Opstandene set indefra (del 3)

For at sætte scenen, så skal det siges at der lige pt. her i Jordan, befinder sig omkring 1500 sårede muslimer i alle aldre fra Libyen. Stort set dem alle sammen blev sårede da de deltog i kampene mod det nu faldne styre. Med dem, er der yderligere 1500 familiemedlemmer til at hjælpe dem, samt en del læger fra Libyen. I dag fredag, efter fredagsbønnen, tog vi som delegation fra Hizb ut Tahrir ud for at besøge de sårede, for at lykønske dem med en ny tid og for at opfordre dem til at holde fast i det, der fik dem til at gå ud og ofre alt i første omgang… Quran og Sunnah.

Det var en meget speciel oplevelse at gå fra værelse til værelse på hospitalerne og sidde sammen med disse primært helt almindelige unge mænd, på plus/minus min alder, der var villige til at ofre deres liv for et opgør med en af vores tids største tyranner.

Mange af dem blev utrolig rørt over at vi kom og besøgte dem, udelukkende fordi islam binder os som brødre. Vi inviterede dem til en stor fest, som Hizb ut- Tahrir holder i morgen, lørdag for at fejre de sårede, martyrer og afskaffelsen af endnu en tyran. Bemærk, at dette er en stor offentlig, annonceret og udendørs begivenhed i et land hvor man slår hårdt ned på partiet og dets medlemmer. Begivenheden kommer til at foregå i store opvarmede telte, som man ellers kender det fra bryllup og kondolencer her i denne del af verden. Man forventer omkring 500 deltagere. Som en sidebemærkning, kan det siges at dette selvfølgelig har et andet formål, som ved alle partiets offentlige aktiviteter for tiden, netop at vise befolkningen at der ikke er noget at være bange for.

Det der gjorde et særligt stærkt indtryk var deres tilknytning til islam og deres øjeblikkelige billigelse af vores budskab. På en hospitals stue, hvor der var samlet en del sårede, var der én der holdt en tale for os, hvor han forsikrede os om at det libyske folk, som muslimer havde ofret deres liv for islam, ikke ville tolerere NATO’s eller andre udenlandske magters indblanding samt at de ønskede at leve under en stat baseret udelukkende på Quran og Sunnah.

Man skal forstå, at netop disse unge muslimer er vokset op i en periode uden nogen som helst form for opposition eller islamiske grupperinger i Libyen, men under et undertrykkende, totalitært og ekstremt tyrannisk styre. For dem er tankerne om en forenet islamisk stat og partier som Hizb ut-Tahrir næsten noget nyt, men de har lige set Allah (swt) hjælpe dem med at ændre noget de før troede var umuligt og nu tørster de efter islam og reel ændring.

Da vi kom til det ene hospital, spurgte vi efter den afdeling hvor de Libyske sårede lå, hvorefter man hentede en libysk læge, der kunne vise os alle værelserne. Han fulgte med rundt og da han havde hørt den første samtale med de sårede på det første værelse, så var han solgt. Han skaffede os numre på nogle ansvarlige og navne på alle hotellerne, hvor andre er indlogerede og lovede han ville samle folk til dagen efter. Han bad endda shabab om at tage med tilbage til Libyen for at fortælle folk om Khilafah.

Nu gik turen så til hotellerne, som vi havde fået navnene på. På hvert hotel, blev der taget godt imod os af de sårede og deres pårørende og hver gang fik vi numre og navne på folk, der kunne hjælpe os med at samle folk på de andre hoteller. På det sidste hotel mødte vi endnu en der omfavnede vores budskab med det samme. Han insisterede på at få lov til at holde en tale fra hjertet i morgen til fejringen, hvilket jeg personligt ser frem til.

Alle muslimerne vi mødte fra Libyen, takker Allah (swt) for at han ændrede deres situation og de laver dua’a for deres brødre og søstre i Syrien, Yemen og alle steder i den muslimske verden, hvor der er undertrykkelse.