Åbent brev fra Hizb ut-Tahrir Skandinavien til Irans regenter

Fred være med de, der følger Retledningen,

Irans regenter!

Der er gået lang tid, siden I gik i en retning, der ikke behager Allah (swt) ved at udnytte Islams slogans uden at efterleve åbenbaringen eller Sendebuddets metode (saws) i praksis. Men I nøjedes ikke med dette. Oven i dette valgte I at implementere vestens planer, særligt USA’s, i Mellemøsten og Centralasien.

I stedet for at være en støtte for muslimerne imod deres fjender i Irak og Afghanistan, så var I, og er stadig, en støtte for USA og vesten imod muslimerne. I lettede invasionen af Irak og Afghanistan for USA og dets allierede. I assisterede dem endda gennem jeres mænd i Irak og jeres logistiske og militære støtte til de invaderende styrker i Afghanistan. Og før dette assisterede I dem ved at lukke grænserne og forhindre mujahideen i at drage nytte af deres brødre i Iran og ved at forhindre deres brødre i Iran i at hjælpe dem med at angribe fjenden.

 Beklageligvis var der nogle af jeres ledere, som Rafsanjani og Abtahi, der åbent var stolte over det faktum, at var det ikke for iransk støtte, så ville USA ikke have været i stand til at invadere Irak og Afghanistan succesfuldt, tværtimod ville deres soldater have svømmet i deres eget blod.

Den London baserede avis al-Sharq al-Awsat rapporterede d. 02-09-2002 den tidligere iranske præsident, Ali Akbar Hashemi Rafsanjanis udtalelse om, at ”iranske styrker bekæmpede Taliban og tog del i deres nederlag. Hvis det ikke var for disse styrkers støtte imod Taliban, så var amerikanerne druknet i den afghanske sump.” Han tilføjede: ”Amerika skal vide, at var det ikke for den Iranske Nationale Hær, så var de ikke i stand til at afsætte Taliban”.

Muhammad Ali Abtahi, daværende iransk vicepræsident for juridiske og parlamentariske anliggender, stod d. 15-01-2004 med stolthed, ved afslutningen af konferencen Golfen: Fremtidens udfordringer i Abu Dhabi, og erklærede, at hans land havde ”givet megen støtte til amerikanerne i deres krige mod Afghanistan og Irak,” og han bekræftede at, ”var det ikke for iransk samarbejde, så var Kabul og Baghdad ikke faldet med sådan lethed”.

Således er I gået ad en forkert sti, i modstrid med Islams regler og den islamiske ummahs interesser. Nu har I føjet endnu en alvorlig forbrydelse til jeres handlinger ved jeres støtte til al-Shams tyran, Bashar al-Assad, imod de ubevæbnede muslimer i Syrien, som rejste sig imod tyrannen, præcis som deres brødre rejste sig andre steder, søgende hjælp fra Allah alene ved at hæve Islams flag og møde tyrannen og hans militsers patroner med deres blottede bryst i en uhyre modig og legendarisk opstand, som vil blive skrevet ind i historien med gyldent blæk.

 Befolkningen i Syrien har længe været undertrykt af tyranner, der er blevet påtvunget dem, og som regerer med kufr og med jernnæve. Disse tyranner ydmyger dem dagligt og bekæmper dem med hensyn til deres familiers eksistensgrundlag. De spreder fordærv og korruption i landet, mens de gør det og dets ressourcer til en kilde til plyndring for dem og deres familie og sekt. Samtidig efterlader de Syriens besatte jord i deres fjendes hænder.

I stedet for at vende tilbage fra jeres afvigelse og angre til Allah (swt) ved at støtte disse længe undertrykte folk mod tyrannen og hans agent-regime, så står I med ham og hjælper ham med våben og mænd og tror, at han vil beskytte jeres interesser i Mellemøsten. I får også jeres mænd i Libanon til at støtte denne tyran med mænd og ved at lukke grænserne og forfølge enhver, der forsøger at hjælpe Syriens befolkning. Det er ikke nok for jer hvad jeres egne hænder begår. Nej, I følger dette op ved at få muslimer til at dræbe hinanden pga. sekteriske vrangforestillinger og interesser!

Er jeres øjne og hjerter blevet blinde, så I ikke ser denne åbenlyse virkelighed?

Har I blændet jeres øjne og hjerter fra at se Islam og muslimernes fjende, som planlægger mod muslimerne og deres lande, og som konspirerer for at tænde et sekterisk bål for at lede ummahs opmærksomhed væk fra dem selv og for at beskæftige muslimer mod hinanden?

I har forsøgt jer med jeres stat baseret på et madhhabi, sekterisk og nationalistisk grundlag, og I har ført jeres sekteriske, nationalistiske dagsorden i regionen. Men hvad har I opnået ved det efter al den tid, udover svaghed og ydmygelse, ligesom resten af de arabiske og muslimske regenter?!

Eller tror I, at jeres tomme ord om enhed, modstand, zionisme og Den Store Satan har realiseret noget for jer eller for den islamiske ummah, som venter på en oprigtig og virkelig bekymret ledelse, der vil redde den fra den skændsel og ydmygelse, som den befinder sig i?! Eller venter I indtil vesten kaster sig over jer for deres plejebarn, den jødiske stat, så Iran bliver et nyt Irak, hvor millioner af børn, ældre og kvinder dør?! Er dét hvad I venter på, før I indser, at vesten er jeres virkelige fjende?

Irans regenter!

I bedrager jer selv, hvis I tror, at I gennem hemmelige forbindelser med de store magter, USA i særdeleshed, vil være i stand til at opbygge jeres sekteriske og nationalistiske dagsorden ved at udnytte det eksisterende politiske tomrum i regionen. Dette tomrum vil ikke forblive længe. Ummah bevæger sig i dag hurtigt for at udfylde dette tomrum med Ummahs forenede projekt, det Retsindige Kalifat ifølge profetskabets metode. – Den retskafne stat, der vil forene alle muslimer, uanset deres race og madhhab, for at styre dem med Islams retfærdige love og for at gå videre med dem til at sprede Islams lys i verden og overtage ledelsen af menneskeheden.

Så forblind ikke jeres øjne og hjerter fra at indse, at fremtiden afgjort er for denne Deen, og at USA og kolonimagterne er på vej ned. Jeres ære ligger, ligesom jeres forfædres ære, i etableringen af den islamiske stat. Den ligger ikke i sekteriske og nationalistiske projekter, som kun splitter og svækker muslimerne og styrker deres fjender.

Irans regenter!

Allah (swt) har sandelig forbudt sig selv undertrykkelse, og Han har gjort det forbudt blandt sine tjenere. Allahs Sendebud (saws) sagde: ”støt din bror, om han er en undertrykker eller undertrykt”. Derfor råder vi jer til, før det er for sent, at afstå fra at tage del med Bashars regime i dets nedslagtning af befolkningen i Syrien og i dets krig mod Islam. Stempl ikke jer selv med et mærke af skændsel, der vil forblive for evigt. Sagen om Ibn Alqami er en historisk lektie for jer i denne henseende. Vælg side med Islam og den muslimske ummah og tilsidesæt jeres relationer med vesten og dens tråde, som er svagere end et edderkoppespind.

O Allah, vi har meddelt budskabet, så bevidn!

”Og Allah har fuld magt og kontrol over Sine affærer, men de fleste mennesker ved det ikke [Yusuf: 21]