DR erkender Afghanistan-fiasko efter 12 år!
Der skulle ikke mindre end 12års krig, død og ødelæggelse, før de danske medier gad erkende den unægtelige fiasko af Afghanistan-korstoget. Er medierne blot bagkloge, når de først erkender det nu? Og hvorfor forlanger de ikke, at de ansvarlige politikere skal stilles til regnskab for deres gerninger?

Med den seneste dokumentar, ”DR2 Undersøger: 'Var krigen det hele værd?’”, erkendte Danmarks Radio omsider, at besættelsen af Afghanistan har været en fiasko af dimensioner. En udmærket dokumentar, som blev suppleret med artiklen, ”Ekspert: Vi har tabt krigen i Afghanistan”.
Dokumentaren undersøger de forskellige mål, som politikerne har sat for krigen, hvor kun det sidste mål blev vurderet som opnået:
- Nedkæmpelse af Taleban og Al-Qaeda
- Fred, stabilitet og menneskerettigheder
- Kvinders rettigheder og skoler til børn
- Kontrol med opiumsproduktion
- Sikkerhed i Danmark
- Godt forhold til USA og NATO
Ret ejendommeligt kommer denne konklusion, efter Danmark allerede er begyndt at forlade Afghanistan! Efter 12års ulovlig besættelse, hvor et land er blevet sønderbombet og tusinder af uskyldige mennesker er blevet slået ihjel. Hvorfor kom denne analyse fra DR ikke fem eller otte år siden? Hvorfor nu, hvor analysen er praktisk ubetydelig?
Således afsløres demokratiets sande ansigt; et elitevælde, hvor pressen fungerer som kære bedstefar, der fortæller den ene godnathistorie efter den anden. Historier om heltemodige danske soldater, der i hulabula-land bygger et frit og demokratisk system, fordi befolkningen dernede er alt for barbarisk og inkomptent; til historier om forbedring af burkaundertrykte kvinders rettigheder og opførelse af pigeskoler.
Og når disse røverhistorier ikke længere er nødvendige (eller løgnen er blevet for tydelig), så tillader man så småt sandheden at komme frem. Og som altid bliver der næppe konsekvenser for de politikere, som førte befolkningen bag lyset og slog tusinder af mennesker ihjel.

Ingen kritisk debat
Man har i 12 år ikke tilladt en eneste kritisk debat om Afghanistan, men det har handlet om at ”støtte vore soldater”. Uagtet om disse soldater ulovligt befinder sig i et fremmed land eller ej... det kan jo være lige meget, når det er vores soldater!
Et eksempel på dette er Hizb ut-Tahrirs debatmøde i Den Sorte Diamant. Partiet blev angrebet fra alle fronter (inkl. DR), fordi partiet kaldte til en Afghanistan-konference med titlen ”De skandinaviske regeringer i USA's tjeneste”. Som titlen angiver, var budskabet, at Danmark udelukkende er i Afghanistan for at behage USA, uanset hvor mange menneskeliv det måtte koste.
Nu kommer DR haltende efter flere år og bekræfter pludselig Hizb ut-Tahrirs budskab med bl.a. disse to interviews:
”Afghanistan handlede jo aldrig om Afghanistan. Når Danmark valgte at sende soldater til Afghanistan, så var det fordi vi gerne ville have, at de blev ved med at tage telefonen i Washington, når vi ringede til dem.” Peter Viggo Jacobsen, lektor for Statskundskab på Københavns Universitet.
”Hvis du går ind i udenrigsministeriet på asiens plads 2 og spørger en tilfældig person du møder på gangen: ”hvorfor var vi i Afghanistan?” Så ville hun sige: ”vi var der af hensyn til amerikanerne.” Mikkel Vedby Rasmussen, professor og leder af center for militære studier på Københavns Universitet.

Ulovlig krig
Besættelsen af Afghanistan betragtes af muslimer, som et alvorligt angreb mod Islam. En krigserklæring mod én muslim vil altid være en krigserklæring mod alle muslimer, og denne krig vil aldrig blive glemt. Profeten (saas) sagde:
لزوال الدنيا أهون عند الله من قتل رجل مسلم
”Hele verdenens destruktion er mildere hos Allah end drabet på en enkelt muslim”. Berettet af Tirmidhi via Abdullah bin Omar
Men selv ifølge vestlige målestokke var dette en ulovlig krig. NATO’s såkaldte musketered kan kun træde i kraft, hvis et NATO-land angribes af et andet land. Dette var dog ikke tilfældet i Afghanistan, da ingen har påstået eller fremlagt beviser for, at Afghanistan (Taleban) stod bag angrebene på World Trade Center. Taleban fordømte faktisk angrebene og fortalte amerikanerne, at de var villige til at udlevere Osama Bin Laden, hvis amerikanerne blot fremlagde beviser for, at han stod bag angrebene.
Tilbage står et destrueret Afghanistan, der er mere fattigt, destabiliseret og korrupt end før. Nok har vesten i dens kolonialistiske eventyr aldrig vist nåde overfor muslimerne, men at se de altomfattende ødelæggelser i Afghanistan piner sandelig hjertet.
En standhaftig, modig og krigstræt befolkning, står foran en endnu farligere borgerkrig finansieret af amerikanske dollars. Må muslimerne yde deres yderste for at etablere Khilafah, der står klart som den eneste undsætning for en underkuet befolkning:
وَمَا لَكُمْ لاَ تُقَاتِلُونَ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَالْمُسْتَضْعَفِينَ مِنَ الرِّجَالِ وَالنِّسَاء وَالْوِلْدَانِ الَّذِينَ يَقُولُونَ رَبَّنَا أَخْرِجْنَا مِنْ هَذِهِ الْقَرْيَةِ الظَّالِمِ أَهْلُهَا وَاجْعَل لَّنَا مِن لَّدُنكَ وَلِيًّا وَاجْعَل لَّنَا مِن لَّدُنكَ نَصِيرًا
”Og hvad er der galt med jer siden I ikke kæmper for Allahs sag, når de undertrykte af mænd, kvinder og børn – dem, som siger: Vor Herre, før os ud af denne by, hvis folk er undertrykkere, og skænk os en beskytter fra Dig Selv og skænk os en hjælper fra Dig Selv.” [Al-Nisaa 4:75]
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk

