Nej til tvangsfjernelse af muslimske børn af frygt for "radikalisering"

Fælles erklæring fra muslimske organisationer og repræsentanter i Danmark

Denne fælleserklæring er underskrevet af følgende muslimske organisationer og repræsentanter:

Erklæring

Tvangsfjernelse af et barn fra dets hjem og dets forældre er et voldsomt indgreb i barnets liv, som kan være invaliderende og ødelæggende for hele familien.

På det seneste har de danske medier omtalt en sag om tvangsfjernelse af en 15-årig dreng i Århus grundet i ”frygt for radikalisering” fra drengens far.

Socialministeren udtalte sig, på baggrund af sagen, principielt om, at tvangsfjernelse er en "fornuftig" måde, at forebygge radikalisering på og komme ekstremisme til livs. Og partiet Venstre vil nu gøre det lettere, at tvangsfjerne unge, "der er på vej ud i en radikalisering".

Myndigheder har tidligere nævnt, at kritik af Israel og afholdelse fra sociale sammenhænge med alkohol, er tegn på radikalisering.

Det opleves samtidig, at der, hos de relevante myndigheder, mangler forståelse og viljen til forståelse af muslimske sociale normer, værdier og leveregler, som naturligt søges videregivet til børnene i muslimske familier gennem opdragelsen, og gennem de rammer, som sættes for adfærden.

Når det ovenstående sammenholdes med eksisterende definitioner af radikaliseringsbegrebet, tegner der sig et grundlag for en ubehagelig præcedens. Tvangsfjernelse skal altså være et værktøj til at hindre bestemte holdninger (ikke kriminelle handlinger), eller blot muligheden for at disse holdninger overføres.

Som muslimske organisationer finder vi denne udvikling stærk bekymrende og aldeles uacceptabel.

Vi fordømmer på det kraftigste, at mistanke om radikalisering skal være grund til at tvangsfjerne muslimers børn. Man har endnu ikke hørt om eksempler på højre- eller venstreekstremister, som får fjernet deres børn med denne begrundelse.

Vi står fuldstændig fast på vores ret og pligt som muslimer til at opdrage vores børn med islamiske værdier og leveregler, og præge vores børn med udgangspunkt i islamisk kultur og tænkning. Dette gælder også kritiske holdninger til lokale og internationale politiske sager, og holdninger som går imod mainstream i samfundet, hvad angår dets ideelle indretning, uden at disse holdninger skal stemples som radikalisering og grund til myndigheders indgriben i muslimske familier.