Skandinavien
I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige
Åbent brev til den pakistanske ambassade i Danmark
Hizb ut-Tahrir i Skandinavien fordømmer bortførelsen af Naveed Butt og kræver den omgående løsladelse af ham og andre Hizb ut-Tahrir-medlemmer!
Fredag den 11. maj 2012 blev Naveed Butt, Hizb ut-Tahrirs talsmand i Pakistan, bortført af jeres regimes håndlangere for øjnene af sine børn! Denne kujonagtige ugerning er den seneste af en række bortførelser af medlemmer af Hizb ut-Tahrir i Pakistan.
Deres eneste ”forbrydelse” er deres medlemskab af Hizb ut-Tahrir – verdens største islamiske politiske parti – som i over 50 år har udtrykt muslimernes ønsker ved at tilstræbe oprejsningen af den islamiske umma og implementeringen af Islams systemer gennem genoprettelsen af den islamiske stat. Hizb ut-Tahrir er kendt for at stille regimerne i den islamiske verden, herunder Pakistan, til regnskab og at afsløre deres svigt og forræderier. Hizb ut-Tahrirs arbejde består udelukkende af politiske aktiviteter, som tilsigter at skabe bevidsthed om de islamiske løsninger på muslimernes vitale sager, heraf besættelsen af muslimernes lande som bl.a. Kashmir, Afghanistan og Palæstina.
Vi spørger jer: Er det mon en forbrydelse at arbejde for implementeringen af Islams systemer i den islamiske verden? Er det en forbrydelse at kræve, at Islam regulerer samfundsforholdene i ”den islamiske republik Pakistan”? Accepterer I, at Pakistan, som er oprettet efter ønsket om at slippe af med ”British Raj” og hinduernes undertrykkelse, i stedet bliver underlagt ”American Raj”, et undertrykkende kollaboratør-regime og et kufr-system importeret fra Vesten!?
Vi spørger jer: Er det en forbrydelse, at Hizb ut-Tahrir stiller Pakistans regime til regnskab, når det kollaborerer med USA’s politikere – muslimernes åbenlyse fjender? Eller når regimet sætter eget militær i USA’s tjeneste ved at lancere militæroffensiver i grænseområderne? Eller når regimet ikke modstår USA’s terrorvirksomhed, om end der er tale om droneangreb, militæraktioner i Abbottabad og Salalah eller Blackwaters operationer? Eller når regimet afviser at implementere Islams systemer, der sikrer en retfærdig og tryg tilværelse? Er denne ansvarsdragelse en forbrydelse, som jeres regime gengælder med bortførelse, klapjagt og forfølgelse?
Skulle Vi sætte muslimerne lig med forbryderne? Hvad går der af jer? Hvordan er det, I dømmer? [OQM. Al-Qalam, 68:35-36]
Vi kræver af jer som værende repræsentanter for regimet i Pakistan, at I retter henvendelse til regimet med et krav om omgående løsladelse af Naveed Butt og Hizb ut-Tahrirs øvrige medlemmer.
Vi kræver ligeledes, at I forsikrer regimet i Pakistan om, at Hizb ut-Tahrir vil fortsætte med at skandalisere regimets ugerninger, hvor end partiet befinder sig, om end det er i den islamiske verden, herunder Pakistan, eller i Vesten, herunder Skandinavien.
I kan forsikre Pakistans regime om, at Hizb ut-Tahrir vil fortsætte sit ihærdige arbejde sammen med den islamiske umma for at oprette det islamiske kalifat, på trods af forsøgene fra regimerne i den islamiske verden på at forhindre det uundgåelige – nemlig indførelsen af Allahs deen på jorden.




info@hizb-ut-tahrir.dk
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


