Den muslimske kvindes politiske rolle under opstandene

Bismillahi Ar-Rahmani Ar-Rahim

I disse tider udspiller der sig verdenshistoriske begivenheder i form af opstande og tiltagende revolutioner i Mellemøsten og Nordafrika. Det interessante ved disse opstande, samt omdrejningspunktet for denne artikel, er den muslimske kvinde og hendes politiske rolle. De muslimske kvinder har nemlig spillet en væsentlig rolle i opstandene, hvilket synes at være i modstrid med den gængse forestilling, som hersker omkring den undertrykte muslimske kvinde uden stemme og mening. Denne artikel ønsker dels at fremhæve den muslimske kvindes essentielle rolle i disse opstande, Islams syn herpå, samt at nuancere og sætte vrangforestillingen, om den muslimske kvinde og hendes politiske rolle, i kontekst.  

 Asma Mahfouz – En frontkvinde i den egyptiske opstand

Dage forinden den officielle dato for Egyptens revolution d. 25. januar 2011, uploadede en ung og målrettet muslimsk kvinde ved navn Asma Mahfouz en video på det sociale medie Youtube. Asma rettede specifikt sin tale til mændene, hendes brødre i Islam, med ønske om, at de vil slutte sig til hende og kvinderne på den nu legendariske Tahrir-plads. Ønsket var til dels for at protestere mod det tyranniske og undertrykkende egyptiske regime, men også for at beskytte kvinderne fra politiets hårdhændede adfærd over for dem. Således startede opstanden i Egypten; en historisk opstand, der resulterede i, at Egyptens præsident Hosni Mubarak, som havde siddet på magten i omkring 30 år blev væltet; en opstand som kan spores tilbage til de muslimske kvinders aktive politiske initiativ og engagement.

Dette scenario af modige, politisk aktive kvinder udspillede sig ikke kun i Egypten. I flere lande, såsom Yemen og Bahrain, har opstandene været præget af en kæmpeskare af muslimske kvinder, yngre såvel som ældre, som har bevæget sig ud på gaderne for at stille regenterne til regnskab.

Hos muslimen er dette dog ikke overraskende, men at forvente fra en ummah (den islamiske nation), hvis historie vidner om kvinder, der har haft stor betydning for Islam og muslimerne, navnlig politisk.

Kvinder som Sumayyah bint Khubbat, den første muslim nogensinde til at lade livet i Allahs Sag, og hermed den første, i Islams historie, til at opnå den høje status som martyr. Eller kvinden fra al-Ansar, Umm 'Umarah Nusaybah bint Ka'b, som under det fatale Uhud-slag var blandt de få muslimer, der blev tilbage og dannede en menneskering om Profeten Muhammad alayhis salaam for at beskytte ham alayhis salaam. Disse historiske fakta samt de aktuelle opstandes tapre kvinder bør som det mindste nuancere den vrangforestilling, som eksisterer omkring den muslimske kvinde, som værende uden politisk indflydelse og røst.     

Islam fordrer politisk aktivisme

Politik, ’siyasah’ på arabisk, defineres i Islam som varetagelsen af ummahs anliggender. Staten varetager ummahs praktiske anliggender og ummah stiller khalifen (regenten) og staten til regnskab i forhold til denne varetagelse: Dette er politik i dens essens defineret i Islam.

Profeten (saws) sagde: ”Der vil være amir’er, (hvis handlinger) I vil anerkende (nogle af) og fornægte (andre). Den, der gennemskuer (deres ugerninger og ikke følger dem heri) er uskyldig, og den, der fornægter, er frelst (fra synd). (I modsætning hertil står) den, der er tilfreds (med deres handlinger) og følger (dem heri)…”

Og Allahs Sendebud (saws) sagde: ”Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, I skal påbyde ma’ruf (det gode) og forbyde munkar (det slette), ellers vil Allah sende en straf ned over jer fra Ham. Og når I så indtrængende beder Ham, vil jeres bøn ikke blive opfyldt.”

 Og han (saws) sagde:

”Martyrernes mester er Hamza og en mand, der rejser sig mod en tyrannisk Imam (regent), til hvem han givet et råd, hvorefter regenten dræber ham.”

Den islamiske overbevisning og verdensanskuelse (aqidah) er politisk og fordrer politisk aktivisme. Det skal forstås på den måde, at den dirigerer muslimen, manden såvel som kvinden, til dels at beskæftige sig med varetagelsen af ummahs anliggender, men også at beskæftige sig med hele menneskehedens affærer, påbyde dem det gode og forbyde dem det slette og søge at lede menneskeheden med den islamiske ideologi.

Og Han (swt) siger:

”Det er Ham som sendte Sit Sendebud med Retledningen og Sandhedens Deen, så den kan sejre over alle andre levemåder (anskuelser, ideologier osv.), selvom idoltilbederne måtte hade det.” [61:9]

Den politiske sfære i de muslimske lande har dog i alt for lang tid været præget af afstand, had og konflikt, parterne imellem. Regenterne har udgjort en klasse for sig selv i samfundene, afskåret fra den menige befolkning, og den muslimske kvinde har i årtier været udsat for undertrykkelse under inkompetente, korrupte og repressive regimer. På intet tidspunkt har regimerne evnet eller ønsket at sikre kvinden, give hende muligheden for at have en reel stemme og politisk indflydelse eller sikret hendes økonomiske og sociale rettigheder.

Dette klasseskel og denne afstand er i henhold til den islamiske forståelse af politik, hverken legitim eller legal. Afstanden og barrieren nedbrydes dog i disse tider med opstandene, idet muslimerne efterlever den essentielle forpligtelse, der ligger i at stille regenten til regnskab.

Muslimerne og herunder den muslimske kvinde har indset, at de virkelig er kilden til autoriteten. Opstandene i de muslimske lande har da, om ikke andet vist, at befolkningerne har magt til at sætte den dagsorden de ønsker.

De muslimske kvinder ønsker implementeringen af Shari’ah

I 2005 foretog Gallup Organization en undersøgelse med titlen ”What Women Want: Listening to the Voices of Muslim Women”. Undersøgelsen indbefattede over 8000 interviews med muslimske kvinder fra 8 muslimske lande. Da kvinderne blev adspurgt omkring, hvad de mente ville sikre dem en positiv fremtid, svarede majoriteten, at netop adoptering af Islam frem for vestlige værdier ville lede til politisk og økonomisk fremgang i deres lande. Andre undersøgelser og tal viser ligeledes, at de muslimske kvinder og muslimerne som helhed ønsker en komplet implementering af Shari’ah. 

Hizb ut Tahrir har siden dets etablering arbejdet i og med ummah, og herunder med de muslimske kvinder, for at sikre muslimernes interesser. Partiets mål har før og under opstandene været konstant; at genoptage den islamiske levemåde ved at implementere shari’ah gennem reetableringen af den Islamiske Stat – Khilafah.

Den 10. marts 2012 afholdte de kvindelige medlemmer fra Hizb ut Tahrir da også en historisk international kvindekonference under titlen: ”The Khilafah: A Shining Model for Women’s Rights and Political Role”. Her blev en Islamisk politisk vision præsenteret som det alternativ, der vil kunne skabe reel ændring i regionen og garantere de muslimske kvinder, og kvinder som helhed, velfærd i alle livets aspekter. 

 Kvindens politiske rolle - en ret sikret og defineret af Islam for 1400 år siden

Det er ikke nogen hemmelighed, at anerkendelsen af de danske kvinder i den politiske sfære har været længe undervejs. Kravet om stemmeret til kvinder blev første gang rejst i Folketinget i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i København stemmeret til byens borgerrepræsentation. Folketinget var positivt stemt, men Landstinget nedstemte forslaget. Argumenterne var blandt andet, at kvinder var uegnede til politisk arbejde grundet deres specielle psyke.

Dette eksempel nævnes blot for at sætte vrangforestillingen om den muslimske kvinde i dansk kontekst til sammenligning, idet at kvindens væsentlige og essentielle politiske rolle i Islam allerede blev anerkendt for omtrent 1400 år siden.

Allah (swt) siger:

”Og de Troende, (både) mænd og kvinder, de er hinandens awliyah (beskyttende følgesvend/ledsager), de påbyder ma’ruf og forbyder munkar” [QOM 9:71]

Den muslimske kvindes politiske engagement udspringer direkte af hendes islamiske overbevisning, som forpligter at sikre varetagelsen af menneskeheden.Hun beskæftiger sig således ikke med politik med henblik på selvrealisering eller af egeninteresse, ej heller er hun i politik for at gøre karriere. Hun beskæftiger sig med politik ved at arbejde for at varetage denne ummah samt bære Islam til menneskeheden, udelukkende med det håb at opnå Allahs taala tilfredshed og velbehag. 

Hasan al-Basri berettede at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Ham, for hvem døden overgår, mens han er engageret i at tilegne sig viden med henblik på at genoplive Islam ved hjælp af den, vil der være én grad/(ét) niveau mellem ham og profeterne I Paradiset”.(Tirmidhi)