Opstandene set indefra (del 4)

Jeg er positivt overrasket over den politiske og islamiske bevidsthed der er ved at udvikle sig her i denne tid. Det er ikke alt folk siger, der er rigtigt, men bare det at de nu brænder for at analysere og diskutere islam og politik er et stort skridt på vejen i den rigtige retning.

Folk her lader sig generelt ikke forføre af den vestlige mediepropaganda og har indblik nok til at se bag linjerne. Alle er opmærksomme på britiske og amerikanske interesser i regionen. Når man diskuterer Libyen og Syrien kommer dette helt klart til udtryk, men det stikker endnu dybere. Selv den nylige, famøse ”fangeudveksling”, hvor man løslod over 1000 palæstinensiske fanger for én jødisk, bliver ikke bare taget for gode vare her. Man har forbehold for samarbejdet med jøderne og kan sagtens se de dybere motiver i mange sager, hvilket varmer om hjertet når man snakker med folk.

Jeg har siddet i moskeer og hørt folk tale om Khilafah, som den eneste løsning for muslimerne, og har sågar hørt en imam holde en kort khutbah (tale) om dette og afvisningen af sekularismen efter salat ul maghrib i en tilfældig moske. Dette er vel og mærke muslimer, der ikke har tilknytning til Hizb ut Tahrir; tanken og ønsket om Khilafah er ved at sprede sig for alvor.

Der var især en ældre herre, der gjorde indtryk på mig i den forbindelse.

Vi sad en morgen efter salat ul fajr, hvor denne ældre herre, højt giver udtryk for sin utilfredshed med regimet. Der er en yngre mand, der tysser på ham og siger at han skal passe på han ikke skal på besøg hos ”ibn khlato” altså hans fætter (læs efterretningstjenesten), hvorefter han svarer stolt:” skal jeg være bange for at sige al Haq (sandheden), jeg frygter kun Allah”. Derefter siger han:” der er kun én løsning på alt det her… og det er Khilafah”. Jeg havde lyst til at kysse ham på panden…

Lad mig vende mig lidt mod Hizb ut Tahrirs aktiviteter her.Partiets aktiviteter her kan og skal ikke ses som isolerede aktiviteter udelukkende målrettet Jordan, men som de fleste sikkert ved, som en del af et verdensomspændende koordineret arbejde for én fælles sag. Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, så har alle partiets offentlige aktiviteter et fælles formål, uanset deres ellers forskellige form; nemlig at vise muslimerne her at man ikke længere skal være bange for regimet og den berygtede efterretningstjeneste. Man siger her, at det ikke er parlamentet, der styrer landet, men kongen og efterretningstjenesten.

Som jeg også tidligere har nævnt, så føler man sig, fra regimets side, tvunget til i en eller anden udstrækning at lægge bånd på efterretningstjenesten. Dette har bl.a. betydet at man for ikke så længe siden løslod ALLE politiske fanger, UNDTAGEN medlemmer fra Hizb ut Tahrir. Holdningen til dette blandt partiets medlemmer her, er at man har gjort partiet en tjeneste, ved at vise omverden at det er det eneste, regimerne mener er værd at være bange for, fordi Hizb ut Tahrir, som de eneste har et reelt og universelt alternativ til muslimerne og til hele verden.

Jeg kan af gode grunde ikke komme ind på alle detaljer, men jeg kan godt give en overordnet beskrivelse af nogle af partiets initiativer her.

Man har i en længere periode kontaktet alle betydningsfulde personer her i Jordan, for at opklare for folk at man ikke skal acceptere tilbuddet om den konstitutionelle ændring, men at afvise konstitutionen fuldstændig. I et samfund som dette, er det vigtigt at forstå magtstrukturen og hvem der er opinionsdannere inden man iværksætter denne slags initiativer.

Her i Jordan er der som tidlige omtalt, nogle store oprindelige stammer, der har en betydelig magt. Derudover har alle områder og bydele deres egen ”mukhtar”, der kan være svært at oversætte, men det er én der har en vis status i lokalsamfundet og som har en officiel status som notar.  Så er der selvfølgelig imamerne, der betyder enormt meget og som folk henvender sig til i alle slags henseender. Hizb ut Tahrir har kontaktet dem alle fra nord til syd, og har fået positiv respons stort set alle steder.

Jeg har selv været med rundt hos en del imamer, og jeg er meget positivt overrasket over den bevidsthed, der er hos majoriteten. Der var nogle der var decideret skrækslagne, da vi kontaktede dem, for de ved godt hvad en sådan kontakt kan indebære. I den forbindelse kan jeg kun sige at det er ubeskriveligt hvad en god fremgangsmåde og høflighed kan skabe hos folk. Man skal altid have vores mål for øje; vi kommer ikke for at diskutere holdninger, små uenigheder eller for at skabe fjender, men for at levere et budskab der skal føre til noget produktivt, og i sidste ende kommer vi for at forene Ummah.

Hos majoriteten af imamerne var holdningen den samme, at der ikke kan eller må være andet end Allah (swt) sharia. Der var en del der sagde at de nu turde sige ting og omtale emner i deres Khutbaher (taler til fredagsbønnen), som de aldrig havde turdet sige for blot et år siden og det er bl.a. den slags, der rykker grænserne i denne del af verden.

På samme måde, har Hizb ut Tahrir her i Jordan arrangeret flere offentlige aktiviteter, uden at tage hensyn til den jordanske efterretningstjeneste. Man har, som dem der følger med ved, afholdt en konference om opstandene for ikke så længe siden. Faktisk den første offentlige konference nogensinde her. Man har haft forskellige protestforsamlinger og marcher i den seneste tid, helt offentligt, men selvfølgelig uden den mindste mediedækning.

Man har fejret løsladelse af to af partiets medlemmer med en kæmpe fest midt i hovedstaden og man har senest fejret muslimernes sejr i Libyen samt hædret alle dem der gav deres liv for at gøre Allah (swt) ord suverænt.

Alle disse aktiviteter var offentlige, og der var både politi og efterretningstjeneste til stede. Jeg har personligt stået ved siden af meget frustrerede folk fra efterretningstjenesten, der ikke kunne gøre andet end at tage notater af hvad der blev sagt og skrive nummerplader ned. De er blevet inviteret ind alle gange, med forsikring om at de ikke behøver at tage noter nu, da det hele bliver filmet og kommer til at lige på nettet. Det er længesiden jeg har set nogen så irriterede over at de intet kan gøre ved det der foregår lige for øjnene af dem.

Lige for tiden bliver der talt om Syrien, i næsten alle moskeer om fredagen, og der bliver sagt hårde ord om regimet og lavet dua’a for mujahideen og shuhada’. Dette er på den ene side meget rørende, men på den anden side bliver det sat lidt i perspektiv, når man ved at dette er et ønske fra regimets side. Syrien er meget vigtig for Jordan, ikke kun fordi det er en kæmpe nabo eller fordi udfaldet i Syrien vil have afgørende betydning for Jordan, men også fordi Jordan, som helt klar britisk ”koloni”, følger den strategi, der er udstedt af briterne. Lige i øjeblikket er der er kamp mellem briterne og USA om hvem der skal have indflydelse i de forskellige nye regimer i denne del af verden, og her spiller Jordan og den jordanske efterretningstjeneste en kæmpe rolle. 

Lad mig komme med et helt klart og meget unikt eksempel. I skal vide, at dette indlæg nok er det eneste der nævner den kommende episode i hele verden, for der er blevet lagt låg på.

En syrisk sekulær oprørsleder, der befinder sig i Jordan har direkte fortalt det følgende: ”I onsdags forsøgte 10 personer at flygte fra Syrien og ind i Jordan. De blev skudt og dræbt under forsøget. To af dem blev skudt inde på jordansk jord og blev kørt på hospitalet af nogle af de mange jordanske soldater, der er oppe ved grænsen for øjeblikket. De to døde senere på hospitalet her. Dette er der ingen der har berettet, og sådan er med utrolig mange af de ting der forgår i Syrien lige i øjeblikket.”

Derudover fortæller han ”at de bliver hjulpet af ”lokale” (læs jordansk efterretningstjeneste), der giver dem usporbare satellittelefoner, bærbare computere og alt andet de måtte have brug for, for at koordinere deres oprør i Syrien.” Man ønsker fra jordansk side ikke at det skal udvikle sig som i Libanon, hvor Syrisk efterretningstjeneste og deres lakajer udfører likvideringer og kidnapninger på folk der kæmper imod regimet.

Syrien spiller en utrolig vigtig rolle i denne region for alle parter og alle kneb gælder, så man skal være meget vågen inden man drager forhastede konklusioner. Det eneste der er sikkert lige nu, er at intet er helt sikkert andet end at muslimerne i Syrien bliver slagtet imens I sidder og læser dette…