Regeringen i Jordan præsenterede forslaget for den generelle finanspolitik i 2005 e. Kr. over for parlamentet den 22/12/2004 e.Kr., for at denne kunne diskuteres og vedtages. Regeringen udtalte gennem finansministeren: “Forslaget for den generelle finanspolitik i 2005 adskiller sig, idet den læner sig op ad strategien om finansministeriets reform, som for nyligt blev vedtaget af regeringen, og som tilsigter at bevare en stabil bevægelse mod grundfæstningen af den gennemsigtige kurs …”. Idet regeringen ofte taler om reformering og gennemsigtighed, mens de drukner i korruption, løgn og mørklægning, så er dette budget kommet for at grundfæste denne kurs mod korruption, løgn, udplyndring og spild af den offentlige ejendom. Dette tydeliggøres gennem følgende:

1. I budgettets tekst forekom der (I slutningen af oktober 2004 nåede den offentlige bruttogæld op på ca. 7 mia. dinar eller det, der svarer til 91,3 % af BNP, som var anslået for 2004, og dermed noteredes en nedgang på 96 mio. dinar, svarende til 1,4 % af dens niveau i slutningen af 2003, hvilket nåede op på 7100 mio. dinar eller svarende til 100,6 % af BNP). Hvis man læser dette, vil man tro at den offentlige gæld reelt set er faldet med 96 mio. dinar, hvilket ikke er rigtigt idet sammenligningen drages mellem oktober 2004 e.Kr. og slutningen af 2003. Den naturlige sammenligning bør være mellem oktober 2004 e.Kr. og oktober 2003 e.Kr., for dermed at finde stigningsniveauet mellem de to år. Når sammenligningen foretages på denne måde vil vi opdage at den offentlige nettogæld i oktober 2003 e.Kr. ifølge budgettets tekst fra 2004 e.Kr. nåede op på (6924 mio. dinar). Dvs. at der før udgangen af året, er en stigning i gældsniveauet i 2004 på 75 mio. dinar, men regeringen beskrev denne stigning som et fald.

2. Bruttogælden i 2000 e.Kr. nåede, ifølge regeringens erklæringer, op på (5987 mio. dinar) og i oktober 2004 e.kr. (6999 mio. dinar). Den offentlige gæld er dermed steget med (1012 mio. dinar) dvs. svarende til 17 % gennem mindre end blot 4 år. Dette er den klare kendsgerning, og procentsatserne, som regeringen nævner om den offentlige gæld, sammenlignet med BNP er blot til for at blænde. Gælden er således ikke faldet, men tværtimod steget gevaldigt. Og den milliard i gældsstigningen skyldtes ikke regimets iværksættelse af reelle økonomiske projekter. Tværtimod sælger regimet de offentlige projekter under titlen “privatiseringsprogrammet”, således er der efterhånden intet tilbage, som ikke er til salg og udelukkende til strategiske partnere. Hvor forsvinder disse penge hen? Lander de ikke i lommerne på kongen og hans omgangskreds?

3. Og blandt regeringens leg med tallene og procenterne er dens udtale: (… anslået stigning i BNP … og som vil medføre at den gennemsnitlige personlige indkomst for jordanerne i 2005 e.Kr. vil nå op på ca. 1500 dinar årligt) og den gennemsnitlige personlige indkomst ifølge regeringen er den samlede BNP delt over antallet af det samlede antal borgere. Dette betyder at de (1500 dinar) ikke nåede de fattiges lommer, hvilket kan betyde at de rige er blevet rigere og de fattige er blevet endnu fattigere, og det er også det der er sket.

4. Hvad angår de løbende ydelser, så har den kongelige divan afsat et beløb på 25,479 mio. dinar. Dette beløb nærmer sig det samlede afsatte beløb til hele fem ministerier, hvilket er: (handels- og industriministeriet + virksomhedsovervågningskredsen 3,353 mio. dinar, ministeriet for energi- og mineralressourcer + autoriteten for naturressourcer 2,879 mio., beskæftigelses- og byggeministeriet + kredsen for offentlige ydelser 9,466 mio., landbrugsministeriet 11,437 mio., vandforsyningsministeriet + Jordan-dalens autoritet 6,678), (total = 30,46 mio. dinar). Dette afsatte beløb er specificeret for divanen som en kreds, og det repræsenterer ikke det specificerede for kongen og hans omgangskreds idet de ikke har nogen loft for deres forbrug, tværtimod ødsler de pengene uden regnskab. Derefter taler regeringen om at kontrollere det offentlige forbrug. Og derefter bryster den sig skamløst med at budgettet ikke indbefattede pålægning af yderligere skatter på trods af alene ophævelsen af støtten til olieprodukterne vil forøge byrden over størstedelen, idet det vil medføre prisstigninger på mange varer og tjenesteydelser som borgerne behøver til dagligt.

Disse er hurtige eksempler på elendigheden af dette statsbudget, som bortset fra det formelle, overhovedet ikke adskiller sig fra de øvrige forudgående statsbudgetter. Dette budget repræsenterer et af regeringens fremgangsmåder for at gennemføre dens mislykkede projekter, og skjule dens gentagne økonomiske fiaskoer, hvor de fremstilles som værende imponerende præstationer. Disse fremgangsmåder er blevet åbenlyse og ingen falder længere for dem.

O muslimer i Jordan:
Det økonomiske problem i Jordan er ikke den store udlandsgæld eller de høje fattigdoms- og arbejdsløshedsprocenter. Det grundlæggende problem er derimod legemliggjort i regimet. Det er et problem i sig selv at Jordan, som en politisk entitet, styres af netop dette regime. Dette er fordi Jordan, som en entitet, ikke kan etablere sig selvstændigt, men derimod har kuffar løsrevet den fra de øvrige muslimers lande, og udpegede deres egne agenter som regenter heri, og som bærer på fuldkommen politisk og intellektuel loyalitet til kafir-Vesten. Efterfølgende trælbandt de den til sig både økonomisk og politisk. Derfor vil Jordans problem aldrig blive løst så længe den forbliver i sin nuværende tilstand, hvor den er løsrevet fra sit oprindelsessted, og styret ifølge kafir-Vestens systemer af Vestens agenter. Derfor vil ingen femårsplan eller tiårsplan være til nogen nytte, idet de negligerer sygdommens årsag og korruptionens oprindelse.

O Muslimer i Jordan … O parlamentsmedlemmer:
Løsningen findes i at Jordan vender tilbage som en del af dens omegn, dvs. en del af den retskafne Khilafah-stats distrikter, som den var i fortiden, og dette kan ikke ske uden det seriøse arbejde for etableringen af den retskafne Khilafah-stat. Når I nu bliver indhentet af den store ’Eid, hvor I er hengivne for at være lydige mod jeres Herre (swt), erklærende lydighed til Allah (swt) alene, manifesterende Labaika Allahuma Labaik (Imødekommenhed over for Dig O Allah, imødekommenhed), lad derfor jeres udtalelser harmonere med jeres handlinger, og tag imod den der kalder til etableringen af den retskafne Khilafah-stat, Hizb ut-Tahrir, for herigennem opnås jeres beærelse og jeres Herres (swt) tilfredshed.

“De troendes svar, når de kaldes til Allah og Hans Sendebud, for at Han kan dømme imellem dem, er udelukkende dette: Vi har hørt, og vi adlyder. Og disse er de succesrige”
(OQM. Al-Nur 24: 51)

7. Zul Hijjah 1425 e.H.
5. marts 2005 e.Kr

Hizb ut-Tahrir
Jordans Wilayah