Tirsdag den 29 Rabi’e al-Thani 1425 e.H., 15.6.2004 e.Kr. bekendtgjorde skatteforvaltningen i regeringens avisen al-Thawrah til alle de ansvarlige, der er underkastet reglerne for momsloven nr. 19 af året 2001 e.Kr. samt dens modifikationer, at de skal skynde sig til registreringen, og at forvaltningen vil påbegynde iværksættelsen af denne lov fra 1. juli 2004 e.Kr.

I samme udgave og på samme dag, tirsdag den 15.6.2004 e.Kr., nævnte al-Thawrah avisen også at parlamentet henviste et forslag om at udskyde momslovforslaget til finansudvalget for at studere det. Hvorledes vil skatteforvaltningen iværksætte denne lov før den bliver vedtaget af parlamentet, og hvorfor denne tydelige modsætning og skandaløse uoverensstemmelse mellem hvad de kalder ’den lovgivende magt’ og ’den udøvende magt’ i det demokratiske system?!

Den yemenitiske regering havde i de seneste måneder overvejet måden, hvorigennem offentliggørelsen af den såkaldte ’Momsloven’ eller ’Loven om almen omsætningsafgift’ skulle finde sted. Ydermere insisterer regeringen på gennemførelsen af loven i løbet af de kommende uger før den bliver vedtaget af parlamentet, medens generelforsamlingen for handels- og industrikammeret opfordrede til indfrysning af lovens ikrafttræden, og den øverste komité for forretningsmænd opfordrede til annulleringen heraf. Men annullering af denne lov eller indfrysning af den for de næste mange år er blevet usandsynligt, da gennemførelsen af loven er blevet afgjort. Det manglende stærke og modige standpunkt fra den øverste komité for forretningsmænd og ligeledes fra handels- og industrikammeret forberedte klimaet for regeringen til at gennemføre loven. Ifølge denne lov opkræver regeringen en afgift som svarer til 10 % af varernes og tjenestenes værdi (både de lokale og de importerede) i tilfælde af disse bliver importeret eller solgt som blev anført i paragraf 4/A af loven nr. 19 af året 2001 e.Kr., oveni de forrige skatter (produktionsskat, forbrugsskat, profitskat … osv.).

Denne lov pålagde alle de ansvarlige, som er underkastet beskatningen at skynde sig til registrering hos momskontoret således, at grænsen for registreringen ikke er mindre end halvtreds mio. riyal/realer til varer, som er underkastet beskatning og fyrre mio. riyal/realer til tjenester, som er underkastet beskatning. Paragraf 6/A.

Ydermere førte loven nogle varer og tjenester ind i fortegnelsen over de varer og tjenester, der er fritaget for momsafgiften, til trods for at disse er blevet - eller kommer til at blive underkastet privatiseringsloven. Dermed vil ejerne, der råder over disse enten komme til at være udlændinge eller store lokale kapitalindehavere og sammen med dem vil der være ’den strategiske partner’. Disse varer og tjenester er: Olie- og fiskeproduktion, cement- og reservedeleindustrier, vand-, kloak- og el-tjenester, rengørings- og sundhedstjenester … osv.

Ligeledes bliver udlændige og deres selskaber fritaget for momsafgiften. Fritagelsen af disse foretagende skyldes ikke Yemens almene interesse og heller ikke Yemen-befolkningens interesse, men er udelukkende til fordel for de udenlandske investorer og deres medløbere blandt regenterne og lokale investorer, til hvem disse institutioner vil gå til efter privatisering af dem!!

Denne og andre økonomiske love blev hverken lovgivet på basis af den islamiske ’aqidah ejheller udspringer de fra shari’ah-lovene. Desuden er de ikke lovgivet til fordel for økonomiske forbedringer eller den almene interesse som regenterne påstår. De er blevet lovgivet for at gennemføre Verdensbankens og den Internationale Valutafonds direktiver og diktater for derved at realisere følgende:

1. Vedligeholdelse af låntagerlandets underkastelse til de store långiverlandenes dominans.
2. Sikring af tilbagebetaling af lån, som påhviler låntagerlandet, selv på bekostning af udsultning og ydmygelse af befolkninger.
3. Som en del af den økonomiske liberaliseringspolitik.
4. Erstatning for skattemangel grundet overholdelsen af den Internationale Organisationstraktat (GATT).
5. Ophævelsen af importtoldafgifter, hvilket sænker råvarepriser som strømmer til de kolonialistiske industrilande.

De love og systemer, som de internationale institutioner og kufr-staterne påtvinger os, kan umulig være til muslimernes fordel. Tværtimod er disse til for at forøge kuffars indflydelse og give dem adgang til vore lande og rigdomme, og dernæst forhindre os i at realisere den sande oprejsning på basis af Islam for således at de kan leve deres luksuriøse materialistiske liv på bekostning af vores fattigdom og tilbagegang. Formanden for Den Internationale Organisation for Gennemsigtighed, Dr. Anke Martini, udtrykte førnævnte ved at sige: ”Den velfærd, som USA og de europæiske lande lever i vil umulig kunne finde sted, undtagen gennem eksportering af bundfaldet af kapitalistiske praksis til den tredje verden, såsom miljøskadelige produkter, våbenhandel, mindreårig arbejdskraft, medicinforsøg på mennesker, nytteorienteret prisfastsættelse af råstoffer som ”olie”, narkohandel, hvidvaskning af penge og kvindehandel …”.

Dette er realiteten af de kapitalistiske stater, og dette er muslimernes værdi for dem. Alligevel insisterer vore landes regenter på at følge dem til punkt og prikke, selv hvis de trådte ind i et firbens hul, vil de indtræde det, og de forholder sig til de kapitalistiske staters befalinger og love og higer efter disse for at behage dem.

Det, som regeringen har foretaget i forsøget på iværksættelsen af denne skattelov under stagnations- og likviditetskrisen, som omgiver den yemenitiske økonomi, er i modstrid med den kapitalistiske økonomis selvfølgeligheder, der erkender nødvendigheden af skattesænkning under en stagneret tilstand. Dette skyldes at denne sænkning medfører tiltagende pengeinvestering i projekter, hvilket medvirker til at disse midler bliver aktive og cirkulerer på markedet samt skaber en form for økonomisk aktivitet og ligeledes optagelse af en række arbejdsløse, hvilket sænker arbejdsløshedsprocenten i landet. Førnævnte er faktisk selvfølgeligheder og grundsætninger, omkring hvilke der ingen uenighed er blandt kapitalistiske økonomer. Alligevel overgik denne regering grænsen og beskrivelsen i dens fordrejning af kendsgerningerne, forvrængning af tingene samt udfordring af folks følelser og undervurdering af deres synspunkter. Vi ser dem – dvs. regenterne – sige: ”Implementering af momsskatten vil ikke påvirke forbrugeren, og vil heller ikke medføre yderligere stagnation og begrundede dette med forretningsmandens forståelse og pålidelighed samt statens tilsynsførelse med priserne, og andre lignende indholdsløse ord, som ikke indeholder nogen økonomisk eller intellektuel betydning”. Det er velkendt at implementering af momsskatten på nuværende tidspunkt skyldes det voldsomme underskud, som statsbudgettet lider under og skyldes de frygtelige intellektuelle fallit for det regerende regime i Yemen!!

Denne djævelske idé er kommet for at pålægge alle sliderne og fattige yderligere byrder. Idéens agitatorer beskrev denne som retfærdig, at den har et vidt grundlag og at den fjerner mulighederne for skatteunddragelse. Med andre ord gør de det samme som de gjorde før med bilafgifter, hvor de indførte en permanent afgift på benzin, som betales hver gang bilens indehaver skal købe benzin og hver gang han tanker op. Modsat før, hvor afgiften bliver betalt en gang om året, betales afgiften nu adskillige gang uden at folk fornemmer denne uretfærdighed og den illegale pengesamling og uretmæssige tilegnelse som staten indsamler fra folk.

Momsafgiften tages fra sælgeren under slagets tilblivelse, hvor byrden falder definitivt på tiggeren, enken, som forsørger sine børn, den ubemidlede fattige og dem med lav indtægt såsom ansatte, militærfolk og andre, da momsen tilføjes varernes pris.

Ligeledes tilføjer momsen yderligere byrder på forretningsmænd og ejerne af handels- og industrivirksomheder, da den påkræver fra forretningsmanden at registrere alle sine slagsvarer og indkøbsvarer, som det er anført i momsloven, hvilket gør den til en tung byrde for arbejdsgiveren og forbrugeren. Momsen medfører også at udenlandske produkter bliver let afsættelige og stagnation af lokale produkter, hvilket fører til ødelæggelse af sidstnævnte!!

Det tredjeværste er at momsens procentdel er lige for alle trods deres forskellige evner, hvilket gør at den er indledning til en skæv økonomisk balance i samfundet og forøgelsen af lagdeling samt forårsager ulykker, beskadigelser og konflikter i samfundet.

I tillæg hertil er den, grundet den udbredte bestikkelse i Yemen, indledning til svindel, bedrageri, underslæb og korruption samt tilføjer korruption oveni den korruption, som har forkølet næserne med sin stinkende lugt.

O Muslimerne:
Skatter i Islam er oprindeligt ikke en økonomisk indtægtskilde og pålægges kun i undtagelsestilfælde (ekstraordinære tilfælde), hvor der ikke er tilstrækkelige midler i Bait ul-Mal (statskassen) til betaling af hvad der er wajib (pligtig) over muslimerne og som ikke kan udsættes, såsom udgifterne til jihad og ekstraordinære ulykker og katastrofer som jordskælv og oversvømmelser, eller udgifterne til de nødvendige offentlige anlæg såsom hospitaler og skoler og lignende. Staten pålægger disse skatter alene over de bemidlede muslimer og fastlægger procentdelen heraf ifølge khalifah’ens mening. Endvidere skal skatten betales fra overfloden af deres tilfredsstillelse af basale behov, navnlig mad, klæde og bolig, samt deres sekundære behov ifølge deres levestandard. Ydermere er skatterne midlertidige og ikke permanente, som det er tilfældet nu, hvor opkrævning af disse ophører, når årsagen til deres pålæggelse ophører. I modsætning hertil bliver skatter i Yemen taget fra folk alle sammen. Forretningsmanden tager den fra forbrugeren for at levere den til staten, som bruger dem til sport og sang og kunstfestivaler, og til embedsmændenes rejser, luksusliv, turistrejser, luksuriøse paladser og tjenere og kortege; for ikke at nævne korruption, bestikkelse og underslæb i offentlige midler.

De sande løsninger og behandlinger kommer ikke fra de importerede og påtvungede menneske-opfundne love, men udspringer fra Islam. Det er fordi Islam foreskriver sikring af de basale behov af bolig, mad og klæde for alle borgerne, muslimer såvel ikke-muslimer, og for hvert individ, samt for fællesskabet at muliggøre tilfredsstillelsen af deres sekundære behov på højeste plan. Derimod skelner den menneske-opfundede kapitalistiske økonomi, hvorfra vor ”fornuftige!!” regering har taget momsloven, ikke mellem hvad der er basalt og sekundært, og tillægger ingen betydning til nogen moralsk, menneskelig eller åndelig værdi, men kun den materialistiske værdi og nytte-målestokken.

Økonomien i Islam kender ikke til noget fattigdomsproblem blandt sine borgere, da zakah-departement i Bait ul-Mal er tilstrækkelig for at ende fattigdom og berige de fattige. Allah (swt) sagde:

”Almisserne er kun til de fattige og de nødlidende og til dem, der arbejder med (indsamling) af dem, og til dem, hvis hjerter skal knyttes til (Islam) og til (løskøbelse) af slaver, og de gældsbundne og til (kamp) for Allahs sag og de vejfarende. (Dette er) en forordning fra Allah, og Allah er Alvidende, Alviis.”
(OQM. Al-Taubah 9: 60).

Islam kender heller ikke arbejdsløshed, idet den giver midler til den insolvente skyldner, og tildeler øde, udyrket jord til den, der indhegner og genopliver denne gennem dyrkning, skovplantning eller urbanisering. Ydermere er der i Islam ingen skatter eller såkaldte garantier og forsikringer, som bebyrder arbejdsgiverens skulder. I Islam er der heller ikke nogen toldafgifter, som begrænser udenrigshandelens aktivitet, undtagen som lige behandling mellem Khilafah-staten og andre stater. Derudover er der i Islam ingen pensionering eller pensionsordning, da Islam garanterer varetagelse for alle borgernes individer, både de ansatte og dem, der ikke kan opfylde forsørgelsespligten; Allahs Sendebud (saaws) siger:

”Den, der efterlader ejendom, så tilkommer de hans arvinger, og den, der efterlader børn, så er de vores (ansvar)”.

Islam tillader ikke ødselheden gennem brug af penge til haram, eller ekstravagante brug af penge til embedsmændenes rejser, luksus og kortege eller gennem brug af penge på underholdningsprojekter og festivaler, uanstændig medier og udspredelsen af udskejelse, moralsk fordærv og lav tanke. Ydermere kender økonomien i Islam ikke til likviditets- og stagnationskriser forårsaget af midlernes ophobning i hænderne på de rige, fordi staten giver ud af sine midler til folk for at sætte gang i pengekredsløbet i landet ud fra Allahs (swt) tale:

”Hvad Allah har givet af bytte fra byernes folk, tilhører Allah og Sendebudet og slægtningene og de faderløse og de fattige og den vejfarende, så at (rigdommen) ikke går på omgang mellem de rige blandt jer.”
(OQM. Al-Hashr 59: 7).

O Muslimerne, O Yemens folk:
Disse menneske-opfundede love som I regeres med, herunder momsloven, vil – udover at være kufr-systemer, som er haram at implementere – aldrig løse det økonomiske problem. Tværtimod vil disse påføre jer yderligere nød og fattigdom og vil udpante jeres lande og suverænitet til kufr-kolonistater. Islam har garanteret trygheden, stabiliteten og sikring af gode vilkår for varehandel og kapitalbevægelse, både for muslimer og ikke-muslimer.

Hvis I tier over for disse regenter og giver samtykke til menneske-opfundede love, som de påtvinger jer, vil disse regenter påføre jer fattigdom og nedværdigelse i dette liv, og vil slæbe jer med til deres bolig på Opstandelsesdagen, og på den dag vil jeres tale ikke nytte jer; som Allah (swt) siger:

”Og de vil sige: Vor Herre, vi har visselig adlydt vore overhoveder og ledere, og de har ført os vild fra vejen.”
(OQM. Al-Ahzab 33: 67).

Af denne grund og pga. andre former for elendig varetagelse og ondartede fremgangsmåder gennemtvunget af USA, Storbritannien og deres finansielle og økonomiske institutioner kalder vi jer – o Yemens folk – og især parlamentsmedlemmerne, den Øverste Komité for Forretningsmænd, handels- og industrikammerets partier, handelsmænd og de store kapitalindehavere til at afvise disse menneske-opfundede love, samt at afvise at registrere sig i skatteforvaltningen og heller ikke overholde disse. Vi kalder dem alle til at forholde sig til Islam og implementere dens love gennem etableringen af dens stat (Khilafah-staten), og at arbejde med aktivisterne for etableringen heraf, og til at forkaste kufr-systemerne. Vi kalder jer – og Yemens folk – til at leve under Islams tryghed, retfærdighed og rummelighed og til at komme ud af kapitalismens uretfærdighed og undertrykkelse, som over for menneskeheden ikke tager noget hensyn til slægtskab eller aftale, hvordan vil det så være over for jer?!

”Og hvis byernes folk havde iman og taqwa (gudsfrygt), så ville Vi visselig have udgydt over dem velsignelser fra himmelen og jorden, men de forkastede (budskabet), og så greb Vi dem (med Vor straf) på grund af det, de plejede at erhverve sig.”
(OQM. Al-A’raf 7: 96 ).

4. Jumada al-’Uola 1425 e.H.
22.6.2004 e.Kr.

Hizb ut-Tahrir
Yemens Wilayah