Frankrig insisterer på at slavebinde det afrikanske kontinent

D. 14. og 15. januar blev det afrikansk-franske topmøde afholdt i Malis hovedstad Bamako. Topmødet var det 27. af slagsen og med deltagelse af 35 afrikanske præsidenter samt det kolonialistiske Frankrigs præsident, François Hollande. Frankrig afholder konsekvent dette topmøde for at understrege sin dominans over Afrika, det ressourcerige, undertrykke og udplyndrede kontinent. I denne anledning er det på sin plads at minde om Frankrigs hæslige ansigt i Afrika, og Frankrigs vedvarende plyndring af dette kontinent, på en måde som grænser til slaveri. Det, som mange mennesker ikke ved, selv ikke de politisk interesserede, er, at Frankrig siden "uafhængighedsaftalen" fra 1961 har tvunget og fortsat tvinger sine tidligere afrikanske kolonier til at betale store pengesummer til Frankrig. Dette drejer sig om 14 lande: Benin, Burkina Faso, Guinea-Bissau, Elfenbenskysten, Mali, Niger, Senegal, Togo, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Chad, Congo, Ækvatorial Guinea og Gabon.

Frankrig tvinger disse lande til at opbevare 85% af deres udenlandske valutareserver i den franske centralbank og under administration af den franske minister for finanstilsyn. Ifølge en rapport, som det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg offentliggjorde, tjener Frankrig årligt 500 milliarder franc på de afrikanske udenlandske valutareserver. (De tidligere franske kolonier benytter franc, som er bundet til Euroen).

Det er ingen hemmelighed, at da Frankrig gav den såkaldte uafhængighed til sine afrikanske kolonier, sørgede de for at efterlade et dominansnetværk, som sikrer Frankrig fuld kontrol med sine gamle kolonier. Arkitekten bag netværket var Jacques Foccart, den daværende franske præsident, Charles De Gaulles personlige rådgiver. Han er kendt i Elyseepalæet som "Monsieur L’Afrique" (Hr. Afrika). Dette netværks opgave er bl.a. at yde hjælp til de personer, som er kendte for deres fulde loyalitet til Frankrig, med at komme til magten, samt at likvidere og eliminere enhver person, som modsætter sig eller bekæmper dette hegemoni.

I denne sammenhæng er det tilstrækkeligt at vide, at der, i de sidste 50 år, er gennemført 67 militærkup i 26 afrikanske lande; 61% af disse kup er sket i de fransktalende lande, hvor både de åbenlyse og de skjulte beviser peger på, at Frankrig har stået bag.

Det meste berømt af disse kup er nok kuppet i Elfenbenskysten, da landets præsident, Laurent Gbagbo, forsøgte at gøre en ende på Frankrigs udnyttelse af landet, hvortil Frankrig svarede med at gå ind med sine tanks, kampfly og specialstyrker.

Da Togos præsident Olympio forsøgte at gå væk fra den franske franc og erstatte den med egen møntfod, blev denne folkevalgte præsident likvideret af en specialenhed af soldater støttet af Frankrig.

Samme skæbne led Malis folkevalgte præsident, da han besluttede at droppe den franske møntfod. Han blev offer for et kup ledet af Moussa Traoré, en malisk løjtnant i den franske fremmedlegion.

Hvad angår udvindingen af værdifulde mineraler og brugen af disse, så er sagen endnu værre, endnu mere skræmmende og afslører Frankrigs kolonialistiske, slaveherre-ansigt. Et eksempel på dette er, da Paris erklærede, at man ville sætte udvindingen af uran i bero i Den Centralafrikanske Republik indtil år 2032, hvorefter landets tidligere præsident, François Bozizé erklærede, at han ville bruge andre udenlandske selskaber til at udvinde mineraler. Efter dette blev han udsat for et kup.

Dette er Frankrigs kolonialistiske, forbryderiske adfærd til den dag i dag. - Frankrig som nyder godt af velstanden baseret på udplyndring af Afrikas rigdomme, kup og likvideringer af dens ledere samt anstiftelse af borgerkrige på kontinentet.

Dette faktum indrømmede selv den tidligere franske præsident, François Mitterand, da han udtalte i 1957: "Uden det afrikanske kontinent er der ikke nogen historie for den franske stat i det 21. århundrede."

Efter et halvt århundrede understregede Jacques Chirac samme faktum i 2008, da han sagde: "Uden det afrikanske kontinent vil Frankrig være på niveau med tredjeverdenslande, og vi skal være ærlige og indrømme, at en stor del af finanserne i vores banker kommer netop fra udnyttelsen af det mørke kontinent."

Dette er den hæslige kolonialisme iværksat af et racistisk demokratisk styre. Et styre som selv indrømmer sine egne forbrydelser gang på gang. Udtalelsen som tillægges den franske præsident, François Hollande, i en ny bog, som har startet en mediestorm, siger i virkeligheden nok: "Jeg har givet grønt lys til fire attentater i tjeneste for Frankrigs højeste interesse".

Hele verdens anstændige mennesker venter fortsat på Afrikas befrielse, denne udplyndrede og underkuede kæmpe. – En befrielse som vil få kontinentet til at overøse dets egne befolkninger og verden med sine goder, da Allah har givet dette kontinent mægtige naturressourcer og en betagende og rig geografi...

Denne befrielse kan kun ske gennem en fremvoksende international magt, hvis ideologi er en anden end den kapitalistiske, liberale og demokratiske ideologi. Denne magt er Islams stat; det - med Allahs tilladelse - forestående retsindige kalifat baseret på profetskabets metode, som på praktisk vis vil afsløre den største skandale af udplyndring og slaveri i menneskets historie, og som vil bryde kolonialismens lænker, én efter én... Den dag vil Afrika glæde sig over en ny lysende politisk fødsel.