I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige
Et voldsomt korstog mod Hizb ut-Tahrirs hjemmesider efterfulgt af lukningen af Hizb ut-Tahrir-lederens Facebook-side
Efter rækken af koordinerede væbnede angreb med skyderi, bombesprængninger og gidseltagning i den franske hovedstad, Paris, fredag aften den 13. november 2015, blev en global kampagne erklæret for at slå ned på IS-bevægelsens hjemmesider. Listen over adresser, som var mål for kampagnen, omfattede også officielle hjemmesider tilknyttet Hizb ut-Tahrir, som er det islamiske politiske parti, der ikke adopterer væbnede aktioner, da det er i strid med den sharia-metode, som partiet følger. Og til trods for at Hizb ut-Tahrir gentagne gange og ved forskellige lejligheder har bekendtgjort sin afvisning af IS-bevægelsens metode og tilgang, og at partiet ingen organisatoriske forbindelser har til IS-bevægelsen, så tilsigter nogle internationale parter forsætligt at bekrige Hizb ut-Tahrir i deres erklærede krig mod Islam og muslimerne.
I går, tirsdag den 1/12/2015 e.Kr., klokken fire om eftermiddagen, slettede Facebook-administrationen Facebook-kontoen tilhørende den store lærd Ata Bin Khalil Abu Al-Rashtah, lederen af Hizb ut-Tahrir, og lukkede hans side, til trods for at siden var meget dynamisk og aktiv. Der var livlig og daglig interaktion, hvad enten der var tale om indsendelsen af mange og varierende (politiske, intellektuelle og juridiske) spørgsmål til partilederen – som udtryk for tillid til ham, hans viden og hans indsigtsfulde holdning – eller synes-godt-om-tilkendegivelser, delinger og kommentarer. Antallet af deltagere på siden oversteg 263.500 personer, hvilket gjorde livet surt for de uretfærdige og ansporede dem til at skærpe deres had og ondskab mod Islam og de muslimer, der kalder til Islam. Derfor lancerede de en organiseret og hård kampagne af negative indberetninger mod siden for omkring ti dage siden, og som har kørt kontinuerligt og utrætteligt.
Vi har til orientering sendt Facebook-administrationen en indsigelse mod lukningen af siden, og vi har gjort administrationen opmærksom på, at vi overhovedet ikke har modtaget nogen tydelig forklaring på årsagen til lukningen af siden fra administrationens side. Facebook-administrationen har ikke reageret på vores indsigelse, men har insisteret på at lukke siden! Dette indikerer, at lukningen af siden er sket uberettiget og uden nogen anden grund end ondsindet kamp mod Islam og muslimerne.
Lukningen af denne fromme og rene side er en del af kuffars ondsindede korstog mod Islam og muslimerne, fordi siden fremlægger en klar og ren Islam, som den blev åbenbaret til profeten Muhammad (saw), og præsenterer tydelige og sandfærdige politiske holdninger, som orienterer muslimernes kompas i den rigtige retning, så de kan skelne mellem deres ven, som arbejder for deres eget bedste, og deres fjende, som ligger på lur efter dem.
Det kafir Vesten lægger onde planer mod det rene islamiske kald i den tro, at det kan slukke kaldets lys eller forhindre det i at nå ud til folk, efter at kaldets lys har forstyrret Vestens nattesøvn, gjort livet surt for dem og ført dem ud i en hård krise. Vesten trak så alle sine våben frem og brugte alt, hvad deres kolonialistiske tankegang kunne komme op med af måder, midler og redskaber, og de bevæbnede alle deres agenter og lejesoldater for at bekrige Islam og muslimerne. Selv det rene, fromme og sandfærdige ord skræmmer dem, gør dem skrækslagne og giver dem søvnløse nætter nu. Derfor gennemførte de denne vanvittige kampagne gennem nogle af deres efterretningstjenester og lancerede endda deres voldsomme korstog for at lukke denne oprigtige side og lukke munden på denne sandfærdige stemme. Men Vesten ønsker sig det umulige, for hvordan vil de formå at slukke Allahs lys, og hvordan skal de lukke munden på sandhedens stemme!?
يُرِيدُونَ أَن يُطْفِؤُواْ نُورَ اللَّهِ بِأَفْوَاهِهِمْ وَيَأْبَى اللَّهُ إِلاَّ أَن يُتِمَّ نُورَهُ وَلَوْ كَرِهَ الْكَافِرُونَ *
هُوَ الَّذِي أَرْسَلَ رَسُولَهُ بِالْهُدَى وَدِينِ الْحَقِّ لِيُظْهِرَهُ عَلَى الدِّينِ كُلِّهِ وَلَوْ كَرِهَ الْمُشْرِكُونَ
De ønsker at slukke Allahs lys med deres munde, men Allah vil fuldkommengøre sit lys, selvom kuffar måtte hade det. Han er den, der sendte Sit sendebud med retledningen og sandhedens deen for at lade den sejre over alle andre deen, selvom afgudsdyrkerne måtte hade det.
[Koranen Al-Tawbah, 9:32-33]
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


