Ayyub Bengtssons sidste budskab

Dette afskedsbrev fra Ayyub Bengtsson – må Allah oplyse hans grav – blev læst op til hans salat-ul-janaza i Imam Malik Instituttet onsdag 29/10 2014. Brevet skrev han specifikt, så det kunne læses op til hans egen janaza. Ayyub formåede ikke at gøre brevet helt færdigt, hvorfor brevet slutter, som det gør.

Må Ayyubs sidste ord være en gavn for os og en kilde til fortsat belønning, som han modtager i sin grav.

Vi bevidner overfor Allah (swt) hans retskaffenhed, udholdenhed, overbærenhed, fromhed, ydmyghed og hengivenhed til da’wah. Selv midt under kræftsygdommen var Ayyub en kreatør i udviklingen af fremgangsmåder til tjeneste for Islam og gjorde muslimerne opmærksomme på politikernes planer om at statskontrollere de muslimske familier. Det er takket være ham, at mange i landet kender til disse planer i dag.

Vi bærer vidne om alt dette, hvilket i sig selv er et glædeligt budskab, da profeten (saas) siger:

من أثنيتم عليه خيرا وجبت له الجنة ومن أثنيتم عليه شرا وجبت له النار أنتم شهداء الله في الأرض أنتم شهداء الله في الأرض أنتم شهداء الله في الأرض

”Den person, som I anerkender med positive bemærkninger, vil få Paradiset. Og den person, som I bringer i vanry, vil få Ilden. I er Allahs vidner på jorden. I er Allahs vidner på jorden. I er Allahs vidner på jorden.” Berettet af Muslim 

Ayyubs afskedsbrev

Audubillahi mina shaitan ar-rajeem. Bismillahi Rahman ar-Raheem

Alhamdulillahi rabb-el 'alameen. Wassalaatu wassalaamu 'alaa sayidinaa Muhammad. wa 'alaa aalihi, wa sahbihi ajma'een. ammaa ba'd

Al taknemlighed tilkommer Allah, ar-Rahman - den nådige, ar-Raheem - den Barmhjertige.

Jeg takker Allah, Herren over alle verdener, for at have givet mig en god familie at vokse op med. En mor og far som altid var der for mig uanset vores uenigheder og uanset hvad det krævede af dem. En storebror, som jeg respekterer og som jeg elsker. En familie som jeg ønsker det bedste for.Jeg takker Allah, ar-Raahed, Den, der giver retledning, for den største gave i livet: Islam. La ilaha il-llah, Muhammadar rasullah. Jeg takker Allah, ar-Razzaq, Den, der forsyner, for alt hvad han givet mig i dette liv.

Jeg takker Allah (swt), for at have givet mig en god kone, hvis handlinger og støtte jeg ikke kan sammenligne mig med. Jeg takker Allah for at have givet mig en god svigerfamile, en god og venlig svigerfar, som tog imod mig med åbne arme.

Jeg takker Allah (swt) for at have givet mig mine tre elskede børn, som giver mig et smil på læben og tårer i øjnene.
Jeg takker Allah, al-Wakiil, Den der hjælper, for den støtte I brødre og søstre har givet mig og min familie i denne svære tid. Må Allah belønne jer med de bedste belønninger for jeres tilstedeværelse i dag.

Kære brødre og søstre, hold fast i Islam, og husk at dette også er en prøve til jer. En anledning til at genoverveje jeres tilstand, jeres forhold og en påmindelse om døden.

Til dem af jer, som tænker, at det var en ung alder at dø i. At 31 år er al for tidlig. Jer vil jeg påminde om at døden er fra Allah, og at vores levetid er forudbestemt.

إِذَا جَاءَ أَجَلُهُمْ فَلاَ يَسْتَأْخِرُونَ سَاعَةً وَلاَ يَسْتَقْدِمُونَ

”Når deres frist (dødstidspunktet) kommer, kan de hverken udskyde den et øjeblik eller fremskynde den.”
[Yunus: 49]

31 år ER lang tid. Der er mange, der døde før mig, mange som ikke fået chancen for at opleve, hvad jeg har oplevet, og der er mange som ikke engang har smagt, hvad dette liv har at tilbyde og hvor livet sluttede inden det startede.

Ja, 31 år virker lidt i forhold til 61 år. Men opgør vi det i dage: 11.000 mod 22.000, er det en hel anden sag. Jeres tid vil komme, om end den er snart, lige rundt om hjørnet, eller at Allah vil prøve jer i jeres iman og handlinger i mange år endnu.

Kære brødre og søstre, shabab og shabahat, I har altid efterlevet profetens udsagn:

”Muslimen er en andens muslims bror. Han hverken undertrykker, efterlader, eller forråder ham.”

Kære brødre og søstre, jeg må bede jer om en sidste ting:
Et sted her iblandt jer sidder mine børn. Mine elskede børn. Tag jer af dem, som var de jeres egne. De er unge og uskyldige, og har brug for støtte, hjælp og vejledning. De er både kilde til min glæde og sørgmodighed.  Og jeg efterlader dem i jeres varetægt, så pas på dem og må Allah belønne jer.

Til min mor og far, til min storebror og til resten af min familie vil jeg blot sige:
Vær ikke ked af det. I har været den bedste familie jeg kunne ønske. I denne tid husker jeg vores mange sommerferier, vores weekender i sommerhuset i Skagen, de mange familiesammenkomster, og mit hjerte fyldes med en varme og glæde. Støt op omkring hinanden og lad vær med at være som mange andre familier som går til grunde pga. småligheder og fejl. Tilgiv hinanden, så mine børn også vil få muligheden for at opleve den varme og kærlighed, som vores familie rummer.

Selvom vi ikke altid har været enige, så vid at det er jer, som har formet min personlighed, jer, der gjort mig til den, som jeg er i dag. I har lært mig at være ydmyg, at være retfærdig, og ikke hovmodig og arrogant. I har opdraget mig godt, og det er jer som efterlod mit hjerte åben for islam. Jeres syn på livet, på vores medmennesker har gjort at mit hjerte var åbent, og ikke lukket, koldt og kynisk.

Jeg vil blot ønske at I vil tage imod det, som har givet mig styrke i de sidste 10 år, og ikke mindst i denne tid med sygdom, bivirkninger og hårdhed. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at diskutere dette emne med jer, men det er svært når det er ens egen familie. Jeg ved, at jeres mod er større end mit, hvilket I har bevist gang på gang, så når sorgen har lagt sig, så vær åben og diskuter dette vanskelige emne med dem, som er i blandt jer i dag.

Til min kone, som jeg har efterladt et brev til dig alene, vil jeg for privatlivet skyld ikke sige andet end: Søg støtte hos Allah (swt) og søstrene i Islam. Du er en stærk kvinde og det skal nok gå.

Til mine børn Adam, Ayman og Hanna, som er for unge til at forstå, hvad der sket og hvad vores familie har gennemgået det sidste stykke tid. Hvis det er noget, som skær mig i hjertet, så er det, at jeg ikke længere vil være der for jer. At jeg ikke vil være med jer, når I gennemgår livets prøvelser og glæder. Jeg elsker jer med hele mit hjerte, men vid, at Allah (swt) vil være der for jer, som Han var der for mig og hele tiden har været det for jer. I skal også vide, at der er folk i blandt jer, der vil jer det bedste, og vil hjælpe jer med, hvad end I har behov for. Så brug dem, brug jeres amu’er og khaltu’er