O Erdogan. Om 2 uger er vi alle døde!

Men man skal ikke fortvivle; Davutoglu lovede i en pressekonference efter mødet med al-Assad, at der ville ske ”fremskridt om få dage elleruger”.

Han fortalte desuden, at mødet var ”langt men venligt” og forsikrede verden om, at kampvognene var rykket ud af Hama. Byen, der i de sidste to uger nådesløst er blevet bombarderet af syriske kampvogne, og som i 1982 mistede 40.000 martyrer, som led i en blodig massakre, der blev beordret af Bashar al-Assads far – Hafez al-Assad.

Reaktionerne fra Syriens gader kom dog prompte. Beboerne fra byen Hama ringede til den arabiske tv-kanal al-Jazeera og fortalte, at den tyrkiske udenrigsminister ikke talte sandt; kampvognene befandt sig stadig i Hama og fortsatte ufortrødent deres bombardement.

Andre syrere ringede ind og rasede over Davutoglus besøg, da det efter deres opfattelse kun kan tolkes som Tyrkiets fortsatte anerkendelse af al-Assad, som Syriens legitime leder. Især da udenrigsministeren beskrev mødet som ”venligt”.

Reaktionerne stoppede dog ikke her. Dagen efter viste al-Jazeera billeder af demonstranter, der holdte plakater, hvori der stod ”O Erdogan. Om 2 uger er vi alle døde!” – appellerende til den tyrkiske premierminister Recep Erdogan, som nu har givet al-Assad grønt lys til at gennemføre flere massakrer i Syrien i de kommende dage og uger. En anden demonstrant holdte en plakat med samme budskab, men anden ordlyd: ”O Erdogan. Om få uger har al-Assad dræbt alle i Syrien!”

Erdogan sendte angiveligt sin udenrigsminister for at hjælpe syrerne, men besøget har tydeligvis skadet mere end det har gavnet. Med den nye legitimitet al-Assad fik fra Tyrkiet bruger han nu ikke kun kampvogne til at myrde sin befolkning, men endda krigsskibe, som der skete to dage siden i byen al-Lathqiyah, hvor palæstinensiske flygtningelejre blev bombet!

Forståelig frustration

Frustrationen fra muslimerne i Syrien er dog mere end bare forståelig. Byer bombes, familier udryddes, drengebørn kastreres og mænd fængsles. Alt dette mens Tyrkiet har vendt det blinde øje til.

Tyrkiet har nemlig de seneste måneder officielt indtaget rollen som USA's forlængede arm i regionen. Selvom, officielt, synes et stærkt ord at anvende, så er det faktisk præcis udtryk for, hvad der er sket. Som New York Times berettede i sidste uge om mødet mellem al-Assad og Davutoglu:

”Washington signalerede sin støtte til den tyrkiske udsendinges (udenrigsministeren) besøg, og en talsmand fra statsdepartementet i Washinton sagde, at udenrigsminister Hillary Rodham Clinton havde talt med Hr. Davutoglu før sit møde i Damaskus.” (NYT 9/8 2011)

To dage efter – torsdag 11/8 – holdte Barack Obama et møde med premierministeren Recep Erdogan for at følge op på situationen i Syrien.

Disse to møder kommer dog efter en lang række initiativer foretaget af Tyrkiet i samarbejde med amerikanerne.

Tyrkiet har stået bag 3 store konferencer for at samle den syriske opposition, som forberedelse til tiden efter al-Assad, hvis dage er talte. Den første konference var i byen Antalya, mens de to andre blev afholdt i Istanbul. USA udtrykte klar ros og støtte til Receb Erdogan i forbindelse med disse konferencer.

USA's udenrigsminister Hillary Clinton sagde bl.a. ”Tyrkiet kunne blive en demokratisk model for Mellemøsten”. Reuters 16/07 2011

Det ser således ud som om, at Tyrkiet nu er blevet en platform for USA, hvorfra den forsøger at tage initiativet i Syrien for at sikre sig en ny loyal ledelse i tiden efter Bashar al-Assad. Især nu, hvor andre aktører har meldt sig på banen for at modvirke det amerikansk-tyrkiske initiativ;

I et forsøg på at tage initiativet fra Tyrkiet og USA så man Golflandene - med Saudi Arabien i spidsen – trække deres ambassadører hjem fra Syrien med det klare signal om at al-Assad ikke længere er Syriens legitime leder.

På den anden side har Tyrkiet og USA udtrykt, at al-Assad stadig er den legitime leder for Syrien. Hillary Clinton sagde f.eks.: ”al-Assad skal gennemføre reformer eller træde tilbage.” Med andre ord betragtes han stadig som Syriens legitime præsident, der har mulighed for at gennemføre reformer.

Ingen undskyldninger længere

De tyrkiske generaler ikke bruges som undskyldning længere til at retfærdiggøre Erdogan og den tyrkiske regerings forbrydelser. Det blev ofte sagt, at Erdogan ikke kan bevæge sig, fordi generalerne ånder ham i nakken, samt at den tyrkiske hær er den reelle magthaver.

Dette har ændret sig. Den 29. juli trak den tyrkiske generalstabschef - Isik Kosaner – sig tilbage sammen med chefen for flåden, flyvevåbnet og landtropperne i en tilstand af underkastelse og afmagt overfor Receb Erdogan og hans regering. Ugen efter indsatte præsident Abdullah Gül sine egne ”Erdogan-venlige” generaler på disse pladser. Reuters 8/8 2011

Med andre ord er Receb Erdogan nu ubestridt blevet den mest magtfulde mand i Tyrkiet, som ingen tør at udfordre. 

Spørgsmålet er, hvad Erdogan vil bruge denne total magt til; fortsætte kursen som USA's forlængede arm i regionen eller bruge verdens tredje største hær til at undsætte Tyrkiets naboer i Irak, Palæstina og Syrien?

”Og hvad er der galt med jer, siden I ikke kæmper for Allahs sag, mens de undertrykte af mænd, kvinder og børn, som kalder: O vores Herre. Få os ud af denne by, hvis folk er undertrykkere. Og bring til os en, som kan beskytte os. Og bring til os en, som kan hjælpe os.” [al-Nisaá:75]