Tortur
Spørgsmål:
Assalamu Alaikum wa Rahmatullah wa Barakatuh vores beærede Sheikh.
Er det tilladt at slå en fange, for at få ham til at tilstå noget, som man mistænker ham for at have gjort, uden at man har beviser, men blot mistanke, velvidende at brugen af slag vil føre til en tilståelse til sidst? Den anden del af spørgsmålet er: er det tilladt at bruge hallucinerende indsprøjtninger, så fangen kan tilstå, hvad han har gjort? Undskyldningen for brug af disse er nemlig at undgå vold mod fangen, som nogle gange fører til døden?
Svar:
Wa Alaikum Assalaam wa Rahmatullah wa Barakatuh.
Brug af tortur mod den sigtede er en stor forbrydelse i Islam. Den som torturerer får en hård straf i henhold til sharialovene. Ydermere har tilståelser under tortur ingen værdi i en retssag. Og ikke nok med det: selv hvis forbryderen bliver dømt skyldig, under en juridisk korrekt retsproces, må dommeren ikke idømme ham en straf, som indeholder tortur. Han skal derimod kun idømme de straffe, som Shariah foreskriver... For at opklare dette, siger vi følgende:
1- Vi har besvaret dette spørgsmål detaljeret under paragraf 13 i “Introduktion til konstitutionen”, hvor vi siger følgende: ”En person er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og ingen bliver straffet uden en retsdom. Det er ikke tilladt under nogle omstændigheder at torturere en person, og den som gør dette vil blive straffet”. Som forklaring til denne paragraf står der bl.a.: ”Muslim berettede fra Wael Bin Hujr, som sagde: ”Der kom en mand fra Hadramawt, og en fra Kindah, til Profeten (saaws). Manden fra Hadramawt sagde: ”Oh Allahs Sendebud, ham her har taget noget jord fra mig, som tilhørte min far. ” Da svarede manden fra Kindah: ”Det er min jord, den er under min varetægt, og jeg dyrker den. Han har ingen ret til den (jorden). ” Herefter sagde Allahs Sendebud (saaws) til manden fra Hadramawt: ”Har du et bevis (på din anklage)? ” Han svarede: ”nej”. Så sagde Profeten (saaws): ”Så har du ikke andet end, at han sværger. ” Manden fra Hadramawt sagde: ”Oh Allahs Sendebud, manden er korrupt, og han er ligeglad med om han sværger på en løgn. Han har ikke tilbageholdenhed over for noget dårligt. ” Til det svarede Profeten (saaws): ”Du har ingen andre valgmuligheder”.
Al-Bayhaqi beretter ligeledes med en autentisk beretningskæde: Profeten (saaws) sagde: ”Den der anklager skal komme med et bevis, og den som benægter en anklage mod sig skal sværge”.
I den første hadith kræver Allahs Sendebud (saaws) et bevis fra den som anklager. Dette betyder, at den anklagede er uskyldig, indtil vedkommendes skyld bliver bevist. I den anden nævnte hadith forklarer Allahs Sendebud (saaws), at bevisbyrden ligger hos den som anklager, hvilket samtidig er et bevis på, at den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
2- Den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er derfor ikke tilladt at torturere en anklaget på nogen måde, for at fremtvinge en tilståelse. De shariamæssige beviser forbyder dette eksplicit:
A. Allah (swt) har forbudt overgreb på muslimens liv eller legemsdele. Han (swt) har ligeledes fastsat en shariamæssig straf for den, som begår sådan et overgreb. Allah (swt) siger:
وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَاناً وَإِثْماً مُبِيناً
De som skader de troende mænd og kvinder for noget, de ikke har begået, pådrager sig bagtalelsens skyld og åbenlys synd.
[Al-Ahzab: 58]
B. Muslim beretter i sin Sahih hadithsamling, fra Hisham Bin Hakim Bin Hizaam, at han sagde: “Jeg hørte sandelig Allahs Sendebud (saaws) sige: ’Allah torturerer dem, som torturerer i dette liv’”.
C. Muslim berettede ligeledes fra Abu Hurairah (raa), at Allahs Sendebud (saaws) sagde: ”To typer af helvedes beboere så jeg ikke: mennesker som har piske, der ligner oksehaler, som de pisker folk med.... ”
3- Tilståelser fremprovokeret gennem tvang har ingen værdi eller påvirkning i en retssag. Ibn Majah berettede i sin hadithsamling fra Abu Dharr Al Ghifari, at Allahs Sendebud (saaws) sagde: ”Allah har tilgivet min ummah fejl, glemsomhed og det, som de bliver tvunget til”. Det som man bliver tvunget til, bliver man derfor ikke stillet til regnskab for. Al-Hakim har ligeledes berettet i sin hadithsamling fra Ibn Abbas (raa), at Allahs Sendebud (saaws) sagde: ”Allah har for min ummah tilgivet fejl, glemsomhed og det som de bliver tvunget til”
4- Hvis en person bliver kendt skyldig på basis af beviser, som Shariah anser for at være beviser, af en dommer som har beføjelse til at dømme i den pågældende sag, og dette sker i en fair og retfærdig retssag, så er det ikke tilladt, at straffen er andet end den, som Shariah har fastlagt. Straffen må ikke være noget, som Shariah har forbudt, ej heller noget Shariah ikke har angivet som straf. Eksempelvis må man ikke straffe med det, som Allah straffer med i Akhirah. Beviset for dette er beretningen hos Imam Al-Bukhari fra Abu Hurairah om at Profeten (saaws) sagde: ”… og ild er det kun Allah der straffer med”. Og Abu Dawud berettede fra Ibn med ordlyden: ”… og det er kun ildens Herre (Allah), som straffer med ild”. Derfor: hvis en sigtet bliver kendt skyldig i en forbrydelse, af en dommer som har beføjelse til at dømme i den pågældende sag, og dette sker i en retssag, så må straffen ikke være tortur med ild, eller med det som ligner, såsom elektricitet, eller med noget som Allah straffer med. Straffen må heller ikke være noget som Shariah ikke har udpeget, såsom brænding, afrivning af negle eller øjenvipper, elektrisk stød, drukning, overhældning med koldt vand, udsultning, eller udsættelse for kulde og lignende. Straffen skal derimod udelukkende være den, som Shariah har udpeget. Enhver straf udover dette er haram for regenten/dommeren at straffe den skyldige med....
Det er derfor ikke tilladt under nogen omstændigheder at torturere en person, og den som gør dette har afveget fra Shariah. Og hvis det bliver bevist, at en person har brugt tortur, bliver vedkommende straffet for det...
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


