Opstandene set indefra (del 5)

I fredags efter jumaa’ besøgte medlemmer fra Hizb ut Tahrir igen de libyske sårede her i Jordan, men denne gang i en endnu større og mere koordineret aktion. På under to timer havde man besøgt 14 hospitaler og næsten ligeså mange hoteller. Der blev udvekslet eid-hilsner, uddelt kage og overrakt Hizb ut Tahrirs konstitution til den islamiske stat, samt rayat (profetens (saws) kendte sort/hvide banner).

Dette var åbenbart mere end hvad regimet og den jordanske efterretningstjeneste kunne bære, for umiddelbart efter at shabab havde forladt deres lokationer, så blev hospitaler og hoteller stormet af sikkerhedsfolk, der endda ransagede værelser på nogle af hotellerne. De krævede konstitutionen samt rayat udleveret af de libyske muslimer, hvilket udløste stridigheder i flere tilfælde. Efterretningstjenesten sagde at folk ikke måtte tale med os fordi vi er ”farlige” (spørgsmålet er for hvem?). De forlangte de der ”Hizb ut Tahrir” flag, men her var der en del der sagde: Det her er Profeten Mohammads (saws) raya og det er det vi gik ud og kæmpede for og vores brødre og søstre gav deres liv for… det får i aldrig”

Efterretningstjenesten tilkaldte den Libyske ambassadør i Jordan og samlede alle de ansvarlige til ”krisemøde”, men her tog sagen igen en anden drejning. Da ambassadøren skulle til at irettesætte de ansvarlige for hotellerne og hospitalerne, opstod der utilfredshed. Ambassadøren fik at vide at han bare skulle tie stille og passe på, for han er fra det gamle regime og var også ambassadør under Gadaffi, og man havde bare valgt at se igennem fingre med det så længe han ikke gjorde sig uheldigt bemærket, men det havde han gjort nu. Ambassadøren valgte derefter at stikke halen mellem benene som man siger.

Partiets medlemmer her er glade for at man fik den respons fra efterretningstjenesten, for det vil vise de libyske muslimer, at det ikke bare var en flok gode velmenende muslimer, der kom på besøg, men folk der løber risici og er villige til at ofre for en sag, der overskygger alt andet.

Det følgende bygger på et medlems fortælling om hvordan et af besøgene fandt sted på et stort hospital i hovedstaden.

De ankommer 6 personer til hospitalet, udstyret med kage, konstitution samt rayat. De henvender sig i receptionen for at høre hvor de libyske sårede ligger. Her siger kvinden i receptionen, at de har fået strenge ordre om ikke at lade nogen komme ind medmindre de ved hvem de er og at de er blevet godkendt at sikkerhedschefen på hospitalet først. Et medlem siger så følgende: ”Vi er bare muslimer, er du ikke muslim?” og receptionisten svarer: ”jo, selvfølgelig er jeg da det”, så siger han: ”så er du min søster, om du vil det eller ej, og jeg er din bror om du vil det eller ej, og de (libyske muslimer) er vores brødre, og vi er bare kommet for at besøge dem og ønske dem glædelig eid”. Hun siger: ”nå, ok men jeg bliver nødt til at vide hvem i er. Er i fra et eller andet parti…?” Han svarer: ”JA…, vi er fra hizbullah (Allah (swt) parti)”. Hun bliver chokeret, og så siger han: ”Ikke dem fra Libanon, men ved du ikke at Allah (swt) deler alle mennesker op i Hizbullah eller Hizbulshaitan, og hvis man er muslim, så er man med Allahs (swt) parti”. Så siger hun: ”ja, men så er jeg vel også med i hizbullah, men jeg bliver nødt til at tilkalde vores sikkerhedschef”.

Mens de venter på sikkerhedschefen, beder den ansvarlige en af de andre om at gå ud med konstitutionen og rayat i tilfælde af at man har tilkaldt efterretningstjenesten. Det ender med at sikkerhedschefen vil lade dem gå rundt på den betingelse at de ledsages af en sikkerhedsmand alle steder. De har ikke andet valg end at acceptere betingelsen, men da de skal ind på det første værelse, glider en af de seks videre til et andet værelse alene.

Sådan fortsætter de et stykke tid, indtil han bliver indhentet af nytilkomne sikkerhedsfolk. Nu er han ikke længere alene, men forsætter med at sige det han er kommet for at sige. Sikkerhedsmanden stopper ham ude på gangen og siger at han kan høre at de er fra Hizb ut Tahrir. Han siger at han selv er gammel militærmand og at vi har ret i mange ting, men at vi er lidt for hurtige. Han mener at vi skal lade folk prøve demokratiet først. Så siger medlemmet til ham: ”Det er rigtig godt du er kommet, for du sætter krydderi på diskussionen, kom lad os snakke mens vi går.” og så fortsætter de indtil de er færdige med alle værelserne. Alt imens de har gået rundt med sikkerhedsfolk, har et andet medlem været ude og hente rayat og konstitutioner, som han har delt ud alene til alle værelserne.   

Da de kommer ned i receptionen, står den sikkerhedsansvarlige og venter på dem. Han spørger dem om det ikke er ulovligt at være fra Hizb ut Tahrir, og om hvordan de kan lave de ting de laver, når de er ulovlige. Et medlem fra gruppen bekræfter at det er ulovligt, men tilføjer at vi kan lave de ting vi laver, fordi folk som dig hjælper, som du lige har hjulpet…

Et eller andet sted ligger det nok lidt mellem linjerne at der snart kommer nogle anholdelser af partiets medlemmer her i Jordan, men de tager det med oprejst pande og trækker på smilebåndet når man taler om det, for sådan er det nu engang…