Kommunalvalget og bandekonflikten

Med et kommunalvalg rundt om hjørnet, sættes der nu alt ind i kampen mod banderne. Regeringen har ikke råd til flere fiaskoer og slet ikke op til et vigtigt kommunalvalg på den anden siden af sommerferien. Derfor har regeringen og politiet nu lanceret en skærpet offensiv mod banderne, hvor flere betjente og flere midler skal gøre udslaget.

Således har Københavns politi fået bevilget ekstra politimandskab og Københavns kommune har fået bevilget ekstra ressourcer, og senest har Københavns kommune og politiet i går, 17/4 2013, indgået en konkret partnerskabsaftale for resten af 2013. Derudover er der lagt op til, at regeringen ser bort fra den ventede fraflytning af 200 betjente fra Københavns politi, som politireformen fra januar 2007 ellers havde lagt op til.

Det var ellers planen at styrke kampen mod indbrud og kriminelle, der kommer rejsende til Danmark sydfra ved at flytte 200 betjente fra Københavns politi til Syd- og Sønderjyllands politi. Men den plan ser ud til at blive sat på standby. Udover ekstra mandskab, hårdere straffe til de kriminelle og en revidering og intensivering af exit-programmerne, vil man samtidig forsøge at lokke bandemedlemmer ud af miljøet ved at give dem et tilbud de ikke kan afslå.

»De forhærdede kriminelle skal dømmes og straffes. De, der endnu kan nå at trække sig ud, skal have et tilbud fra kommunen, der er meget svært at afslå«, siger overborgmester Frank Jensen (S). 

Udtalelsen fra den københavnske overborgmester er ret sigende, og afslører i virkeligheden den tilgang politikerne har til bandekriminaliteten og dens løsninger. Denne tilgang er hverken ny eller særpræget, men en fortsættelse af tidligere tiders fejlslagne forsøg.

Denne tilgang består af to elementer, der skal overbevise bandemedlemmerne om at forlade miljøet. Det første element er straffen, der risikeres ved at være en del af bandemiljøet, og det andet er belønningen der modtages ved at forlade det. Simpelt og ligetil, men er det effektivt? Kan det løse problemet?

Der er lagt op til, at et hvert bandemedlem skal lave cost/benefit-analyse og spørge sig selv, kan det betale sig at fortsætte med det jeg laver? Er der størst gavn ved at være en del af bandemiljøet eller ved at hoppe ud?

Forskellen i denne tilgang er blot volumen. Hvor langt er man villig til at strække sig, hvor meget vil man punge ud? Med et kommunalvalg ventende forude, lader det til at man er villig til at strække sig en del.

Kommuner, politi, skoler, SSP-medarbejdere, ungdomsklubber og en masse håndører. Hele orkestret er samlet, men forgæves. For hvis det viser sig, at man får overbevist bandemedlemmerne om at forlade miljøet, vil det i virkeligheden ikke være en løsning eller reducering af problemet, men blot en midlertidig ”ro”. En kærkommen ”ro” op til kommunalvalget.

For lige så snart det igen bedre kan betale sig at involvere sig i bandekriminalitet, vil man se banderne trives.

Lige så snart, det bedre kan betale sig at sælge stoffer, vil man se banderne vokse.

Lige så snart, det bedre kan betale sig at være hensynsløs og skrabe til sig på andres bekostning, vil man se brutaliteten eskalere. 

Kortsigtet tænkning

I virkeligheden har man kun bekræftet dem i, at den måde de tænker på, er korrekt. En gavn- og nyttemålestok, der gør dem egoistiske og nytteorienteret. Det er den samme målestok og mentalitet, der i første omgang drev dem ud i bandekriminalitet!

Altså er målet ikke at løse problemet, men blot at lægge en midlertidig dæmper. Ikke overraskende når de ikke kan løse problemet, fordi de selv mangler retledning. Politikerne lever nemlig selv ifølge den samme vestlige nyttekultur som bandemedlemmerne gør.  

قُلْ هَلْ مِن شُرَكَائِكُم مَّن يَهْدِي إِلَى الْحَقِّ قُلِ اللَّهُ يَهْدِي لِلْحَقِّ أَفَمَن يَهْدِي إِلَى الْحَقِّ أَحَقُّ أَن يُتَّبَعَ أَمَّن لاَّ يَهِدِّي إِلاَّ أَن يُهْدَى فَمَا لَكُمْ كَيْفَ تَحْكُمُونَ 

"Sig: ”Er der nogen af jeres partnere, som kan retlede til sandheden?” Sig: ”Det er Allah der retleder til sandheden. Er det ikke Ham der retleder til sandheden, der er mere værdig at følge, eller er det ham, der ikke (selv) kan finde retledning medmindre han retledes? Hvad er der så galt med jer? Hvordan er det I dømmer? [Yunus 10:35] 

Er det da ikke foruroligende og bekymrende, at den danske stat med alle dens eksperter og politikere, vil løse bandekriminaliteten med den selvsamme mentalitet der skabte problemet?

Er det ikke beskæmmende at integrationsborgmesteren i København gentagne gange anklagede partiet Hizb ut-Tahrir for at have en skjult dagsorden med stormødet forleden? Fordi hun selv er nytteorienteret kan hun måske ikke forestille, at Hizb ut-Tahrir arbejder for Allahs skyld. Minder lidt om ordsproget, som siger ”tyv tror hver mand stjæler”.

De danske politikere med alle deres eksperter og millioner, vil aldrig være i stand til at løse eller udrydde bandekriminaliteten fra roden. Det er på forhånd en fejlslagen indsats, uanset hvor meget man sætter ind. Årsagen til bandekriminalitet findes nemlig i en kultur der forherliger det jordiske liv og gør lykkeidealet til spørgsmålet om optimal kropslig og materiel nydelse.

De kriminelle bander ernæres af tanken om det lykkelige liv med biler, kvinder, penge og status, og så længe de bærer på disse idealer og en gavn- og nyttementalitet, vil bandekriminalitet og alle andre typer af kriminalitet eksistere. For at løse problemet, er det påkrævet at ændre de tanker som de kriminelle handlinger er et resultat af. Det kan alene ske ved at udrydde det illusoriske lykkeideal og den vestlige nyttemoral, og erstatte dem med de islamiske tanker  om livet og det hinsides.