Legemliggørelse af regeringens "anti-radikaliserings" handlingsplan

I Politiken kunne man den 15. april læse, at"det skal tjekkes, at skolerne opdrager deres elever til demokrati og folkestyre, og de første fem skoler har allerede modtaget et særligt tilsynsbesøg og venter nu på besked, om de har bestået demokratieksamen". Dette "tilsyn", mere præcist sindelagskontrol, er et eksempel på tiltag, der indgår i regeringens handlingsplan mod såkaldt radikalisering og ekstremisme fra 2009. Derfor ses handlingsplanen legemliggjort igennem dette og lignende tiltag, der tydeligvis er et forsøg på at sikre hjernevask igennem bestemte opfattelser og værdier, frem for andre, allerede fra barnsben.

Artiklen er også et bevis på, hvordan medier benytter sig af ord som "terror" som frygtmiddel, for at retfærdiggøre disse og lignende "tilsyn" og tiltag, og skabe en folkelig opbakning herfor, blandt de i forvejen skræmte menige danskere, grundet den voldsomt spændte og hadske atmosfære, der snart har eksisteret i et helt årti. Artiklen bærer nemlig titlen "Privatskoler bliver tjekket for terror" og forklarer at "frygten for, at private friskoler fungerer som rugekasser for ekstremisme og radikalisering, får nu Undervisningsministeriet til at gennemføre en særlig kontrol med 25 udvalgte friskoler. Det skal tjekkes, at skolerne opdrager deres elever til demokrati og folkestyre…". Dermed lægges der op til, at udemokratisk tankegang er ens betydende med at være ekstremist og radikaliseret, hvilket sandsynligvis også kan munde ud i terror.

Igen er det vigtigt at understrege, at det er et spørgsmål om de værdier man bekender sig til eller bærer på, der problematiseres, under dække af forskellige paroler. Og benævnelse af terror er et bevidst forsøg på at fremføre logikken om, at den yderste konsekvens af at blive radikaliseret og ekstremist, kan netop være terror. Derfor er det med andre ord ikke tilstrækkeligt at være på vagt overfor terrorister, men enhver muslim skal mistænkeliggøres, i udgangspunktet da han eller hun er en potentiel terrorist. Derfor kommer det ikke bag på nogen, at 22 ud af de 25 friskoler, der bliver ført "tilsyn" med, er muslimske, hvor der skal føres sindelagskontrol med børn og sikres at de bliver indoktrineret med bestemte tanker. Ebbe Lillendahl, der er formand for Dansk friskoleforening, forklarer at man "... endnu engang vil ud og kontrollere de muslimske friskoler, og så skal der lige tre skoler mere med som alibi".

Skulle den førnævnte "terror-logik" holde, bør den danske regering, med dens krigsforbrydelser i Afghanistan og Irak taget i betragtning, eller USA og andre krigsførende aggressorer, der dræber civile hver dag flere steder i verden, som var det myre eller myg, ikke være undtaget herfor. På samme måde bør alle danskere mistænkeliggøres som voldtægtsforbrydere, pædofile, overfaldsmænd, indbrudstyve osv. ifølge selvsamme "logik". Men det bliver der tydeligvis ikke gjort. Det er i stedet en i forvejen stigmatiseret befolkningsgruppe, der gøres til genstand for denne hetz. Det skal lige gøres klart at jeg på ingen måde er fortaler for den slags tiltag. Min pointe er blot den, at hvis denne "logik" skal gælde muslimer, bør den også gælde andre, hvis de opfylder præmisserne. Men siden dette ikke gør sig gældende, kan forklaringen kun findes i, at muslimerne bevidst er genstand for dette og lignende tiltag grundet deres Islam.

Og det går enddameget fint hånd i hanke med regeringens målsætninger og ønsker om at bekæmpe og modarbejde islamiske værdier og tanker, og tvangsdemokratisere børn såvel som voksne; og det vel at mærke med bred, hvis ikke enstemmig, opbakning fra oppositionen. Dette fremgår af regeringens forståelse af radikalisering og ekstremisme, hvilket blev udtrykt meget klart igennem en tværministeriel embedsmandsgruppes rapport om såkaldt radikalisering fra juni 2008. Her defineres radikalisering på følgende vis:”… den proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk mål…”.(1)

 Der siges dermed, at uagtet om det er voldelige eller ikke-voldelige midler, der bliver gjort brug af, så er de problematiske, blot det at de er udemokratiske.  Udover midlerne, udgør disse politiske mål også et problem og betragtes som en global trussel, hvilket med tydelige vendinger kommer til udtryk i regeringens handlingsplan mod radikalisering fra januar 2009: ”Den militante eller yderliggående islamisme udgør i dag en ny form for global trussel, båret af en totalitær ideologi”.(2) Derfor er al terrorsnakken og anvendelsen af begreber som islamisme, radikalisering, ekstremisme m.m. i virkeligheden et røgslør og påskud, for at sanktionere bestemte holdninger, værdier, midler og målsætninger, ifølge regeringens egen forståelse.

For ikke at efterlade den mindste tvivl omkring regeringens hensigter og målsætninger i dette øjemed, kan det nyligt udarbejdede arbejdsprogram "Danmark 2020" med rette bruges som reference. Herigennem afspejles regeringens selvforståelse og målsætninger utvetydigt: "Regeringen har gennemført en fast og fair udlændingepolitik for at fremme integrationen…Vi har gjort op med tanken om, at alle værdier er lige gode. Danskerne ønsker respekt om dansk kultur og de principper, som det danske samfund bygger på. Væk er den slappe og eftergivende ligegyldighed. Nu er der krav om respekt for ytringsfriheden, ligestilling mellem kvinder og mænd og sondring mellem religion og politik".Kan det udtrykkes tydeligere?

Endvidere udtrykker regeringen, i selvsamme arbejdsprogram, ønsket om tvangsdemokratisering blandt de 10 opstillede mål, der ønskes realiseret frem til 2020. Under punkt 8, der bærer titlen "Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration", står der følgende: "Vi skal være verdensmestre i demokratisk integration… både i vores demokratiske værdier og på arbejdsmarkedet".

Denne integrationsindsats (læs: tvangskonvertering) har regeringen med sine egne ord forsøgt at fremme igennem at "… sikre forståelsen for vores fælles dannelseshistorie og kulturelle grundlag. Vi har fremlagt en kulturkanon og en demokratikanon, og vi har løbende søgt at bevare og formidle kulturarven”. Men dette er åbenbart ikke nok. Regeringen vil derfor tage endnu mere drastiske metoder i brug og nævner 4 tiltag for at realisere målet i punkt 8:

• Fornyet serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven
• Demokratisk integration/antiradikalisering
• Det skal være slut med parallelsamfund
• Et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud

Som om reglerne for udlændinge i forvejen ikke er umenneskelige, så menes der, at der kan være brug for at stramme yderligere op, hvorfor disse skal have et fornyet "serviceeftersyn". Hvorfor ikke kalde en spade for en spade, og sige det som det er: "ikke flere muslimer ind i landet, medmindre de vil tvangskonvertere til religionen demokrati, som dikteres af politistaten Danmark, hvis de kan være til nogen gavn som arbejdskraft!!".

Det er heller ikke til at tage fejl af, at demokratisk integration opstilles som en modpol til radikalisering, som fremgår af tiltag to: "Demokratisk integration/antiradikalisering". Her vil staten ifølge eget udsagn "nøje overvåge og evaluere den igangsatte indsats". Og samtidig vil der være særlig fokus på behovet for yderligere initiativer til indoktrinering af de af regeringen godkendte og blåstemplede værdier, for at "sikre ejerskab til de værdier, som det danske samfund bygger på, fx i form af en styrkelse af demokrati- og medborgerskabs-undervisningen”.

Praktisering af egne overbevisninger og fastholdelse af værdier, vil heller ikke tolereres. Derfor har regeringen kraftigt understreget, at islamisk påklædning ikke vil blive accepteret, fordi det angiveligt ikke hører hjemme i Danmark og regeringen er derfor "fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og niqab repræsenterer".

Benævnelse af medieudbud, som er det sidste tiltag i forhold til at realisere målsætningen vedrørende integration, kan derfor heller ikke ses isoleret fra konteksten og det selverklærede mål. Derfor kan det forstås, at medierne vil stå til rådighed for dem, der sælger ud af deres Islam og underlægger sig de præmisser, der er dikteret af regeringen – den nuværende såvel som en eventuel anden fremtidig en af slagsen. Dette skyldes den brede enighed på tværs af partipolitiske skel. For bare at nævne et ud af mange eksempler på oppositionens støtte og opbakning til de overordnede strategier m.m., kunne man i henhold til regeringens tværministerielle rapport mod radikalisering læse følgende i en nyhedsartikel: "I september i fjor lancerede tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj ellers en plan, der skulle forhindre personer med indvandrerbaggrund i at blive en del af de ekstremistiske muslimske netværk herhjemme. Og af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil øge indsatsen på netop dette område… De manglende penge på finanslovsforslaget møder hård kritik fra samtlige partier uden om regeringen". Ja, kritik var der dog fra oppositionen, men ikke i henhold til regeringens målsætning, men grundet regeringens manglende indsats og finansiering. Derfor kan det endda forventes, at en eventuel fremtidig "venstrefløjsregering" vil overgå den nuværende regering.

Med alt dette for øje, hvor alt lige fra børns tanker, til kvinders påklædning er i sigtekornet, kan andre projekter rettet mod muslimer af gode grunde heller ikke anskues isolerede fra den dagsorden, der åbent er erklæret af regeringen og oppositionen. Når der bliver ført sindelagskontrol med små skolebørn, hvad gælder så ikke for voksne moske-gængere og andre… Derfor skal moske-projekter, særlig fokus på konvertitter og kvinder, ungdomsprojekter, fokus på halal mad til børn osv. også ses i denne sammenhæng. Den eneste forskel der kan forekomme i disse tiltag er fremgangsmåden; vil man bruge pisken eller guleroden. Målet er det samme.

For de få stædige og blinde sjæles vedkommende, der enten ikke kan eller vil indse kendsgerningerne, fordi de har vænnet sig til at leve i mørke, eller ikke kan se en forbindelse mellem denne målrettede indsats mod Islam og muslimer pga. deres ekstreme betagelse og fascination af Vesten, så definerede forhenværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen klart og tydeligt sin fjende. I sin tale ved Vartov 30. november 2005 beskrev han målgruppen, samt de værdier der er problematiske og som ønskes bekæmpet:”De kommer med en baggrund, hvor islam ikke blot er en religion, men en samfundsorden. Religionen er ikke en privat sag. Islam er en total livsopfattelse, der vejleder den troendes tilværelse, fra fødslen over døden til livet hinsides. På det punkt er vi nødt til at sige klart fra. Den form for islam er ikke forenelig med den samfundsorden, vi har i Danmark”.Det skal lige siges, at udover at denne forståelse hos Fogh var en kvalitet, der var værd at have på CV'et, sammenholdt med hans loyalitet overfor sit idol USA, da han fik tildelt posten som NATO's generalsekretær, var han også i fronten i udarbejdelsen af strategier og handlingsplaner rettet mod Islam og muslimer herhjemme. Så hans forståelse afspejler ikke blot hans personlige had, men hele den strømning, der bakker op om disse tiltag og strategier; med andre ord hele den danske politiske elite, inklusiv oppositionen.

Der hersker derfor ingen tvivl om, at det, der er genstand for hele denne politik, er Islam og rettroende muslim, i kræft af deres Islam. Derfor kan vi i takt med muslimernes voksende islamiske bevidsthed, praktisering af Islam og længsel efter at blive forenet under Islam, kun forvente endnu værre og endnu mere drastiske midler taget i brug. Og legemliggørelsen af handlingsplanen mod såkaldt radikalisering vil uundgåeligt manifestere sig tiltag, der kommer til at påvirke enhver muslims hverdag, helt ned til lokalplan. Derfor skal vi muslimer være agtpågivende, samtidig med at vi holder endnu mere fast i vores Islam, til trods for at kuffar måtte hade dette. Vi skal vide, at dette er intet mindre end en nederlagserklæring fra de såkaldte frie og demokratiske nationer. Historien vil være vidne til, at den tid vi gennemlever nu, vil være den æra, hvori Vesten sikrede sin egen undergang, ligesom nationer før den har gjort det; nemlig ved at afstå fra sine værdier og principper, der er enhver nations største styrke.

Vi muslimer skal samtidig finde styrke og tiltro i vores Herre Allah (swt) ord, i vores bestræbelser på arbejdet for genetableringen af Khilafah, som vil sikre Islams tilbagevenden i livets arena og skænke muslimer verden over en repræsentation. Han (swt) siger:

"Og de (kuffar) lægger planer, men Allah lægger også planer, og Allah er den bedste af (alle) planlæggere." (OQM. Al-Anfal, 30)

Kilder:

1)      “En Fælles og Tryg Fremtid - forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge”, Rapport udgivet juni 2008, side 7

2)     “Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge”, side 9