Portræt af Sheikh Ata Abu al-Rashta
Et kort portræt af Hizb ut-Tahrirs globale leder - Sheikh Ata Abu al-Rashta.

Ata Abu al-Rashta; fulde navn: Sheikh Abu Yasin Ata ibn Khalil Abu al-Rashta (født i 1943 i Ra'na, Hebron, Palæstina); en islamisk jurist, lærd og skribent. Han er den nuværende globale leder af det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir.
Opvækst og uddannelse
Han blev født ind i en praktiserende muslimsk familie i år 1943 i landsbyen Ra'na, der befinder sig på Vestbredden. Han bevidnede de jødiske aggressorers ødelæggelse af Ra'na i 1948 og derefter flyttede han med sin familie til en flygtningelejr ved Hebron.
Han færdiggjorde både grundskoleuddannelsen og den almene folkeskoleuddannelse i flygtningelejren. Han fik derefter sit første gymnasiediplom i 1960 fra Al Hussein Bin Ali skolen i Hebron og efterfølgende færdiggjorde han sin studentereksamen ved at få sit andet gymnasiediplom fra Ibrahimiya skolen i Jerusalem i 1961. Derefter meldte Ata Abu Rashta sig Ingeniørfakultetet i Cairo Universitet i Ægypten, hvor han blev færdiguddannet som bygningsingeniør i 1966. Han arbejdede herefter i en række arabiske lande som bygningsingeniør og skrev en bog relateret til konstruering af veje og bygninger.

Politik
Ata Abu al-Rashta sluttede sig til Hizb ut-Tahrir i midten af 1950erne og herpå bar han det islamiske kald for genoptagelsen af det islamiske liv med partiet på tværs af den arabiske verden. Han arbejdede tæt sammen med Sheikh Taqiuddin an-Nabhani, stifteren af Hizb ut-Tahrir og Abdul Qadeem Zallum, der blev Hizb ut-Tahrirs leder efter Nabhani's død (må Allah være tilfreds med ham) i 1977. Og i 1980erne var Sheikh Ata Abu al-Rashta et ledende medlem af Hizb ut-Tahrir i Jordan, hvor han fungerede som Hizb ut-Tahrirs første officielle talsmand.

Image: Sheikh Taqiuddin an-Nabhani
Abu al-Rashta blev bragt i forgrunden i Jordan under Golfkrigen, da han stod bag pressekonferencer, taler og debatter ved offentlige steder over hele landet. Han debatterede den irakiske invasion af Kuwait i Jerusalem Moskéen i Amman, hvor han holdte en tale med navnet "Det Nye Korstog i Den Arabiske Halvø og Golfen". Han blev ofte arresteret af de jordanske myndigheder, eftersom han var frontløber for Hizb ut-Tahrir i sine afsløringer af dette regimes forbrydelser mod Islam og muslimerne.
I 1994 udtalte Ata Abu al-Rashta i et interview med en jordansk avis: "Etableringen af Kalifatet er nu et alment krav hos muslimerne, der længes inderligt efter dette: kaldet for et islamisk styre (Kalifatet) er udbredt i Ægypten, Syrien, Tyrkiet, Pakistan, Algeriet og flere lande. Før Hizb ut-Tahrirs oprettelse var Kalifatet et uhørt begreb. Dog har partiet haft succes i frembringelsen af den intellektuelle ledelse, og nu har alle tillid til dets idéer, og alle taler om dem: dette er nu tydeligt fra medierne verden over".
Abu al-Rashta blev angivet som politisk fange (prisoner of conscience) af Amnesty International efter han blev anholdt af de jordanske myndigheder i 1990erne. Han færdiggjorde en treårig fængselsdom i Jordan for et interview udgivet i 1995 i tidsskriftet al-Hiwar. Han blev efterfølgende fængslet i yderligere seks måneder for medlemskab i en 'ikke-registreret organisation'. Derudover har han været fængslet og udsat for grov tortur i Syrien, Irak, Yemen og Libyen.
Abu al-Rashta blev Hizb ut-Tahrirs globale leder den 13. april 2003 som følge af Abdul Qadeem Zallums død (må Allah være tilfreds med ham).
Lige siden han overtog lederskabet af Hizb ut-Tahrir har Abu al-Rashta åbnet sin egen hjemmeside og har talt til konferencer i Indonesien, Pakistan, Yemen og Storbritannien.

Image: Sheikh Abdul Qadeem Zallum
Værker
At-tayseer fi usool at-tafseer (Tafseer af surat al-Baqarah)
De Økonomiske Kriser – Realiteten af dem og de islamiske behandlinger
Tayseer al-Wusool min 'ilm al-Usool (islamisk jura)
Det Nye Korstog i Den Arabiske Halvø og Golfen
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk

