Kinas brutale aggression mod Østturkestan
Spørgsmål:
Aljazeera.net rapporterede d. 02.03.2017 om stor kinesisk militær oprustning i Østturkestan (Xinjiang-provinsen) i det vestlige Kina. Hjemmesiden skrev: "De kinesiske myndigheder har for to dage siden udstationeret mere end 10.000 soldater i byen Ürümqi i Xinjiang-provinsen i det nordvestlige Kina, som er beboet af det muslimske uighur-folk. - Et område som har oplevet spændinger i flere år. De kinesiske sikkerhedsstyrker gennemførte en militær opvisning med flere tanks og pansrede køretøjer, samtidig med at området blev overfløjet af helikoptere. Denne militæropvisning var den største af sin slags i provinsen i det indeværende år, som har set tre lignende øvelser i henholdsvis Hotan, Kashgar og Aksu."
Spørgsmålet er derfor: Gør Kina klar til nye massakrer i denne muslimske provins?
På forhånd tak.
Svar:
For at forstå Kinas hensigter, i forhold til muslimerne i denne provins, er det nødvendigt med en kort gennemgang af baggrunden for konflikten mellem Kina og uighur-muslimerne i provinsen:
1. Konflikten mellem Kina og muslimerne i denne provins er ikke ny, og specielt ikke fra 1863. Østturkestan (Xinjiang-provinsen) udgør den yderste østlige udkant af de muslimske landområder. Dette område har været udsat for gentagne massakrer fra kinesisk side. Over en million uighur-muslimer blev dræbt i de sammenstød, som fandt sted i provinsen, da kommunisterne kom til magten i Kina under Mao Zedongs ledelse. Han annullerede områdets selvstændighed og indlemmede det i Kina. Provinsen blev etnisk udrenset for muslimer, som blev fordelt ud over de interne kinesiske provinser. Men de viljestærke uighur-muslimer overgav sig ikke til kineserne. De gjorde oprør i 1933 og 1944, og løbende har der været opstande mod den kinesiske besættelse, som i 2009.
2. Islam er hovedårsagen til det dybe kinesiske had til uighur-muslimerne. Moskeerne har derfor været de steder, som har fået kinesernes had til Islam at føle. I 1949 rev Kina 25.000 moskeer ned, og kun 500 moskeer stod tilbage i denne kæmpestore region. I dag, hvor Kina har opgivet halvdelen af sin kommunisme (økonomien), er forfølgelsen af ethvert symbol på religiøsitet, særligt hos unge, dog stadig den reelle kinesiske politik i provinsen.
3. På grund af naturressourcerne, særligt olie, i provinsen, som Kina kalder ” Xinjiang”, hvilket betyder ”den nye koloni”, fører Kina en etnisk udtømningspolitik mod provinsens oprindelige uighur-folk, som er blevet deporteret til de kinesiske områder, og til gengæld flytter Kina sin egen etniske gruppe (han-kinesere) ind for at bosætte sig i provinsen, til den grad at uighurerne i provinsen kun tæller ti millioner i dag, 40% af befolkningen, hvor deres koncentration er stor i de sydlige områder samt i landbrugsområderne. Provinsen lider under massiv fattigdom, særligt i det sydlige område, hvor koncentrationen af muslimer er stor, og på landet hvor koncentrationen af han-kinesere er lille eller slet ikke eksisterende.
4. På trods af alle disse hårde vilkår er muslimernes gejst fortsat høj i Østturkestan, på en måde som har genoplivet de islamiske manifestationer i livet, særligt ude på landet. Urolighederne bliver ved med at blusse op gennem provinsen fra tid til anden, hvilket gør den til en provins, som er kendt for sin ustabilitet, med bombesprængninger, voldshandlinger og en ubøjelig folkelig vilje til uafhængighed fra Kina. Derfor er denne provins Kinas mest sårbare svaghedspunkt indenrigs. Som gengældelse overvåger Kina nøje uighur-muslimernes liv og forbyder medierne at rapportere om henrettelserne og arrestationerne, som Kina udfører i ly af et mørke, som Kina tvinger ned over provinsen. Kina forfølger ligeledes de uighur-muslimer, som er flygtet til udlandet, og som har fået en stemme, og under påskud om "terrorisme" er det lykkes Kina at arrestere flere af disse gennem internationale sikkerhedskanaler, særligt i Centralasien og Pakistan.
5. Det har indgydt frygt i hjerterne hos Kinas tyranner, at Islam er levende i uighur-folkets hjerter. Derfor giver Kina også udtryk for sin bekymring: Kinas øverste ansvarlige for religiøse anliggender, Wang Zuo'an, lederen af det kinesiske departement for administration af religiøse anliggender, udtalte til den nationale konference for den kinesiske muslimske sammenslutning: "Den ekstremistiske tankegang sniger sig nu ind (i de interne regionale områder) ”. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har ligeledes tilskyndet muslimerne til at bekæmpe den ulovlige religiøse ’infiltration’” (Al Masri Al Yawm, som citerede den statslige kinesiske avis China Daily).
Denne kinesiske frygt bekræftes yderligere af den nyhed, som Russia Today rapporterede d. 01.03.2017: "Kina har gentagne gange advaret om, at udenlandske yderligtgående kræfter står bag ideen om udførelse af terrorhandlinger i Xinjiang-provinsen og andre steder i landet, hvilket har fået myndighederne til at gennemføre hårdhændede razziaer."
6. Over for muslimernes viljestyrke i provinsen, som er kommet til udtryk i opførelsen af tusindvis af moskeer på ny, og spredning af de islamiske tanker, er Kina gået i gang med at genindføre sin "kulturelle revolution" i provinsen, ved at slå hårdt ned på enhver islamisk manifestation, og gøre klar til en ny skræmmekampagne mod muslimerne. Denne kampagnes indhold er indtil videre kommet til udtryk på følgende vis:
A. Konfiskering af pas: BBC rapporterede følgende d. 24.11.2016: "De kinesiske myndigheder har krævet af alle Xinjiangs borgere, den store provins i det vestlige Kina med en overvejende muslimsk befolkning, at de afleverer deres pas til politiet... BBC's Kina-korrespondent, Stephen McDonell, sagde, at kravet om indlevering af pas blev fremsat i en officiel erklæring på internettet. Alle borgere i Xinjiang skal fremover aflevere deres pas til politiet, som opbevarer dem, hvilket betyder, at alle provinsens borgere skal aflevere en ansøgning, hvis de skal rejse...!"
B. Forfølgelse af muslimer hvad angår deres andagter: France24 rapporterede følgende d. 06.06.2016: "De kinesiske myndigheder har mandag udstedt et dekret, som forbyder ansatte i den offentlige sektor og studerende i den muslimske Xinjiang-provins at faste, og påbyder restauranter at holde åbent. " Dette er en praksis, som regeringen har gjort brug af siden 2015: I24 News rapporterede d. 18.06.2015: "De kinesiske myndigheder har forbudt civile ansatte, studerende og lærere i Xinjiang-provinsen at faste i Ramadan måned... Restauranterne vil have almindeligt åbent under Ramadanen. Myndighederne i Bole distriktet har fået besked på at "ikke at deltage i fasten og andre religiøse andagter under Ramadanen", ifølge en rapport som blev lagt ud på lokalregeringens hjemmeside efter et møde i denne uge. "
C. Forfølgelse og arrestation af personer med islamisk udseende eller adfærd: Avisen Al Diyyar citerede en lokal kinesisk avis under overskriften: "Kina forfølger muslimerne... Dusør til den som angiver folk med skæg eller niqab": "Kina har fastsat en dusør på 2.000 Yuan (275 Euro) til den, som angiver en ung med skæg eller en kvinde som iklæder sig niqab i Xinjiang-provinsen, som ligger i det nordvestlige Kina, og som oplever spændinger mellem han-kineserne og uighur-muslimerne. Den lokale dagsavis "Hotan" skriver, at byen Hotan, som på det seneste har oplevet politiske uroligheder, har afsat en pulje på 100 millioner Yuan (13,7 millioner Euro) til at finansiere dusører til ”bekæmpelse af terrorisme”, og tilføjer at dusørerne kan nå op på 5 millioner Yuan, hvis man afslører angrebsplaner eller man ”uskadeliggør, dræber, sårer eller overmander ballademagere". ”
På grund af ovenstående er der sandsynlighed for, at Kina er i gang med at planlægge og klargøre en ny underkuelseskampagne mod uighur-muslimerne i Østturkestan (”Xinjiang-provinsen"), samt at igangsættelsen af denne kampagne kan ske hvert øjeblik. Kinas undskyldning for at slå hårdt ned vil være, at provinsen oplever mange voldshandlinger rettet mod den kinesiske stat. Kina kan bruge dette påskud til at gennemføre en omfattende operation, efter at der er udstationeret tusindvis af soldater, kampvogne, pansrede køretøjer og helikoptere i provinsen.
"Det kommunistiske partis sekretær i Xinjiang, Chen Quanguo, sagde, at den militære tilstedeværelse i provinsen tilsigter at sørge for sikkerhed og stabilitet efter de seneste strejker, som flere områder har oplevet i det indeværende år." (Aljazeera.net d. 02.03.2017)
Det er smerteligt at disse barbariske kinesiske aggressioner mod uighur-muslimerne udføres for øjnene af millioner af muslimer i hele verden, uden at de kan forhindre disse grusomme handlinger. Det skyldes, at de millioner af muslimer er spredt i verden uden ummahs stat, Islams stat, det savnede retsindige kalifat.
Arbejdet for at genetablere dette kalifat er en pligt for enhver muslim, som har kunnen til dette, for at der derefter udpeges en khalifah, Imamen, som varetager muslimernes affærer i overensstemmelse med det at være kalifatets overhoved. – En khalifah som man beskytter sig ved og kæmper bag, i henhold til hadith’en hos Imam Bukhari, berettet af Abu Hurairah, må Allah være tilfreds med ham, som sagde, at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Imamen (khalifah’en) er sandelig et skjold, som man kæmper bag og beskytter sig ved."
Da vil hverken Kina eller andre turde at skade en enkelt muslim, fordi de vil være klar over, at gengældelsen vil komme prompte, og Allah er Stærk og Mægtig.
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


