Page 2 - Terrorismen - Dens vestlige rødder, dens politiske udnyttelse og Islams utvetydige standpunkt
P. 2

2 Konference om Terrorisme

TERRORISMENS
RØDDER

Af Khalid Amin

Al taknemmelighed tilkommer Allah, Den nådige, Den barmhjertige.
Alverdens skaber, som har sendt islam som en barmhjertighed til
menneskeheden.

Lad mig til at starte med udtrykke min taknem-                    Khalid Amin
melighed for at have fået denne mulighed for                      Medlem af Hizb ut-Tahrir Skandinavien
at tale om dette vigtige emne over for jer. Hele
sagen om terror, med dens mange facetter, er        at det er drab på civile og sammenbrydning af
noget der i mere end et årti har fulgt hele den     et samfunds strukturer, både civilt og statsligt,
generation, som jeg selv tilhører.                  for, gennem frygt, at opnå politiske mål.

Siden 11. september 2001 har vestens                Krigen mod terror har skabt en stemning hvor
udenrigspolitik cirkuleret omkring spørgsmålet      det forstås, at selvom ikke alle muslimer er
om bekæmpelsen af terror. Denne krig mod            terrorister, så er de fleste terrorister muslimer.
terror har da også trukket spor til indenrigs-      Denne kortslutning har skabt en fjendtlig
politikken, især når det komer til synet på         indstilling over for islam: højrefløjspartier er i
muslimer, integrationsindsatsen over for            fremmarch, og midterpartierne har overtaget
radikalisering og udhuling af borgernes             højrefløjens retorik. Problemet med ikke at
rettigheder, og ikke mindst sikkerheds-             definere terror er, at de som har våbnene, de
spørgsmålet. Krigen mod terror er noget, alle       som har flyene og bomberne, er de som
er mærket af. Mange debatterer det, og endnu        bestemmer hvad, der er terror. Sådan har det
flere har taget stilling til terrorens grundide,    altid været. Selv nazisterne sagde, at de beskyt-
som den bliver opfattet i vesten: altså at islam    tede de folk, de besatte, mod terror. Terror er
og terror har forbindelse til hinanden.

Det massive fokus, der er på terror, i samfundet
har været så `succesfuldt’, om man så må sige,
at det har næret en frygt i samfundet der gør,
at man kan gennemføre en hvilken som helst
politik, så længe det kan hjælpe til at gøre os
mere sikre, for hvem kan sige nej til sikkerhed?
Derfor er det desto vigtigere, at vi sætter
terror i perspektiv, for at afgøre om truslen er
reel, og i så fald, hvem den ægte terrorist er, og
hvad der skaber terrorister.

I dag, 14 år inde i krigen mod terror, er verdens-
samfundet ikke blevet enige om én definition af
terror. Den enes terrorist er, som bekendt, den
andens frihedskæmper. Vi har set eksempler,
hvor den ene gruppe figurer på én terrorliste,
mens den ikke er på andre, eller også ryger
de af og på listerne, som de politiske vinde nu
engang blæser. Men hvis vi skal opsummere
det centrale i terrorspørgsmålet, må det være,
   1   2   3   4   5   6   7