Kvindernes internationale kampdag: Pressure to be perfect

Kvindernes internationale kampdag skal dog ikke ses som andet end et forsøg på at fastholde forestillingen om, at de vestlige kvinders forhold, i bedste velgående og i værste fald, er i fremgang. Forestillingen om, at kvinderne siden 1910, hvor ideen om kampdagen første gang blev fremsat, kun har mødt bedre vilkår, fremgang og materiel succes. At forskellen mellem mænd og kvinder, om det er inden for den private sfære, i erhvervslivet eller ift. samfundssynet, er minimal og at begge køn i dag betragtes ud fra en neutral vurdering af deres personlighed, kompetencer og kvalifikationer.

Alt dette er som sagt et skalkeskjul for mindre attråværdige fakta om kvindens stilling i de vestlige samfund. Fakta er følgende:

Kvinden i Vesten står tvangsfordelt mellem et familieideal, arbejdsideal og skønhedsideal, og det forventes, at hun lever op til alle tre idealer. Familieidealet betyder, at kvinden skal varetage sit hjem og sin familie, men det skal ske med en hvis nonchalant attitude, der ikke viser, hvor presset og opslidt hun i virkeligheden er. Opsliddet skyldes, at den samme kvinde skal være en stræbende karrierekvinde eller som minimum fuldtidsansat, fordi at være husmor i sig selv er et skammeligt foretagende.

Samtidig skal hun leve op til det skønhedsideal, der sættes for hende af modeindustrien, reklamebranchen og hele gruppen af producenter, der netop skal bruge ideen om den perfekte kvinde til at sælge deres produkter.

Hensigten med mode, skønhed og kvindeidealet er altså, at det det skal fremme profit, skabe et større behov for materiel succes og fastholde kvinden i en tilstand af hele tiden at føle, at hun på den ene side er succesfuld men på den anden side stadig mangler at opnå mere. Følelsen af ikke at være tynd nok, smuk nok eller succesfuld nok ud fra målestokken om den perfekte kvinde, udgør grundlaget for fallit-følelsen hos langt de fleste kvinder i vesten.

Med andre ord, så opstår behovet for at kompensere for utilstrækkeligheden, og det får betydning ift. kvindens konkurrencefølelse overfor andre kvinder og status overfor mænd; materielle goder og skønhed bliver synonym med succes. Paradokset er uundgåeligt. Hun kan på den ene side ikke sige nej til kravet om at leve op til urealistiske idealer, der reelt trækker hende i hver sin retning og ikke stemmer med hendes kapacitet som kvinder og menneske, og på den anden side kan hun ikke magte kravet.  Hun kompenserer for sin såkaldte utilstrækkelighed ved at synke længere og længere ned i idealet om den perfekte kvinde. Sammenhængskraften for den enkelte kvinde bliver i sidste ende en forestilling om succes, der reelt betyder flere og flere psykiske problemer, spiseforstyrrelser, emotionelle problemer, selvmordsforsøg, ustabile forhold, cutting og negligering af hende selv.

Kvindernes internationale kampdag? Ja, en kamp for selvdestruktion, perfektionisme og kunstigt skønhedsideal.