Forskellen på privatisering, nationalisering og statsoverdragelse

Spørgsmål:

As-salamu Alaikum wa Rahmatullah wa Barakatuh.

Hvad er forskellen på privatisering, som eksisterer i det kapitalistiske økonomiske system, og statsoverdragelse, som er beskrevet i bogen ”Kalifatets finanser”? Må Allah belønne dig på vores vegne.

Svar:

Wa Alaikum As-salam wa Rahmatullah wa Barakatuh.

Der er tre ejendomstyper: offentlig ejendom, statsejendom, og alt andet end disse to typer hører under privatejendom.

Offentlig ejendom er de ting, som Shariah har gjort til fælleseje for muslimerne og har forbudt private at eje, såsom elforsyningsstationer, gasproduktionsanlæg og kulminer... Det gælder også store forekomster af naturressourcer, uanset om det i fast form, som guld, jern mm., eller flydende, såsom olie, eller gas, som naturgas. Alle disse og lignende er fælleseje for muslimerne og er en af statskassens indtægtskilder, som kaliffen fordeler mellem muslimerne, i henhold til sharialovene.

Statsejendom er enhver ejendom, jord og bygninger, som nogle af muslimernes rettigheder er afhængige af eller har forbindelse til, og som ikke er en del af den offentlige ejendom. Jord, bygninger og transportable genstande, som nogle af muslimernes rettigheder er afhængige af eller har forbindelse til, i henhold til sharialovene, såsom hospitaler og skoler, er statsejendom. Varetagelsen, råderetten over- og forvaltningen af denne type ejendom ligger hos kaliffen.

Til trods for at staten besidder forvaltningsretten over både den offentlige ejendom og statsejendom, så er der en forskel på disse to ejendomstyper: Alt hvad der er offentlig ejendom, som eksempelvis olie, gas, store mineralforekomster, have, floder, vandkilder, offentlige pladser, skove, marker og moskeer, må kaliffen ikke overdrage ejerskabet af til nogen, hverken individer eller grupper, da disse er fælleseje for muslimerne.

Hvad angår det, som er statsejendom, af jord og bygninger, så må kaliffen godt overdrage noget af det til individer, enten ved både at overdrage ejendomsretten og råderetten til individer, eller ved kun at overdrage råderetten til dem. Det kan også være ved, at kaliffen giver individer lov til at restaurere en statslig ejendom, og så eje den. Alt dette kan kaliffen gøre ud fra sin vurdering af, hvad der gavner muslimerne.

Det er tilladt for kaliffen at give noget statslig ejet jord til de mennesker som ikke ejer jord, således at de kan dyrke denne, og den bliver deres. Dette er for at rigdomme ikke kun ejes af de rige og bliver indskrænket til at cirkulere blandt dem.

كَيْ لَا يَكُونَ دُولَةً بَيْنَ الْأَغْنِيَاءِ مِنْكُمْ

… for at det ikke skal komme i omløb mellem de rige af jer[Al-Hashr: 7]

Kaliffen må ikke uretmæssigt tage en persons private ejendom for at give det til en anden. Men det er tilladt, at han giver af statens ejendom, og det er det, som kaldes statsoverdragelse eller bevilling (iqta’). Statsoverdragelse sker af statens ejendom og ikke af privat ejendom og må selvsagt heller ske af offentlig ejendom.

Ejendomstyperne har Shariah defineret gennem sharialove. Det er derfor ikke tilladt at ændre deres kategorisering ved eksempelvis at ændre offentlig ejendom til privat ejendom gennem at give retten til at lede efter olie og udvinde den til et privat firma, hvilket er det man kalder “privatisering”, hvorved offentlig ejendom bliver til privat ejendom. Det er heller ikke tilladt, at man ændrer privat ejendom og gør den til statsejendom ved eksempelvis at tage en forretning fra dens ejer og gøre den til statens ejendom, hvilket kaldes “nationalisering”.

I henhold til ovenstående bliver det tydeligt, hvad forskellen er på privatisering, nationalisering og statsoverdragelse (iqta’). Privatisering er at sælge offentlig ejendom til private selskaber, såsom at give retten til at bore efter olie, minedrift eller energiforsyning til private selskaber, hvilket er haram og ikke tilladt, fordi offentlig ejendom skal vedblive med at være offentlig ejendom og må ikke ændres til at være privat ejendom.

Nationalisering er at gøre privat ejendom til statsejendom ved eksempelvis at overtage en forretning, som er privat ejendom og gøre den til offentlig eller statsejendom. Dette er heller ikke tilladt, fordi ejendomsretten skal vedblive med at være hos ejeren, og må ikke tages og overføres til andre.

Statsoverdragelse (iqta’) betyder, at staten giver af sin ejendom til individer, således at den løfter deres økonomiske tilstand, for at rigdom ikke skal indskrænkes til at være i omløb blandt de rige, mens mange mennesker ikke har råd til at leve et anstændig og værdigt økonomisk liv. Derfor giver staten af sin ejendom til nogle, som ikke har jord, således at de får en jord, de kan dyrke, og staten bevilger endda økonomisk støtte, i form af penge, til landmænd som hjælp til at dyrke deres jord.

Således adskiller statsoverdragelse i Islam, i dens shariamæssige, juridiske betydning, sig fra nationalisering og privatisering.