Hvad sker der i Aleppo og Syrien i øjeblikket?

Spørgsmål:

Tyrkiet har på det seneste intensiveret sin kontakt med Rusland vedrørende Syrien. Dette sker med det formål at genoptage forhandlingerne ud fra den amerikanske løsningsmodel for Syrien. BBC nævnte d. 2-12-2016 følgende: ”Mevlut Cavusoglu sagde, at Tyrkiet rådfører sig med Rusland... for at finde en løsning på den Syriske krise. Den Tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan havde drøftet den syrisk sag telefonisk med den russiske præsident Vladimir Putin, minimum tre gange i den forgangne uge, mens Cavusoglu har mødtes med den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov i Tyrkiet i torsdags for at drøfte samme sag”.

Til trods for dette, intensiverer Rusland fortsat sine barbariske angreb på Aleppo, og har desuden brugt vetoretten i sikkerhedsrådet for at stoppe udstedelsen af en resolution vedrørende Syrien, som siger at kamphandlingerne skal stoppes i nogle dage i Aleppo d. 5-12-2016. Spørgsmålet er derfor: hvad er det som får Tyrkiet til at forhandle med Rusland trods disse barbariske angreb? Og hvad er det, der sker i sagen om Aleppo og Syrien generelt i øjeblikket? Jazak Allahu Khairan.

Svar:

For at tydeliggøre svaret, skal jeg indledningsvis kaste lys over følgende:

A- I mere end to måneder har det fremstået som om, at USA er i gang med at forværre sit forhold til Rusland. Dette er sket i lyset af europæisk kritik af Rusland, for de barbariske luftangreb på Aleppo, og i lyset af den store afvisning inde fra Syrien af den amerikanske rolle. Denne afvisning nåede sit højdepunkt, da kæmpende fraktion nægtede at deltage i den Tyrkiske militæroperation “Eufrats skjold” mod ISIS i det nordlige Syrien, på grund af amerikanske specialstyrkers deltagelse i operationen. Derfor gik det op for USA, at en endnu mere barbarisk militæroperation var nødvendig for at få syrerne og oprørerne på knæ, hvilket skulle gå forud for genoptagelsen af forhandlingerne, hvis disse forhandlinger overhovedet skulle have nogen chancer for at lykkes. Efter dette begyndte USA at bruge sin snedighed i flere retninger:

1. Ved at få Rusland til at fremskynde fremsendelsen af endnu mere aggressivt militærudstyr til området. Dette resulterede i Ruslands fremsendelse af yderligere kampudstyr, bl.a. Ruslands eneste hangarskib “Kuznetsov” til de syriske kyster d. 1-11-2016, og deres missilbærende kampenheder. Rusland påbegyndte også luftsondering af mål over Syrien, særligt over Aleppo. Dette er i tillæg til Ruslands i forvejen store militærapparat i Syrien, bestående af udstyr og fly, særligt i Humimim lufthavnen.

2. Indhentning af yderligere iranske styrker og allierede, særligt til Aleppo-området.

3. Passivisering af de fleste andre kampfronter, udover Aleppo, gennem Saudi Arabiens, Tyrkiets og andre landes økonomiske påvirkning på kæmpende fraktioner blandt oprørerne. Dette medførte en alarmerende stigning i forhandlinger, fredsaftaler, og busser med oprørere og deres familier, der forlod fronterne og var på vej til byen Idlib, i et omfang grænsende til et sammenbrud af oprøret. Alt dette for at give det syriske regime mulighed for at sende flere styrker til Aleppo ved at trække disse fra de passiviserede fronter. Dette for ikke at glemme de nævnte staters arbejde på at skabe splittelse internt mellem de belejrede oprørere i Aleppo, hvilket blev forhindret, Alhamdulillah.

4. Alt dette blev føjet til Erdogans fortsatte operation “Eufrats skjold” og hans forsøg på at tiltrække endnu flere af de pro-tyrkiske fraktioner til at kæmpe i byen Al Bab efter kampen i Jarablus… Alt sammen for at svække den virkelige kampfront i Aleppo, som er afgørende for at bryde den kvælende belejring af byen og redde den. (Rapporter fra Aleppo siger, at oprørernes tab af en tredjedel af deres områder i det østlige Aleppo skyldes tilbagetrækningen af et stort antal styrker blandt oprørene fra kampfronterne, for at disse skal støtte de tyrkiske styrker i deres kamp mod ISIS og de kurdiske grupper under “Eufrats skjold” operationen. Lederen af det meget anerkendte “syriske observatorium for menneskerettigheder” Rami Abdurrahmane udtalte følgende til Sky News Arabic d. 28-11-2016: ”Der kom tyrkiske ordrer til soldater, som er pro-tyrkiske, i den Frie Syriske hær, om at slutte sig til de styrker, der bekæmper ISIS under “Eufrats skjold” operationen, som Ankara søsatte for en måned siden mod ISIS og kurderne, da Tyrkiet frygter, at disse vil få kontrol med grænseområderne (mellem Syrien og Tyrkiet) ”. Abdurrahmane tydeliggjorde derved, at den Tyrkiske indblanding er kodeordet og en vigtig faktor i oprørenes nederlag, grundet Tyrkiets brug af pro-tyrkiske fraktioner i sin egen kamp, hvilket ledte til udtømning af fronterne, som skulle kæmpe mod den syriske hær og dens allierede.

B- Således er der blevet lagt et reelt og voldsomt pres på Aleppos oprørere, ved at mange af de befriede kvarterer er blevet taget fra dem, og ved at de er trængt på et indskrænket område, Alt imens de voldsomme bombardementer og trusler om at storme de resterende kvarterer fortsætter. Under disse omstændigheder, og særligt med internationale opfordringer til våbenhvile, ser USA, at chancen for at genoplive den politiske proces for en løsning i Syrien muligvis er til stede i en ny atmosfære, der kræver hurtig handling, og som ikke tåler udskydelse. Flere indikationer peger på dette:

1. USA er godt klar over, at fravristelsen af vigtige områder i det østlige Aleppo fra oprørerne ikke betyder afslutningen på den syriske revolution, idet at tilintetgørelsen af oprørerne over hele Syrien er en umulighed. Desuden er USA godt klar over, at oprørets lange år i Syrien har skabt en farlig islamisk atmosfære. USA arbejder derfor ihærdigt på at tilintetgøre denne atmosfære. USA har indset, at de politiske korridorer er mere effektive i kampen mod denne atmosfære end det militære apparat, som er med til at styrke den. Under disse omstændigheder, hvor USA har opgivet, at tiltagende drab og ødelæggelse vil få den syriske befolkning på knæ, har amerikanerne i flere år ventet på enhver chance for en politisk løsning i henhold til deres planer.

2. Obama-administrationen forlader Det Hvide Hus d. 20-01-2017. Denne administration drømmer stadig om at forlade Det Hvide Hus med et resultat, som den kan tilskrives som en succes. Derfor har russerne udtalt, at den amerikanske udenrigsminister John Kerry arbejder febrilsk på en aftale, efter at syriske hærstyrker er trængt ind i områderne i Aleppo. Russia Today rapporterede d. 28-11-2016 følgende: “Yuri Ushakov, som er den russiske præsidents assistent udtalte d. 28-11-2016: ’Hvis I spørger om Kerrys anstrengelser, så er disse ekstremt intensive’. Han tilføjede: ’man kan sige, at disse anstrengelser er unaturlige, grundet det hidtil usete antal telefoniske samtaler mellem den amerikanske og den russiske udenrigsminister, hvor der bliver sat fokus på en enkel sag frem for alt andet: Syrien. ’”

3. USA’s delegering og træning af Tyrkiet til at spille en fremtrædende politisk rolle, på vegne af USA, til den grad at duoen ”Kerry-Lavrov” nærmest er blevet erstattet af duoen ”Rusland-Tyrkiet”. Dette forklarer den intensiverede Tyrkiske kontakt efter oprørernes tab af områder i det østlige Aleppo, og den febrilske intensitet i møder mellem de tyrkiske og de russiske embedsmænd, samt de tyrkiske embedsmænds besøg i Libanon og Iran.
Disse intensive og opsigtsvækkende tyrkiske besøg og møder er følgende:

a- ”Den iranske præsident Hassan Rouhani drøftede den syriske krise med den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu i Teheran d. 26-11-2016, samt forholdet mellem de to lande. Den islamiske republik Irans nyhedsbureau (IRNA) tilføjede, at den tyrkiske udenrigsminister ville fortsætte sine drøftelser i Teheran med sin iranske kollega Mohamad Jawad Zarif... ” (Aljazeera.net d. 26-11-2016)

b- Det anatolske nyhedsbureau Anatolu Ajanse rapporterede ligeledes følgende: “Tyrkiets udenrigsminister Cavusoglu drøftede med Riyyadh Hajjab nødvendigheden af en øjeblikkelig våbenhvile samt at få bragt humanitær nødhjælp ind til Aleppo, samt de anstrengelser der bliver ydet for at finde en politisk løsning på konflikten i landet. ” (Aljazeera.net d. 30.11.2016) (Hajjab er lederen af den såkaldte syriske opposition og tidligere minister i Bashars regime).

c- Lavrovs besøg til Tyrkiet d. 30-11-2016: “Den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov, udtalte, at de russisk-tyrkiske aftaler om Syrien på det militær-diplomatiske og politiske plan er under iværksættelse... ” (Russia Today d. 1-12-2016). Lavrov tilføjede: “Rusland og Tyrkiet vil fortsætte drøftelserne for at nå frem til en løsning på den syriske konflikt hurtigst muligt... ” (Aljazeera.net d. 1-12-2016)

d- Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan “havde drøftet Syrien telefonisk med den russiske præsident Vladimir Putin, minimum tre gange i sidste uge... ” BBC d. 2-12-2016

e- ”Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, sagde, under en pressekonference i den tyrkiske by Alanya, i selskab med den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov: vi er enige om nødvendigheden af en våbenhvile for at afslutte tragedien” (BBC Arabic d. 1-12-2016). Han sagde endvidere: “Tyrkiet rådfører sig også med Assads allierede: Rusland, Iran og Libanon for at nå frem til en løsning på den syriske konflikt. ” (BBC d. 2-12-2016)

f- Det russiske medie SPUTNIK citerede Samir Nashar, medlem af den syriske oppositionskoalition, d. 1-12-2016 for at sige følgende: “Der blev afholdt møder for tre dage siden med tyrkiske indsats. Møderne var meget hemmelighedsfulde – og de fraktioner der mødtes var dem, som Tyrkiet kan lægge noget pres på, men møderne resulterede ikke i nogen synlige resultater” (Russia Today d. 1-12-2016).

Den engelske avis “Financial Times” nævnte også d. 1-12-2016, at et antal syriske oppositionsledere “er i gang med hemmelige forhandlinger med russiske embedsmænd, under Tyrkiets varetagelse, for at afslutte de fortsatte kamphandlinger i byen Aleppo”. Avisen tilføjer, ”at fire medlemmer af den syriske opposition i det nordlige Syrien har fortalt avisen, at Tyrkiet står får drøftelser med russiske embedsmænd i hovedstaden Ankara. ” (BBC Arabic d.1-12-2016).

“Gruppen Ahrar Al-Sham leder forhandlingerne med russiske embedsmænd på vegne af Al-Jabha Al-Islamiyyah – (Den Islamiske Front), for at nå frem til en våbenhvile i Aleppo, hvorved man trækker soldater fra “Jabhat Fath Al-Sham (tidligere Al Nusrah) ud af byen gennem Castillo vejen, og hvorved der bliver åbnet sikre korridorer for at få de sårede og syge ud af de østlige boligkvarterer under ledelse af et FN-hold”. (Nyhedsmediet) Al-Muduns kilder siger at Jabhat Fath Al Shams tilbagetrækning fra byen sker som led i den tyrkiske plan, ifølge hvilken Tyrkiet vil stå for udbringning af nødhjælp til de belejrede kvarterer på et senere tidspunkt (Al Mudun d. 3-12-2016).

g- Den amerikanske tilfredshed med den tyrkiske indsats kom til udtryk, da den amerikanske udenrigsminister bød forhandlingerne velkommen: Under en pressebriefing udtalte Mark Toner, talsmanden for udenrigsministeriet, torsdag d. 1-12-2016: ”Vi har set rapporter om, at Rusland forhandler med de syriske oprørere ... vores reaktion er, at vi er klar til at hilse enhver indsats, som tilsigter at lette lidelserne for det syriske folk, velkommen, særligt i Aleppo” (Russia Today d.1-12-2016).

Det er USA, som står bag begivenhederne, særligt fordi amerikanerne er enige med Rusland om forhandlingsprocessen og løsningsmodellen. Lørdag d. 3-12-2016 løftede den russiske udenrigsminister sløret for, at han havde modtaget løsningsforslag for Aleppo fra sin amerikanske kollega, John Kerry, - forslag ”som stemmer overens med de standpunkter, Rusland holder fast på. ” (Russia Today d. 3-12-2016)...

”Lavrov udtalte til en pressekonference, at Rusland og USA vil påbegyndte drøftelser om en tilbagetrækning i Geneve i morgen aften eller onsdag morgen. Han sagde ydermere, at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, havde sendt sine forslag vedrørende tilbagetrækningens proces og tidsskema” (Dar Al-Hayat d. 5-12-2016) ... “ ”Han understregede, at den russiske side er klar til at påbegynde forhandlingerne fra mandag d. 5-12-2016, men at Washington har bedt om en kort udskydelse af eksperternes møde. Det forventes, at drøftelserne påbegyndes tirsdag aften eller onsdag morgen. ” (Russia Today d. 5-12-2016).

Alt det ovenstående viser, at den seneste tyrkiske indsats, og dens intensivitet, er for vigtig til at Tyrkiet alene står bag den. Det er helt sikkert, at det er USA, der skubber Tyrkiet frem og kontrollerer hvert skridt… Det er også USA, der leder forhandlingerne med Rusland i henhold til sine løsningsforslag, som USA har overbragt, i en tid hvor Obama-administrationen endevender enhver mulighed med omhu, i håb om at opnå et synligt resultat, selv hvis det skulle være i Aleppo alene, i de få resterende uger af dens regeringstid.

C-    Chancerne for at det lykkes USA at bringe de kæmpende fraktioner til forhandlingsbordet og genoplive den syriske politiske proces påvirkes af følgende begivenheder:

1. Internt i Syrien vokser modstanden mod de politiske løsninger. Syrerne har indset de arabiske landes og Tyrkiets konspiration imod dem, i samarbejde med USA og Rusland. Det er blevet tydeligt, på en måde der ikke efterlader plads til tvivl, at disse lande er imod den syriske revolution... Denne offentlige opinion internt i Syrien presser de kæmpende fraktioner til at korrigere deres retning, efter at mange af disse fraktioner er blevet forurenet med loyalitet til udenlandske magter og er blevet påvirket af beskidt økonomisk støtte. Dette har vist sig klart og tydeligt i de aftaler, som er blevet indgået med regimet, passiviseringen af kampfronter samt accepten af “de røde linjer”, som ikke må overskrides, og ordrerne fra de udenlandske kontrolcentre “MOC og MOM”. Denne folkelige opstand i Syrien, som har lagt pres på de kæmpende fraktioner, gik i gang, inden det syriske regimes og dets allieredes seneste togt mod Aleppo. Presset fra den offentlige opinion er så taget til i styrke efter de seneste angreb på byen, således at de fraktioner, som holder sig passive i kampen mod regimet, bliver kaldt forrædere, og lederne af disse fraktioner kræves afsat. Under de seneste aggressive militære angreb på Aleppo har fraktionerne i byen opløst sig selv og etableret en fælles front “Aleppos Hær”, hvilket er et godt skridt, der måske – under den forestående fare – løsriver fraktionerne fra deres loyalitet til udenlandske magter. Samir Nashar, som er medlem af den syriske oppositionskoalition, begrundede de manglende resultater af fraktionernes forhandlinger med Rusland i Tyrkiet med, at den afgørende beslutning ligger hos de militære fraktioner, som er belejret i Aleppo, idet han sagde: ”Der blev ikke opnået nogen synlige resultater gennem disse forhandlinger, fordi de belejrede fraktioner i Aleppo er blevet uafhængige af deres ledelser, som er uden for byen, og derfor er deres beslutning blevet meget uafhængig inde i byen.” Russia Today d. 1-12-2016). Disse væbnede fraktioner var upåvirkede af det, som der foregår uden for byen af forræderiske forhandlinger og umenneskelige trusler for at få dem til at overgive sig. “En ansvarlig i oppositionen udtalte, at de militære ledere ikke vil overgive det østlige Aleppo til regeringsstyrkerne, efter at Rusland havde meldt sig klar til at indlede forhandlinger med USA om tilbagetrækning af alle oppositionens soldater fra området, ifølge Reuters” (Al-Hurra d. 3-12-2016)

2. Det syriske folk, som vågnede til den forestående fare, der truer revolutionens diamant, Aleppo, skyndte sig ikke at overgive sig eller gå med til de politiske løsninger. Folket er tværtimod begyndt at presse endnu mere på for at korrigere de fraktioner, som har loyalitet til de arabiske lande og Tyrkiet. – De fraktioner, hvis økonomi er blevet et pressionsmiddel mod dem, hvilket forhindrer dem i at fortsætte oprøret. Således er de rene blevet skilt fra de beskidte... De beskidte har lagt sig ned for herrerne i Tyrkiet, Saudi Arabien og andre lande, og de skyndte sig til den politiske proces, som er underdanig for USA og USA’s allierede. Således er disse fraktioner indtrådt i konspiratorernes lejr mod revolutionen, mens de rene har bevist deres stålsatte vilje og ikke bukkede for andre end Allah (swt). Disse rene fraktioner vil, med Allahs tilladelse, være dem, som får den konspiration, som USA har sammensat med Iran, Rusland, Tyrkiet og de arabiske lande til at blæse bort som ingenting.

Det barbariske angreb, og den legendariske standhaftighed fra oprørernes side i Aleppo, har ikke blot afsløret den lokale usling, men har afsløret enhver usling, særligt den regionale, iranske, saudiarabiske og tyrkiske. Iran deltager i de beskidte massedrab, som kun overgås af russernes massedrab, i henhold til de amerikanske planer, mens Saudi Arabien deltager med beskidte penge, som den fodrer nogle fraktioner med, for at få dem til at deltage i de forræderiske forhandlinger, alt imens Tyrkiet har adopteret vildledning som midlet til at fuldføre de amerikanske planer. Tyrkiet råbte højt, at de ikke vil svigte Aleppo, hvorefter de svigtede byen i fuld offentlighed. Og ikke nok med det: selv Tyrkiets historiske mand, som var begravet i området, har de ikke forsvaret, men derimod valgt at flytte ham langt væk derfra! Tyrkiet råbte endnu højere, at de ikke ville tillade en Hama massakre nummer to, men der var en nummer to og tre, uden at Tyrkiet rørte en finger!

Da Tyrkiet så følte skam, grundet alle disse standpunkter, forsøgte de for nyligt, at råbe højt på ny, da Erdogan udtalte, at formålet med “Eufrats skjold” operationen er “Assads afgang”: ”Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, udtalte i et oplæg han holdte, til et debatmøde for Al Quds i Istanbul, tirsdag d. 29-11-2016, følgende: ’... Vi gik ind i Syrien med Den Frie Syriske Hær… Hvorfor? - Fordi vi vil sætte en grænse for tyrannen Assad, som terroriserer Syrerne med terrorens regime. Vores indtrængen skyldes intet andet. ’ ” (Russia Today d. 29-11-2016).

Men endnu før ekkoet fra hans stemme var forsvundet, skyndte han sig at trække sin udtalelse tilbage, for at gøre Rusland tilfreds. – Rusland som bomber Aleppo morgen og aften!: ”Republikkens præsident holdt en tale ved den tredivte forsamling for de lokale udvalgte, som blev afholdt i det præsidentielle kompleks “Fakultetet”, hvor han sagde, at den fortsatte operation, under ledelse af de tyrkiske væbnede styrker, “Eufrats skjold”, ikke er rettet mod en bestemt person eller land. ’Denne fortsatte operation, som har stået på siden d. 24. august, er rettet mod de terroristiske organisationer. ’” (TRT Arabic d. 1-12-2016).

Rusland var udmærket klar over, at Erdogans udtalelse om Assads afgang var tomme ord: Den Russiske udenrigsminister kommenterede Erdogans udtalelse d. 1. december med følgende: “Moskva tager praktisk udgangspunkt i de aftaler, som er blevet indgået mellem de to landes præsidenter, som er under implementering, og ikke i ensidige udtalelser, som giver en masse genlyd. ” (Russia Today d. 1-12-2016). Den Tyrkiske premierminister Binali Yildirim gjorde det desuden meget klart, under et besøg i Moskva d. 7-12-2016, til det Russiske nyhedsbureau Interfax, at “Eufrats skjold” operationen “ikke har noget at gøre med de begivenheder, der finder sted i Aleppos centrum, og ikke har noget at gøre med processen for et syrisk regimeskifte. ” (Alkhaleej online d. 7-12-2016)

D- Således koordinerer USA fuldt ud med Rusland i sine barbariske angreb. USA står ligeledes bag “Eufrats skjold” operationen, hvis mål bl.a. er at trække fraktioner fra Aleppofronten til kamphandlinger i “Eufrats skjold” operationen, og dermed svække Aleppofronten... USA varetager desuden de mistænkelige forhandlinger mellem de pro-amerikanske fraktioner og Rusland, og amerikanerne står samtidig bag mobiliseringen af Irans forsamlinger og allierede. USA forhindrer ydermere forsyning af oprørerne med effektive våben, og nyheden, som bliver rapporteret i dag d. 7-12-2016, ændrer ikke på dette faktum: Repræsentanternes hus har stemt for “et lovudkast som giver den nyvalgte præsident Donald Trump mulighed for at sende jord-luft missiler til oprørernes fraktioner i Syrien... Washington Post rapporterer, at lovudkastet indeholder nogle restriktioner angående transporten af disse våben” (Al-Arabiya d. 7-12-2016). Dette forslag er kommet i overtiden, efter at Aleppo næsten er ødelagt. Det er desuden tvivlsomt, om lovudkastet bliver iværksat, og hvis det bliver, vil våbnene være ineffektive! da disse våben kun vil blive brugt med tilladelse fra Islams og muslimernes fjender, og kan man forvente vindruer af tornebuske?! Desuden er afstemningen om dette lovudkast ikke for at det skal iværksættes nu, men først i Trumps regeringsperiode! Trump, som har udtalt, at han vil forhindre oppositionen i at få våben, før hans regeringsperiode overhovedet er begyndt! Så tiltaget er vildledelse ud over det sædvanlige og en kæmpe løgn...

Men til trods for alt dette, vil Aleppo rejse sig igen, uanset hvad byen bliver udsat for af ødelæggelse, og Levantens jord, og særligt det kridhvide Aleppo (efter dens sten som er meget hvide) vil vedblive med at være en giftig dolk i halsen på USA, Rusland og deres allierede. Denne jord vil holde dem søvnløse og dræbe dem med de forbrydelser, de selv begår, og de vil ikke nyde en sejr, som de påstår at have opnået. At ødelægge et land før de kan indtræde det er en indbildt sejr... at dræbe en kæmpende før de kan overvinde ham er den tabendes sejr... at mobilisere missiler, tøndebomber og kæmpe hære over for hundreder eller tusinder af kæmpende, og alligevel ikke kunne kæmpe mod dem, før man har brugt luftvåben og krigsskibe, er sandelig kujonens sejr, som ikke tør at stå over for mænd!! Sådan en sejr vil snart forgå...

USA, Rusland og deres allierede og følgere vil, gennem deres barbariske forbrydelser, genoplive deres brødres historie: korsridderne og tatarerne, som begik forbrydelser i Irak og Levanten. Men USA, Rusland og deres allierede har ikke taget ved lære af disse... Muslimerne fjernede dem fra deres lande og rejste sig på ny, Islams og muslimernes storhed vendte tilbage, deres kalifat blev stærkt, og de erobrede Herakles' by, som blev til Islams by ”Istanbul”. De nærmede sig desuden Moskva og bankede på Wiens porte... Således går tiderne på skift mellem folk, og morgendagen er nær, for den som venter den.

وَسَيَعْلَمُ الَّذِينَ ظَلَمُوا أَيَّ مُنْقَلَبٍ يَنْقَلِبُونَ

“Og de, som begår uret, skal få at se, hvilken vending deres skæbne vil tage” [Ash-Shu’araa: 227]