En politistat under opsejling...

For kort tid siden var Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne, inviteret som gæst i TV2 NEWS-studiet. Anledningen skyldtes sagen om den danske kvinde, Camilla Broe, som de danske myndigheder har udleveret til de amerikanske myndigheder grundet en sag om narkosmugling. Det unikke ved denne sag er dog, at Camilla Broe er den første person med dansk statsborgerskab, som man har udleveret til en fremmed stat med henblik på retsforfølgelse. Ikke overraskende endte Broes sag imidlertid med en frikendelse som følge af den amerikanske domstols erklæring om, at sagen er forældet…

Det er ikke overraskende, da flere ting ved Broe-sagen fra dens start har virket mistænkelige, hvilket kulminerer med denne frikendelse, som den danske regering angiveligt ikke en gang vidste, var forældet! Ikke kun dette, men den amerikanske dommer udtalte endda, at straffesagen var udtryk for et politisk ønske fra Danmarks side. Altså havde den danske regering en skjul dagsorden bag denne sag. (DR 6/1 2010)

Hvad der dog må vække en vis undren er, at denne alvorlige anklage fra den amerikanske dommer er blevet totalt ignoreret af regeringen. Men måske ikke nær så ignorerede, som Socialdemokratiets retsordføreres (Karen Hækkerup) udtalelser i TV2 NEWS-studiet (06/01 2010):

”… jeg har personligt hørt vidner sværge på, at de har hørt den tidligere justitsminister indrømme, hvordan Camilla Broe-sagen skulle bruges politisk til at afprøve terrorlovgivningen med henblik på at udlevere danske statsborgere til fremmed lande for at retsforfølge dem. Og disse vidner har oven i købet svoret under ed!” (1)

Siden udsendelsen blev vist, har ingen fra regeringen afvist anklagen, hvilket er et stærkt tegn på at regeringen ikke har helt ren mel i posen, ligesom regeringen ikke har afvist anklagen fra den amerikanske dommer. Endvidere siger hun (retsordføreren) i et interview med Ritzau:

”Denne her sag er grotesk. Lene Espersen har været så forhippet på at udlevere en dansk statsborger til de amerikanske myndigheder, at man ikke har haft styr på at sagen er forældet (…) Dommeren i USA siger i sin afgørelse, at straffesagen har været et politisk ønske. Det er så grelt og et bevis på, at man ville prøve vores lovgivning, fordi den var blevet lavet om (…) Der mangler stadigvæk at komme svar på, hvilken rolle de danske myndigheder har spillet i denne her sag.” (Ritzau 6/1 2010)

Formålet

Når regeringer vedtager love er det vanen, at de hurtigst muligt afprøver den nye lovgivning for derved at skabe præcedens for dens anvendelse. I denne sag har det været terrorlovgivningen. Her er hovedmålet at gøre det nemmere for myndighederne at udvise muslimer, som er danske statsborgere, såfremt disse kalder til Islam som et alternativ til demokratiet og vestlige værdier. Her kan bl.a. henvises til statsministeriets arbejdsgruppes forslag om udvisning af ”religiøse forkyndere”:

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres særlige udvisningsregler for religiøse forkyndere, således at religiøse forkyndere, der får inddraget deres opholdstilladelse i medfør af de særlige bestemmelser herom, tillige udvises med et indrejseforbud.

Eller udvisning af øvrige muslimer, der har midlertidig opholdstilladelse:

Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, som udgangspunkt ikke skal have forlænget en meddelt opholdstilladelse.

Denne artikel udelukker imidlertid ikke, at myndighederne også kan anvende terrorloven mod andre politiske eller ideologiske modstandere, der ikke er muslimer eller for opnåelsen af andre interesser.(2) Men når der her konstateres, at terrorlovgivningen er et led i kampen mod Islam, skyldes det bl.a. mange års propaganda fra både politikere og massemedier, hvor terror og Islam er blevet gjort til synonymer. Yderligere har terrorpakkerne i samtlige vestlige lande kun været anvendt mod muslimer, hvor der kun har været få undtagelser, hvor terrorpakkerne er blevet anvendt mod vesterlændinge. Disse terrorpakker giver nemlig myndighederne vidtrækkende beføjelser til på tyrannisk vis at få ryddet enhver anderledes tænkende af vejen.

Det er nemlig allerede muligt at udvise muslimer, der har dansk opholdstilladelse, som man så under den såkaldte tunesersag og yderligere retfærdiggjort under den såkaldte øksemandssag. Men udvisning af danske statsborgere er straks mere kompliceret, hvilket forklarer justitsministeriets store iver med at afprøve dette via Camilla Broe-sagen. Indtil videre er det dog kun muligt at udvise, såfremt den danske statsborger er efterspurgt i et fremmed land, hvilket hænger meget godt sammen med Politiets Efterretningstjenestes enorme reklame for samarbejdet med torturstaterne i den islamiske verden.

Udvisning af nationale statsborgere er nemlig et nyttigt redskab, som de europæiske stater benytter i deres kamp mod Islam. De seneste års lovstramninger har gjort det nemmere og nemmere for myndighederne at agere tankepoliti samt gjort det nemmere at udføre sindelagskontrol hos muslimerne. Hertil kan nævnes den massive overvågning af især muslimer i de vestlige lande, hvor disse lande er blevet til Big Brother-samfund, hvor den mindste bevægelse – lige fra et internetcafébesøg til betaling af en parkeringsbillet – bliver tæt overvåget af efterretningstjenesten.

Som vaskeægte bananrepublikker har efterretningstjenesterne tilladelse til at overvåge enhver muslimsk borger, hvis de anser hans adfærd for at være ”mistænkelig” uden behov for tilladelse fra nogen domstol… Denne perverse krænkelse af et menneskes privatliv er dog ikke fremmed fra politistaters normale praksis.

Endvidere kan enhver muslim med dansk opholdstilladelse smides ud, såfremt PET anser ham for at være til fare for statens sikkerhed. Uden man hverken har defineret, hvad det vil sige ”at være til fare” eller ”for statens sikkerhed”.

PET vurderede som eksempel, at de angivelige mordplaner mod Kurt Westergaard var til fare ”for statens sikkerhed” (uden PET fremlagde skyggen af et bevis). Betyder dette, at et drab på en ubetydelig karikaturtegner vil ryste hele den danske stats sikkerhed? Og hvornår er man ”til fare”? Er en muslim ”til fare”, hvis vedkommende kalder til islamiske holdninger, som regeringen betegner som værende ”radikale” og ”ekstremistiske”?

Hvad med en muslim med dansk statsborgerskab, der efterspørges af de ægyptiske eller jordanske myndigheder for at have udført ”terrorrelateret aktiviteter” eller ”handlinger der truer statens sikkerhed”… vil denne muslim kunne udvises til Ægypten eller Jordan med henblik på retsforfølgelse, selvom disse lande har fremskaffet deres oplysninger gennem tortur og fabrikation?

Svaret på alle disse spørgsmål kan under gældende lov og afhængigt af politisk vilje sagtens være et ja, da alle disse situationer kan retfærdiggøres af regeringens jurister, idet disse såkaldte terrorlove med vilje er så flydende formuleret.

Sindelagskontrol

Disse metoder minder mere og mere om skrækregimerne i de muslimske lande, der bevarer autoriteten gennem terror, fængsling og tankekontrol… og nu europæerne, hvor myndighederne påtager sig samme rolle som politistater, som ikke tillader borgere at bære på selvstændige holdninger, uden at der er alvorlige konsekvenser til følge. Uden nogen form for bevisførelse kan muslimer igen dæmoniseres, dømmes og fordømmes. Det er tidsånden i de 21. århundredes vestlige samfund.

En af disse former for sindelagskontrol og overvågning finder man bl.a. i udtalelser fra lokalpolitikere, der har erklæret, at ”islamisk ekstremisme” er en glidebane hen imod terrorisme. Så enhver praktiserende muslim anses for at være potentiel terrorist. Derved skal muslimerne angiveligt udgøre et sikkerhedsproblem for det danske samfund. Dette blev fremlagt klart og tydeligt fra Københavns integrationsborgmester:

”Københavnske spejderledere og frivillige trænere i fodboldklubber skal holde øje med potentielle terrorister. Sammen med lærere, pædagoger og personale i klubber skal de bl.a. kunne ringe til en hotline i et såkaldt demokratikontor i Københavns Kommune og få hjælp, når de opdager unge på vej ud i ekstremisme (…)

”Det kan være, at man som lærer står med en elev, der isolerer sig, eller en der begynder at opsøge nogle grupperinger, som ikke er kendt for at ville folk det godt, f.eks. Hizb ut-Tahrir. Det kan også være noget, en elev siger i en debat - f.eks. forsvarer terror eller siger noget kvindeundertrykkende,” siger Jakob Hougaard (beskæftigelses- og integrationsborgmester) om de tegn, som lærere, pædagoger og frivillige skal holde øje med. ”Berlingske Tidende, 04/09 2008.

Disse tiltagende neofascistiske tendenser fra vestens side har dog ikke svækket Islam, men kun svækket vestens egen ideologi ved at åbne folks øjne op for denne ideologis sande ansigt; argumentet for berøvelse af folks angivelige ytrings- og personligfrihed skyldes ifølge politikerne, at muslimerne og Islam ikke var til stede i Danmark under dannelsen af grundloven og derfor tog man den gang ikke betragtning til ”den muslimske trussel”.

Her skyder man sig selv i foden, idet man samtidigt påstår, at sekularismen og frihederne er universelle værdier, der ikke er begrænset til tid og sted. Så hvis disse værdier var universelle og ikke menneskeskabte, hvorfor ville tilstanden i Danmark under dannelsen af grundloven have nogen som helst betydning?

Med (gen)dannelsen af de europæiske politistater tydeliggøres derfor kapitalismes umenneskelige ansigt, og dets tiltag vil hverken svække Islam eller muslimerne det mindste:

إِنَّ ٱللَّهَ لاَ يُصْلِحُ عَمَلَ ٱلْمُفْسِدِينَ (81) وَيُحِقُّ ٱللَّهُ ٱلْحَقَّ بِكَلِمَاتِهِ وَلَوْ كَرِهَ ٱلْمُجْرِمُونَ (82)

”… Allah lader visselig ikke al-Mufsiduun (fordærvernes) handlinger få succes. Og Allah vil grundfæste og klargøre sandheden med Sine Ord, uanset hvor meget forbryderne måtte hade det."  (Yunus 10:81-82)

Noter: