Synspunkter



Intet nyt under solen - amerikansk forfalskning af bevismateriale

For mere end en uge siden afslørede to tidligere CIA agenter i et interview, at de har forfalsket en Osama bin Laden video. Ifølge agenterne, skulle de mørkhudede CIA agenter udklæde sig som Osama bin Laden og hans mænd.

På videoen skulle de sidde rundt om et bål, drikke sig fulde og fortælle om deres forhold til mindreårige drenge. I interviewet fortæller agenterne, at det ikke kun er forbeholdt CIA at forfalske videoer som disse, men at selve det amerikanske militær har været over disse og lignende projekter. På trods af hvad de to CIA agenter har afsløret om tjenestens uærlige arbejdsmetode, når det kommer til muslimer, er der ikke kommet nogen reaktion fra hverken Vesten eller den muslimske verden.

For den muslimske verden er denne sag ikke anderledes fra tidligere foragtelige forbrydelser, begået af Vestens sikkerhedsfolk og militær, der besætter de muslimske gader i bl.a. Afghanistan og Irak. Hvem kan glemme episoden med de to britiske agenter, der blev taget i at udgive sig for at være muslimer i Irak, hvor formålet har været at skabe uro, ødelæggelse og had mellem muslimerne i Irak.

I virkeligheden er der intet overraskende i den seneste afsløring. Man bør ikke blive det mindste overrasket over, at CIA forfalsker videomateriale, når USA's tidligere udenrigsminister, Colin Powell, foran hele verden, og uden at blinke, løj om Iraks masseødelæggelsesvåben.

For Vestens befolkning burde den seneste afsløring af CIA’s forfalskning af videoer, forstærke mistilliden til det eksisterende system: Når efterretningstjenesten, som har til opgave at beskytte landets borgere, manipulerer og forfalsker bevismaterialer, og når kun fantasien kan sætte grænser for hvor langt, de vil gå for at realisere målet om at bekæmpe Islam under betegnelsen ”terrorisme”, må man som borger sætte spørgsmålstegn ved systemets grundlæggende retsprincipper. Det er naivt at tro, at der er tale om fejltagelser eller individuelle fejlvurderinger, når sager som disse opstår gang på gang. Det er nemlig et faktum at selve den vestlige politiske tænkning tillader brug af løgn, bedrag og manipulation, når interesser skal sikres. Politiske filosoffer som Niccolo Machiavelli, har klargjort, hvordan man som leder kan sikre sin egen overlevelse, gennem bl.a. følgende udtalelser:

”Kloge mænd forstår at betragte alt, hvad de gør som fornuftigt, også selv om de er tvunget af omstændighederne til at handle, som de har gjort”

”Når han tager en stat i besiddelse, bør erobreren vel gennemtænke de strenge forholdsregler, som kan blive nødvendige, og siden udføre dem i et eneste hug... alle grusomheder bør begås på én gang”

Forfalskningen af bevismaterialer skal ikke ses om et enkeltstående tilfælde, men som en af de mange forbrydelser, Vesten begår mod muslimer, for at retfærdiggøre den illegitime krig, der føres i muslimske lande i dag.

Ingen kan føle sig sikre under den vestlige verdensorden. Især ikke muslimer, der er blevet fremstillet som nutidens fjendebillede. Den Islamiske Stat, hvis fundament er Allahs (swt) barmhjertige lovgivning, tillader hverken løgn, manipulation eller bedrag. Sikkerheden og beskyttelsen af statens borger sikres gennem en retfærdig leder, der udelukkende frygter sit møde med sin skaber.

وَهَذَا كِتَابٌ أَنزَلْنَاهُ مُبَارَكٌ فَاتَّبِعُوهُ وَاتَّقُوا لَعَلَّكُمْ تُرْحَمُونَ

“Og denne (Qur’an) er en bog, som Vi har åbenbaret, fuld af velsignelse. Følg den derfor og vær retfærdige, for at der må vises jer barmhjertighed.” (OQM. al-An’am:155).

 





Relaterede Emner