Indledning

Allah (swt) siger:

وَلَوْ أَنَّ أَهْلَ الْقُرَى آمَنُواْ وَاتَّقَواْ لَفَتَحْنَا عَلَيْهِم بَرَكَاتٍ مِّنَ السَّمَاءِ وَالأَرْضِ وَلَـكِن كَذَّبُواْ فَأَخَذْنَاهُم بِمَا كَانُواْ يَكْسِبُونَ

Hvis beboelsernes folk havde Iman og gudsfrygt, ville Vi skænke dem velsignelser fra himlen og jorden, men de benægtede, så vi straffede dem for det, de bedrev. [Al-A’raf: 96]

At muslimernes succes ligger i deres fastholdelse af Islam og implementering af dens love, og at deres nedværdigelse og elendighed ligger i deres forsømmelse af Islam og dens love, er et absolut faktum, som entydige ayaat beviser, og som de historiske fakta bekræfter. 

Historien vidner om en mægtig islamisk stat, som var et resultat af Islams mægtighed. Denne stat erobrede store områder i verden på mindre end et århundrede. Denne stat spredte godhed blandt menneskeheden, gennem Dawah og Jihad, og muslimerne tabte ingen krige gennem seks århundreder og var verdens suveræne supermagt gennem hele denne periode. Denne tilstand varede ved længe, indtil det lykkedes hadets folk af jøder og kristne at nedlægge den islamiske stat, gennem deres agenters konspirationer og aktiviteter. Dette skete mens muslimerne led under dyb uopmærksomhed og svaghed. Nedlæggelsen af det osmanniske kalifat var et resultat af mange faktorer, som fandt sted på daværende tidspunkt, og et resultat af de mange konspirationer som blev gennemført mod denne af Islams fjender. De faktorer kan opsummeres i to:

- Svagheden i muslimernes forståelse af Islam. 

- Statens mispraktisering af Islam. 

Hvis vi ser detaljeret på den første faktor, kan vi se, at den for alvor begyndte at påvirke statens styrke efter det sjette århundrede Hijri, efter at styret i den islamiske stat var overgået til folk, som ikke tillagde det arabiske sprog dets fortjente værdi. Disse folk forsømte derfor sproget, den shariamæssige juridiske udledning (ijtihad) stoppede, og det arabiske sprog blev separeret fra Islam. Alt dette resulterede i en ophobning af ubehandlede problemer og spørgsmål, eller i at problemerne blev behandlet ukorrekt. Dette ledte til svækkelse og tilbagegang i den islamiske stat, især efter de forsøg, der fandt sted, med at få Islam tilpasset med den indiske filosofi, for ikke at glemme vestens kulturelle invasion af den islamiske verden. 

Denne kulturelle invasion blev konsolideret i det trettende århundrede Hijri, da styrkeforholdet mellem den islamiske stat og vesten var svingende. Særligt fordi Europa gennemlevede en afgørende intellektuel omvæltning i dette århundrede, som resulterede i den industrielle revolution, hvilket varslede en ny verdensorden, som byggede på et vestligt globalt tankesæt om samfundets orden. – Et tankesæt som byggede på adskillelse af kirken fra staten og styrets anliggender. 

I takt med at de materielle og videnskabelige resultater af vestens fremgang begyndte at komme til syne, begyndte det også på den anden side at blive tydeligt, i hvilken grad muslimerne længe havde været ramt af en intellektuel og juridisk stagnation, og i hvor høj grad den islamiske stat var splittet indefra. Muslimerne stod derfor fuldstændigt betagede af den intellektuelle og industrielle omvæltning, som havde fundet sted i vesten. Grundet muslimernes manglende korrekte forståelse for Islam, kunne de ikke se modsætningerne mellem de europæiske og de islamiske tanker, og de kunne ikke adskille mellem det, som ifølge Islam er tilladt at tage fra andre nationer: videnskaber, industrier og opfindelser osv., og det som ikke er tilladt at tage imod: filosofi, kultur og livssyn osv. 

Denne kulturelle invasion af den islamiske verden bar på en kultur, som modstrider Islams kultur, systemer der modstrider Islams systemer, og love som modstrider Islams love. Derfor blev den islamiske stat svækket af denne kulturelle invasion. Svækkelsen var så øjensynlig, at den fik Islams fjender til at fravriste staten dele af dens landområder, uden at den kunne forsvare sig.

Europa var i gang med en missionsk invasion af den islamiske verden, under mottoer om videnskab, og spenderede enorme summer på denne invasion. 

Seriøs forskning i denne missionske invasions detaljer, og dens rolle i at nedlægge den islamiske stat, hører til sjældenhederne. Selv den seriøse forskning, som eksisterer, favoriserer den vestlige kulturs påståede godhed i at redde den islamiske ummah fra dens uvidenhed og manglende modernitet, grundet den intellektuelle stagnation, som den befandt sig i. Vi vil derfor, sammen med jer, i denne serie, sætte fokus på missioneringens stadier, dens fundamenter, dens kolonialistiske formål og dens bagmænd in shaa Allah. Vi vil desuden belyse dens ødelæggende effekter på den islamiske ummah, af splittelse, tab og forvrængning af vitale sager, for i fællesskab at nå frem til den indsigtsfulde viden om resultaterne af denne missionske invasion, i form af undervisningspensa, som skulle begrave ideen om muligheden for at genetablere den islamiske levemåde for muslimernes på ny.