtilaat) i Islam

Foredrag: Tilbagevisning af kritik mod Islams straffelove

Foredrag: Krigen mod terror: den selvopfyldende profeti

Billeder: Krudttønden og det politiske efterspil - Hvor stÃ¥r vi muslimer?

Udvalgt Materiale

Presse: Den danske statsminister blÃ¥stempler Indiens blodige antimuslimske politik

Presse: Den danske stat tager ikke ved lære af Afghanistan-fiaskoen og udsender endnu en gang soldater til Mali i kolonialismens tjeneste!

Presse: Landets gymnasier viderefører regeringens anti-islamiske politik

Presse: Politiske reaktioner pÃ¥ Hizb ut Tahrirs islamiske standpunkt stadfæster demokratiets fallit

Presse: Danske politikere: Har I ikke mere at byde pÃ¥?

Synspunkt: Tyve Ã¥r med hetz af Islam og muslimer. Hvordan tager vi debatten‘

Synspunkt: Faktorerne bag nedlæggelsen af Khilafah

Presse: Terrorpolitikken anvendes fortsat til at dæmonisere Islam og muslimer

Synspunkt: Afsluttende bemærkning af Elias Lamrabet under retsmødet i Københavns Byret d. 25. juni 2024

Presse: Regeringens kommende initiativer om tvangsfjernelse af børn udstiller et kynisk menneskesyn og en foragt for muslimer

Relaterede Emner

«Muslimer i Vesten»

Den europæiske menneskerettighedsdomstol afgjorde d. 14.03.2017, at arbejdsgivere har ret til at forbyde ansatte at iklæde sig religiøse symboler, herunder det islamiske hovedtørklæde, som muslimske kvinder bærer. I en udtalelse fra domstolen understreges det, at ethvert internt regelsæt for et firma, som forbyder synlige religiøse symboler, ikke udgør en direkte diskrimination. Denne dom kom i kølvandet på fyringen af to muslimske kvindelige ansatte i henholdsvis Frankrig og Belgien, efter at de havde afvist at smide deres tørklæde.

Gennem denne diskriminerende dom mod udlændinge viser den europæiske menneskerettighedsdomstol endnu en gang, at det sekulære system ikke er i stand til at beskytte religiøse mindretals rettigheder. Denne diskrimination og religiøse intolerance er vitterlig en genetisk bestanddel af den sekulære ideologi. Beviset herfor er forbud mod tørklæde, niqab, minareter og andre islamiske symboler i flere sekulære stater rundt om i verden. Denne uretfærdige afgørelse kommer til at få konsekvenser for muslimske kvinder i Europa, særligt i relation til deres ansættelsesforhold. Afgørelsen sender samtidig et klart budskab om, at hvis de vælger at klæde sig i henhold til Islams love, så vil de kunne blive afskediget fra deres arbejde. Det er derfor helt tydeligt, at det ikke er Islam, som undertrykker den muslimske kvinde og marginaliserer hende, ved at forhindre hende i at få en proaktiv rolle i samfundet. Tværtimod er det det undertrykkende sekulære system, som tvinger den muslimske kvinde til at vælge mellem sine dybe, rodfæstede islamiske overbevisninger eller sin ret til at tjene til sit liv og bestride sin arbejdsstilling.

På samme måde som det er blevet en tradition hos de sekulære regeringer og institutioner, vælger den europæiske menneskerettighedsdomstol ligeledes at adoptere og legitimere den folkelige intolerance mod muslimerne, i stedet for at bekæmpe den. Domstolen afslører også farerne ved det flakkende sekulære system, som man ikke kan forudse udfaldet af, da religiøse mindretals rettigheder er prisgivet til de intolerante, som regerer og dømmer, hvilket gør, at rettigheder til enhver tid kan annulleres efter disse menneskers skadelige forgodtbefindende. Dette sekulære samfundsdesign, som forsøger at tvinge de muslimske kvinder til at opgive deres islamiske overbevisninger og adoptere en sekulær identitet, er ikke andet end sidste fase i rækken af desperate foranstaltninger, som igangsættes af vestlige regeringer og deres institutioner for at bekæmpe den overvældende og fremtrædende tilstedeværelse af muslimer i vesten.

Disse diskriminerende domme, og forbud mod muslimernes praktisering af deres Islam, afslører i sandhed den intellektuelle svaghed, som det krakelerende sekulære system lider af, idet det tyer til forbud og tvang efter at have spillet fallit i sit forsøg på at overbevise muslimer om at adoptere det med argumentets magt. Den europæiske menneskerettighedsdomstol sætter med denne dom endnu en mærkat på de muslimske kvinder, som i forvejen bærer på mange mærkater, hvilket har været medvirkende til den alarmerende vækst i antallet af hadforbrydelser, som bliver begået imod dem. 

Hvordan skal man have tillid til et system, som tillader diskriminerende afstraffelser af de religiøse mindretal, afskriver deres kvinder fra samfundslivet, på grund af deres religiøse overbevisninger, og forkaster deres fundamentale religiøse rettigheder, for at følge de populistiske, fremmedfjendske strømninger i samfundet. Hvordan kan man have tillid til, at sådan et system er i stand til at varetage noget samfund?

I diametral modsætning til dette, vil ikke-muslimernes rettigheder være beskyttede under det retsindige kalifat, som snart vil blive etableret, med Allahs tilladelse.  Allah (swt), Lovgiveren, har nemlig fastsat disse rettigheder, og ikke partiske og lunefulde menneskelige intellekter. Ikke-muslimer har samme borgerrettigheder som muslimerne og har ret til at praktisere deres religiøse andagter uden nogen form for chikane fra statens eller muslimernes side. Det retsindige kalifat ifølge profetskabets metode er forpligtet til at beskytte sine ikke-muslimske borgere mod enhver chikane eller diskrimination grundet deres tro. På grund af denne stats retfærdighed, vil ikke-muslimer indtræde i Allahs Din i massevis. Dette vil ske frivilligt og ikke gennem tvang eller forhindring i at praktisere egne religiøse andagter. 

Spørgsmålet er derfor: under hvilket system bliver de såkaldte "religiøse mindretal" beskyttet på bedste vis? Er det under det system, som er nedsendt af Allah, eller under det menneskeskabte system? hvilket system legemliggør sandheden og retfærdigheden i styret? Det er udelukkende Skaberens system. 

I disse svære tider kalder vi vores muslimske søstre i Europa, og i alle vestlige lande, til at stå fast på at iklæde sig den islamiske påklædning samt alle andre islamiske forpligtelser. Vi kalder dem ligeledes til at holde deres blik fast fokuseret på de ubeskrivelige belønninger, som venter dem i Paradiset for at stå fast på deres Din.