Uddannelse og den missionske invasions rolle i nedlæggelsen af den islamiske stat - Del 4

Beirut som konsolideringspunkt

I takt med at missionærdelegationerne voksede i antal, og deres aktiviteter krydsede hinanden, aftalte de en indbyrdes fordeling af aktiviteterne, således at hele det osmanniske kalifats landområder blev dækket: De amerikanske delegationer påtog sig ansvaret for missionering blandt alevitter, men trak sig tilbage til Libanon-bjergkæden efter optøjerne i 1860. De franske missioner fokuserede deres aktiviteter i Syrien, Libanon og Palæstina samt Nordafrika.

Den protestantiske kirke begyndte også at være aktiv i Libanon i 1848: Den syriske bibelske kirke blev etableret med fokus på bogtrykkeri og undervisning. Denne kirke var med til at flytte et trykkeri fra Malta til Beirut. Dette trykkeri havde det som fokusområde at trykke klassisk arabisk litteratur og sprede den blandt folk. Den kendte amerikanske missionær, Eli Smith, blev fremtrædende med sine aktiviteter efter han vendte tilbage til Beirut i 1834. Han havde trukket sig i 1827 i frustration over manglende produktivitet og synlige resultater af missionærarbejdet, men han genoptog sin aktivitet og åbnede en pigeskole. Historikerne nævner, at de protestantiske missionærdelegationer var de første til at åbne pigeskoler i Libanon. I 1747 startede de en kostskole for piger under ledelse af ”fru Forest", og i 1851 startede ”frk. Ann" en anden pigeskole. De ansvarlige for skolen lukkede den sidenhen, af helbredsmæssige grunde, men det forhindrede ikke den protestantiske missionærdelegation i at genåbne skolen i byen Sidon i 1862. Ved begyndelsen af 1875 havde skolen etableret sig med afdelinger i de fleste libanesiske byer. Missionærerne havde særligt fokus på kostskoler for piger, fordi det gav dem meget gunstige forhold og gode chancer for at styrke det personlige forhold til pigerne, og fordi pigerne på den måde blev fjernet fra deres hjemlige liv, som var baseret på Islams værdier.

En af de største missionske bedrifter er Frankrigs etablering af det jesuitiske fakultet, som kendes under navnet "Sankt Joseph Jesuit Universitet" og amerikanernes etablering af det syriske protestantiske fakultet i Beirut i 1866, som et resultat af Daniel Bliss’ arbejde. I vore dage er det blevet til "Det amerikanske universitet i Beirut". Dette universitet fejrede sin hundredårsdag i 1966. De fejrede at have udklækket generationer af arabiske unge, som er påvirket af den amerikanske kultur og tankegang, så de kan overtage ledelsen gennem at besidde stillinger i staten.

Ibrahim Pasha implementerede et undervisningsprogram i Syrien og Libanon inspireret af det fransk- egyptiske program. Dette program var en gylden mulighed for missionærerne, som de udnyttede. De deltog i undervisningsprocessen med et missionsk udgangspunkt, og deres deltagelse var meget synlig. Det lykkedes, med denne deltagelse, missionærerne at optænde had mellem den islamiske stats borgere under mottoet "religionsfrihed". Det lykkedes dem at etablere missionerende aktiviteter, der havde forbindelse til Aqidah blandt muslimer, kristne og drusere. Formålet med dette kom meget tydeligt til syne, især efter Ibrahim Pashas tilbagetrækning fra Levanten, hvor uro, kaos og ustabilitet spredte sig, hvilket missionærerne udnyttede til at optænde fitnah mellem de forskellige grupper. Missionærerne udvidede deres rolle fra missionering til direkte politisk indblanding gennem etablering af de videnskabelige foreninger, under ledelse af amerikanske missionærdelegationer og i henhold til deres kolonialistiske program og kulturelle invasion af de islamiske landområder. Dette er emnet, vi vil belyse i de næste afsnit af denne serie for at studere historien med bevidsthed og forbinde ummahs aktuelle situation med vestens konspirationer og historiske had, som skyldes muslimernes styrke, som vesten mødte igennem korstogene, og grundet vestens overbevisning om, at den islamiske Aqidah er kilden til denne mægtige styrke hos muslimerne.