Pressemeddelelser
Hizb ut Tahrir
Skandinavien
Pressemeddelelse
d. 3. Rajab 1436 e.H. / 22. april 2015 e.Kr.

I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige

I demokratiets navn forbydes muslimer fra aktive bidrag til boligområderne!

Endnu engang raser debatten om muslimers aktive deltagelse i boligbestyrelser, men denne gang har hysteriet og afmagten nået nye højder. Den ynkelige frustration over muslimers succesrige samfundsengagement har ikke bare ramt boligselskaber eller kommunalpolitikere, der har ophævet flertalsvalgte boligbestyrelser, men har nået By- og Boligministeriet.

Efter at have indkaldt forskellige boligforeninger til ”krisemøde”, udtalte boligminister Carsten Hansen (S): ”Hizb ut-Tahrir er en anti-demokratisk organisation, der tidligere har truet folketingskandidater med indvandrerbaggrund. Derfor bekymrer det mig, når de bruger demokratiet til at få magt i boligområder.

Ikke alene har boligministeren indkaldt boligorganisationer for at advare dem om muslimer, der ønsker at deltage aktivt i deres boligområder – nej, han advarer endda specifikt om, at Hizb ut-Tahrir ”anvender demokratiet” og påstår, at partiet har truet folketingskandidater!

Ministeren melder sig dermed i koret af løgnagtige og underlødige populister, som frit slynger om sig med grundløse anklager rettet mod islam og muslimer i dette land. Ikke overraskende, at det moralske kompas er noget skævt indstillet hos en minister kendt for en sag om seksuel forulempelse.

Påstanden om, at vi i Hizb ut-Tahrir skulle bruge ”demokratiet” til at få magt i boligområder, hører tydeligvis til en af de mere pinlige påstande fra landets politikere. Islam forbyder ikke aktiv deltagelse i varetagelsen af administrative forhold, eller at man udpeger sine repræsentanter, tværtimod. Selvom det fremlægges sådan, så er repræsentation ikke unikt for demokratiet, og derfor heller ikke det, der definerer det. Demokratiet er derimod defineret ved, at det er mennesket, der lovgiver.

Muslimerne valgte deres egne repræsentanter, herunder i politik, mens Danmark stadig bestod af små despotiske høvdingedømmer. Demokrati handler i bund og grund om, at politikere angiveligt lovgiver på vegne af folket, men i praksis nedfælder love, der falder i erhvervslivets smag.

Det islamiske livssyn opfordrer til samfundsmæssigt engagement og aktivt bidrag, hvilket driver vores medlemmer, samt mange andre muslimer, på eget initiativ, til at bruge deres fritid på denne slags samfundsløftende arbejde. Årsagen bag det store postyr og den store frustration skal findes et helt andet sted. Det er nemlig blevet bevist, at muslimerne kan engagere sig i samfundet og opnå indflydelse på Islams præmisser – uden om de sekulære parlamentariske spilleregler.

Det er tilsyneladende ikke nok, at politikerne forsøger at tvangsdemokratisere muslimerne. Skulle muslimerne agere uden om det parlamentariske system, skal de straffes! Bent Frederiksen, administrerende direktør i 3B, udtalte i forbindelse med afsættelsen af en flertalsvalgt bestyrelse i Egedalsvænge: ”Hvis vi indkalder til et valg om afdelingsbestyrelse i dag, er jeg bange for, at den bestyrelse, vi har afsat, vil blive valgt igen.” Et tiltag, der modtog direkte ros og anerkendelse fra regeringen, da boligministeren kaldte det en ”nødforanstaltning”.

Disse fascistiske tiltag udstiller blot, at demokratiet og de såkaldte liberale friheder har spillet fallit. Man afsætter flertalsvalgte bestyrelser, fordi nogle af bestyrelsesmedlemmerne har politiske holdninger, der er islamiske og derved anderledes end de gængse i samfundet.

Vi i Hizb ut Tahrir opfordrer alle muslimer, inklusiv vores medlemmer, til at tage aktiv del i samfundet på Islams præmisser. Partiets aktiviteter og initiativer de seneste mange år sætter en tyk streg under det faktum, at man som muslim har langt større indflydelse og reel mulighed for at gøre en forskel, når man netop overholder de islamiske retningslinjer og arbejder uden om det parlamentariske sekulære system. 

Hizb ut Tahrir Skandinavien
Mediekontoret
mail: info@hizb-ut-tahrir.dk
Hizb ut Tahrir - Skandinavien
info@hizb-ut-tahrir.dk