Den indonesiske regering har ikke officielt erklæret prisstigning på brændstof (petroleum og gas), skønt den har indført disse prisstigninger siden 19/12/2004 e. Kr. Disse stigninger er: 60 % på petroleum og 41 % på gas. Vicepræsidenten, Muhammad Jusuf Kalla, erklærede d. 30/11/2004 e.Kr. muligheden for prisstigninger på brændstof i 2005 e. Kr. og legitimerede prisstigningerne under påskuddet af at den økonomiske statsstøtte, som regeringen betaler for brændstof er for høj. Han erklærede ønsket om at nedsætte statsstøtten fra 70 trillioner rupier til 25 trillioner rupier i 2005 e. Kr. I år 2004 e.Kr. nåede den økonomiske bistand (statsstøtte) for petroleum og gas 46 trillioner rupier.

   Da regeringen så de voldsomme reaktioner, der afviser disse prisstigninger hos hele befolkningen, og især hos de studerende på universiteterne rundt i alle landets egne, tøvede den med at erklære prisstigningerne til trods for at den allerede var begyndt med at indføre dem. Og da tsunami-katastrofen indtraf d. 26/12/2004 e.Kr. udnyttede regeringen folks beskæftigelse med denne katastrofe og gav sig til at legitimere prisstigningerne og propagandere gennem aviser og satellitkanaler.

   For at legitimere prisstigningerne på brændstof, så benytter regeringen sig af påskuddet om at den importerer ca. 400.000 tønder olie dagligt til den internationale markedspris (ca. 49$) og den forbruger 1,13 mio. tønder olie dagligt af den nationale produktion og producerer ml. 150.000 og 200.000 tønder olie dagligt. Og så længe den importerer mere end hvad den eksporterer, vil den ikke pålægge det statsejede selskab, Pertamina, noget tab. Af denne grund vil regeringen sætte priserne op for befolkning.

   Regeringen benytter et andet påskud for at legitimere prisstigningerne, hvilket er at middelklassen har gavn af regeringens statsstøtte til brændstof, hvorimod de fattiges gavn er yderst begrænset. Dvs. at de fattige, som udgør 40 % af befolkningen har en gavn på 16 % af bistanden (statsstøtten), og middelklassen, som udgør 60 % af befolkningen, har en gavn på 84 % af bistanden.

   Og det er forundrende, at regeringen ikke står ved det statsejede selskabs (Pertamina) side i sin konkurrence mod det fremmede selskab Exxon Mobile vedr. rettighederne for udvinding af olien i Cibo og Sukuwati. Og loven fra 22/2001 e. Kr. tilsigter privatiseringen af olieudnyttelse, hvormed den giver udnyttelsesrettighederne til flere internationale, kontinentale, nationale og regionale parter, og overlader beføjelserne til at fastlægge priserne til disse parter.

O Muslimer:
Samtlige typer af energiressourcer om end det er petroleum, gas, el eller andet, der benyttes som brændsel i hjemmene, fabrikkerne, motorerne eller maskinerne er ikke tilladt for staten at give til individer eller private virksomheder og selskaber, selv hvis disse er fra landets befolkning, for ikke at tale om de fremmede kuffar kolonialister! Samtlige energiressourcer er af den offentlige ejendom, som tilkommer ummah. Allahs (swt) Sendebud (saaws) sagde:

“Muslimerne er fælles om tre: vand, græsgange og brændsel og prisen herfor er haram”.
Berettet af Ibn Majah.

Og ordet (brændsel) omfatter samtlige ovennævnte energiressourcer. Det er, ifølge Shari’ah, pålagt staten at fordele og gøre disse energiressourcer omkostningsfrie tilgængelige for befolkningen (dens undersåtter). Og ifald den sælger disse skal den fordele profitten uden at tilbageholde andet end beskedne gebyrer for at organisere denne fordeling. Det er tilladt for staten at bevare den overskydende olie efter folks mætning til andre nødvendige formål for staten. Det er heller ikke tilladt for staten at kræve betaling for brændstof fra befolkningen. Derfor kan staten ikke prale med at sælge olien til borgerne til en mindre pris end den internationale markedspris!

   Regeringen handler, som om den ikke ved, at den islamiske Shari’ah har organiseret anliggenderne vedrørende energiressourcerne, eller som om den ikke bekymrer sig om shari’ah-lovene og giver sig til at nedfælde tyranniske og uduelige love, for at behage de fremmede kolonialistiske selskaber samt de grådige parter, som begår rovdrift på ummahs rigdomme til gavn for private konti.

   Energiressourcerne, som indbefattes under ordet (brændsel) må ikke berøres af privatiseringen, hverken for indbyggerne eller de fremmede, idet det er offentlig ejendom. Denne ejendomstype har den islamiske shari’ah fastlagt specifikke love for, som der ikke må fifles ved.

   De former for undertrykkelse og udmattelse, som folk udsættes for skyldes ikke alene regenternes korruption, men også korruptionen i systemet, som regenterne styrer ifølge. Og de implementerede systemer i vores land, samt i de øvrige af muslimernes lande, er sekulære og kapitalistiske systemer, der adskiller religion fra stat. Disse systemer, som nedfældes af folk ifølge deres lyster og begær, er kufr. Derfor fører disse systemer til lidelser og nød.

   Vi påminder regenterne om Sendebudets(saaws) udtale:

“O Allah, den, som bemyndiges over min ummah inden for et anliggende, og som udsætter dem for besvær, udsæt ham for besvær”
[Berettet af Muslem]. Og vi påminder muslimerne om Allahs(swt) tale:

“Og når som helst der kommer en retledning til jer fra Mig, skal den, der følger Min retledning, hverken fare vild eller blive elendig. Men den, der vender sig fra Min formaning, for ham skal der visselig være et ynkeligt liv, og Vi vil opvække ham som blind på Opstandelsens dag”
(OQM. Taha 20: 123-24).

Derfor er I pålagt at arbejde sammen med de oprigtige aktivister, som bærer da’wah til ændring af jeres liv gennem etableringen af den retledte Khilafah-stat, samt til at I skal følge retledningen, der er kommet til jer fra Allah (swt) om, at implementere Islams systemer, for heri findes lyksalighed, sejr og Allahs (swt) velbehag i livet samt i det hinsides. Allah (swt) siger:

“O I som har Iman, tag imod Allah(s kald) og Sendebudet(s kald), når han kalder jer til det, som giver jer liv”
(OQM. Al-Anfal 8: 24).

3. Muharram 1426 e.H.
12. februar 2005 e.Kr.

Hizb ut-Tahrir
Indonesiens Wilayah