Fra
     Hizb ut-Tahrir – Tyrkiets Wilayah

Til
     Ministerpræsidenten af den Tyrkiske Republik

   Assalamu Alaikum wa Rahmatu Allah wa Barakatuh;

   Vi vedlægger et brev til Dem, hvori vi stiller Dem til regnskab vedr. deres forhandlinger med EU i Bruxelles og deres tale deri den 17.12.2004 e.Kr. i håb om at De læser brevet, lytter til rådgivningen (nasihah) og får gavn heraf.

   Vi ventede lidt med at fremlægge brevet til dig, derfor fremlagde vi det først efter din tilbagekomst den 18.12.2004 e.Kr. for at se om du stadig insisterer på hvad der blev indgået der, eller om du selv vil genoverveje det. Men vi fandt ud af at situationen fortsat er som den var.

   Derfor besluttede vi at sende dette åbne brev til dig. Vores motiv til det er alene vores bekymring for muslimernes anliggender og vores stærke interesse i at afskaffe fra dem alt ondt og fremskaffe dem alt godt. Vi er – med Allahs billigelse – fastbesluttet på at give nasihah til muslimerne så længe vi ihærdigt stræber efter udførelsen af pligten, som verdens Herre har påbudt: Etableringen af Khilafah Rashidah, som vil fremskynde ’izzah (ære og styrke) for muslimerne og påføre kuffar ydmygelse samt sprede godheden i verdens dele.

Wa Assalamu Alaikum wa Rahmatuh Allah wa Barakatuh.

13. Zul-Qa’dah 1425 e.H.
25.12.2004 e.Kr.

Hizb ut-Tahrir
Tyrkiets Wilayah

   Assalamu Alaikum wa Rahmatu Allah wa Barakatuh;

   Al taknemmelighed til Allah, og må Allahs fred og velsignelse være over Allahs Sendebud, hans familie, hans sahabah og dem, der er loyale over for ham;

   Allahs Sendebud (saaws) sagde:

“(Islams) Deen består i rådgivning (nasihah). Vi sagde: Til hvem? Han sagde: For Allahs og Sendebuds skyld, og til muslimernes ledere og offentlighed”. Berettet af Muslem. Ud fra nasihah og regnskabspligt kommer vores henvendelse til dig gennem dette brev.

   Vi, Hizb ut-Tahrir – Tyrkiets Wilayah, henvender os til Dem gennem denne nasihah, til trods for at I forfølger partiets medlemmer og arresterer dem fordi de siger “Vores Herre er Allah”, og til trods for at vi mener at du højst sandsynligt – hvis ikke helt sikkert – ikke vil tage imod denne nasihah, så gør vi det alligevel – som efterlevelse af Allahs (swt) tale – for at have undskyldning over for vor Herre og i håb om at I frygter Allah:

“Hvorfor formaner I et folk, som Allah vil tilintetgøre eller straffe med en streng straf? De svarde: Som undskyldning overfor jeres Herre, og for at de må blive gudfrygtige”
(OQM. Al-A’raf 7: 164)

O Ministerpræsident
Gennem vores iagttagelse af din rejse til forhandling med EU i Bruxelles, som startede den 16/12 og sluttede ved din tilbagekomst den 18.12.2004 e.Kr., kom vi frem til at du begik to synder: Den første ud fra shari’ah-loven, og den anden er ud fra den faktiske realitet:

Den første er, at du viste en stærk interesse i at blive optaget i EU og ydede al kunnen for at Tyrkiet bliver medlem af EU-lande, som er kufr-stater, hvor mange heraf har bekriget muslimerne og koloniseret muslimernes lande i fortiden og hvor nogle heraf stadig bekriger muslimerne i nutiden. Nogle af disse stater er fjender for Islam og muslimerne, og deltagelsen med dem i en union udgør troskab over for og loyalitet til dem, hvorimod loyalitet til fjendtlige kuffar, herunder jøder og de kristne og alle typer af kuffar, er en storforbrydelse i Islam og udgør en storsynd; Allah (swt) siger:

“O I som har iman, tager ikke jøder og de kristne til awliya’ (støttere/beskyttere). De er hinandens awliya’. Den af jer, der tager dem til awliya’, er sandelig en af dem. Allah retleder visselig ikke det uretfærdige folk”
(OQM. Al-Ma’idah 5: 51)

Ligeledes siger Han (swt):

“O I som har iman, tag ikke Min fjende og jeres fjende til awliya’, idet I sender (budskaber) til dem i kærlighed, når de allerede har forkastet den sandhed, som er kommet til jer”
(OQM. Al-Mumtahinah 60: 1)

Den anden synd består i at det, som i den faktiske realitet er sket, er at du mod Europas sandsynlige accept af Tyrkiet i sin union pantsatte Tyrkiet gennem en ydmygelse af tre forgreninger:

Den første: Salg af tyrkisk Cypern gennem din anerkendelse af “græsk” Cypern, idet du accepterede kravet stillet af unionen før den påbegynder forhandlinger med dig om Tyrkiets indtræden i unionen, hvor unionen har fastsat påbegyndelsesdatoen til den 3.10.2005 e.Kr.

Den anden: Du lod afstemningen blandt Europas befolkninger være den afgørende faktor – og hængende over Tyrkiets hals, således at de afhugger eller frigiver den, alt efter disse befolkningers ønsker.

Den tredje: Du lod EU afgøre Tyrkiets suverænitet således, at EU pålægger Tyrkiet at give armenierne en undskyldning før eller senere, og dernæst underlægge sig unionens betingelser, der medfører landets opløsning under påskuddet af minoriteternes rettigheder.

   Hvad er al denne ydmygelse – oven på den ydmygelse som du “realiserede” for landet – til for? Den er til for at få et løfte om forhandlinger den 3.10.2005 e.Kr., som fortsætter i mere end femten år, hvilket blev indrømmet af EU og alle politikere, som iagttager denne sag, og med et ugaranteret resultat om unionens accept af Tyrkiet, trods Tyrkiets regenters afkald på Deen (Islam) og verdslige fordele for EU. Dette er fordi denne union anskuer Tyrkiet som et muslimsk land, hvis befolkning er muslimer. Derfor vil regenterne aldrig formå at få folk til at give afkald på deres Islam og bekende sig til Vestens dekadente civilisation og forfaldne kultur. Af denne grund er det højt sandsynligt – hvis ikke absolut – at EU ikke vil acceptere Tyrkiet i sine rækker, med mindre Tyrkiet giver afkald på sin Islam som Allah (swt) sagde:

“Og hverken jøderne eller de kristne vil være tilfredse med dig, førend du følger deres millah (religion/system)”
(OQM. Al-Baqarah 2: 120)

Trods vores viden om at Tyrkiets regenter er mere sekulære end europæerne, er vi ligeledes absolut sikker i vores viden om at Islam vil forblive i Tyrkiet og vil – med Allahs billigelse – aldrig ophøre.

   Konklusionen er, at du begik to store synder under din rejse til forhandling med EU i Bruxelles, og endda uden at realisere noget garanteret positivt resultat, og dermed er din situationen magen til den, om hvem Allah sagde:

“Og af mennesker er der den, der tilbeder Allah på grænsen (mellem tro og vantro). Og hvis der træffer ham noget godt, så er han veltilfreds hermed. Men hvis en prøvelse rammer ham, så vender han tilbage til sin (tidligere) vej. Han har mistet dette liv og det hinsides. Det er det åbenbare tab”
(OQM. Al-Hajj 22: 11)

Dernæst tilføjede du endnu en synd til dine synder. Du bad dit partis medlemmer om at arrangere en kunstig demonstration for din modtagelse i Ankara, hvori du blev beskrevet som “Europas Fatih” (Erobrer), i stedet for at fortryde hvad du gjorde, og bede din Herre om tilgivelse for det, du havde begået, samt lave tawbah (dvs. angre) over for Allah (swt) i håb om at Han tilgiver dig for noget af det du har begået.

   Du personligt, dit partis ledere og dine følgere har fornærmet den mægtige mand Muhammad al-Fatih, må Allah være ham nådig, som erobrede konstantinopel og forvandlede den til Dar al-Islam (Islam-bul) efter at har været Dar al-Kufr. Med dine forhandlinger i Bruxelles ønskede du at føre Tyrkiet inde i kufr-lande-gruppen; har du så ikke med din kunstige demonstration fornærmet Islam, muslimerne og muslimernes Sultan, Muhammad al-fatih, må Allah være ham nådig?

   Det pinede os at fremskaffelsen af ydmygelse til muslimerne bliver sammenlignet med fremskaffelse af ’izzah (ære og styrke) for dem; og at den ydmygelse forhandlingen med Europa bliver sammenlignet med den mægtige Jihad og udpræget erobring af Europa; samt det at give kys til europæerne ved receptionsgange bliver sammenlignet med Konstantinopel-erobrernes jihad på slagmarkerne.

O Ministerpræsident
Allah ønskede at en ægte demonstration kom hen til dig efter din kunstige demonstration, hvor muslimske kvinder strømmede til Ankara fra hundredkilometers afstand for at demonstrere og klage over dig til Allah (swt), fordi du forbyder dem den shari’ah-fastlagte påklædning, som Allah, verdens Herre, har befalet. Massemedierne offentliggjorde kvindernes demonstration som klager til Allah over din regering og statens ledere, som bekriger Allah og Hans Sendebud ved højlys dag gennem forbuddet mod en mægtig fard (shari’ah-pligt), som værner om kvindens renhed og ærbarhed og lydighed til sin Herre via hendes shari’ah-fastalgte påklædning. Og sammen med billederne af demonstrationen offentliggjorde massemedierne ligeledes billeder af de muslimske piger iklædt khimar (hovedtørklædet, hijab), som de dækker deres hoveder med, hvor da de ankom til universitetsporten blev forment adgang af vagterne, med mindre de ville rive khimar (hijab) væk fra deres hoveder. Hvorledes vil du kunne møde din Herre, o ministerpræsident, mens du bærer på denne frygtelige synd af oprør og ulydighed?

   Kan du se, o ministerpræsident, til hvilket stadie det muslimske Tyrkiet er nået i din periode og i den sekulære stats levetid:

   At de muslimske kvinder forbydes den shari’ah-fastlagte påklædning, og

   At Tyrkiet bliver afhængig af Europas ønsker, og

   At Cypern sælges af Tyrkiets regenter, og

   At kufr-staterne indbyrdes deler indflydelsen over Tyrkiet, og

   At Tyrkiets økonomi pantsættes til Verdensbanken og den Internationale Valutafond, og

   Til sidst at Tyrkiet, hvor muslimernes hære plejede at ryste Europa med Islams styrke, nu står underdanigt foran Europa og trygler den gennem sekularismens ydmygelse og bekrigelsen af Islam.

O Ministerpræsident
Vidste du ikke at du vandt valget takket være muslimernes stemmer? Vidste du ikke at du blev valgt, fordi du proklamerede at du elsker Islam og muslimerne? Hvorledes kan du nu forsømme at værne om noget, der er ukrænkeligt i Islam, og være tilfreds med at muslimernes kvinder tvinges til at afsløre deres hoveder, som Allah pålagde dem at tildække?

   Hvorledes kan du nu forsømme at værne om det muslimske Tyrkiet, og være tilfreds med at tilslutte landet de europæiske kufr-stater?

   Hvorledes kan du forsømme at værne om muslimernes ukrænkelige sager, og være tilfreds med at tyrkisk Cypern bliver solgt gennem anerkendelsen af “græsk” Cypern?

   Hvorledes kan du tillade dig selv at have betegnelsen Europas Fatih, når du er kommet tilbage fra Bruxelles bærende yderligere ydmygende krav fra Europa?

   Til sidst, hvorledes kunne du tillade dig at fornærme en af Islams ridder, Muhammad al-Fatih, må Allah være ham nådig, hvor du satte hans betegnelse i forbindelse med dit navn, hvormed du både fornærmede betegnelsen og den betegnede?

O Ministerpræsident
Hizb ut-Tahrir vil fortsætte med sit kald til Allah og Hans Sendebud og sit arbejde for genoptagelsen af den islamiske levemåde gennem etableringen af den retledte Khilafah-stat, Khilafah Rashidah. Khilafah-staten, som vil bringe Islams storhedstid tilbage, og give muslimerne deres ’izzah tilbage, give muslimernes lande deres enhed og styrke tilbage og atter give de muslimske kvinder deres shari’ah-fastlagte påklædning samt værne om deres ære og beskytte deres værdighed. Derefter vil Khilafah-staten erobre Rom ligesom den erobrede Konstantinopel bekræftende sandfærdigheden af Allahs Sendebuds (saaws) ord vedrørende erobring af Konstantinopel og Rom. På dette tidspunkt vil khalifah’en, erobreren af Rom, med sandhed være som Muhammad al-Fatih, erobreren af Konstantinopel. Dermed vil betegnelsen få sin sandfærdighed igen, og den betegnede vil igen få sin glans, og så vil Islam og muslimerne blive styrket og kufr og kuffar ydmyget, og så vil forræderne, agenterne og hyklerne blive underkuet.

Til sidst, o Ministerpræsident
Her er vores nasihah til dig:

1. At erklære at den tyrkiske sekulære stat har undertrykt de muslimske kvinder gennem forbud af khimar (hijab), samt erklære at kvindernes overholdelse af den shari’ah-fastlagte påklædning er en forpligtende efterlevelse af Allahs (swt) befaling.
2. At erklære opgivelsen af forhandlinger med EU og at du ikke accepterer Tyrkiets optagelse i unionen, fordi den er en union af kufr-stater, som er fjendtlige over for Islam og muslimerne.
3. At erklære ophævelsen af Tyrkiets afhængighed af kolonimagternes, kufr-staternes indflydelse, især USA og Storbritannien, og at loyaliteten udelukkende tilhører Allah, Hans Sendebud og mu’minin (muslimerne).
4. At erklære din støtte til Hizb ut-Tahrir i dets arbejde for genoptagelsen af den islamiske levemåde gennem etableringen af den retledte Khilafah-stat, Khilafah Rashidah, i stedet for det sekulære system i Tyrkiet og de øvrige menneskeskabte systemer i muslimernes lande, for at Tyrkiet – og hele den islamiske ummah – dermed igen bliver stolt og stærk med sin Deen (Islam), stærk ved hjælp af sin Herre, og lykkelig i denne verden og i det hinsides.

Du vil måske sige, at dette ligger udover din kunnen, idet der i Tyrkiet findes indflydelsesrige kræfter, som stadig følger dem, som nedlagde Khilafah for mere end firs år, og at disse kræfter arbejder dag og aften på undergravning af Islam i Tyrkiet og bekæmpelsen af Khilafah og aktivisterne herfor. Og du vil måske sige at du ikke kan klare disse kræfter til en sådan grad at du ikke kunne værne om din datters “hijab”, så hun kunne studere i Tyrkiet, og derfor sendte du hende til USA for at studere der, så hun kunne bevare sin hijab over hovedet. Du vil måske sige alt det førnævnte, og måske mere. Du vil måske sige, at du selv leder et parti, der adopterer sekularismen, selv om det har et islamisk præg.

   Hvorledes vil du så kunne godtage denne nasihah, når din tilstand er som nævnt?

   Du vil måske sige alt førnævnte, men den, der handler oprigtigt for Allahs skyld og er sandfærdig over for Allahs Sendebud, vil sandelig have Allahs støtte:

“Og Allah vil visselig give sejr til dem, der støtter Hans sag, thi Allah er Stærk, Almægtig”
(OQM. Al-Hajj 22: 40)

Og for den, som har Allah som støtter, vil Allah være tilstrækkelig for ham.

   Ifald du gør dette, vil Allah – og Hans Sendebud og mu’minin – holde med dig. Dermed vil du opfylde dit løfte til de muslimer, som valgte dig, og du vil være retfærdig mod de kvinder, som demonstrerede og klagede over dig til verdens Herre, Allah (swt).

   Ifald du ikke gør dette, vil du derimod være ulydig over for Allah og Hans Sendebud og svigte alle de muslimer, som valgte dig, og så er du gået meget vidt i din uretfærdige behandling af de muslimske kvinder, som du forbød at have den shari’ah-fastlagte påklædning, som verdens Herre befalede; dermed vil du høre under dem, hvorom Allah (swt) sagde:

“Og du skal ikke mene, at Allah ikke giver agt på, hvad de uretfærdige gør. Han giver dem kun udsættelse til en dag, hvor øjnene skal stirre stift. De vil flygte af sted i angst med oprejste hoveder, deres blik vender ikke tilbage til dem, og deres hjerter er tomme (for ethvert håb)”
(OQM. Ibrahim 14: 42-43)

På det tidspunkt vil disse indflydelsesrige kræfter, som du frygter, ikke gavne dig, og ingen vil kunne beskytte dig mod Allahs straf.

“Dette er en klar meddelelse for mennesker og en retledning og en formaning for de gudfrygtige”
(OQM. Aal-’Imran 3: 138)

Wa Assalamu Alaikum wa Rahmatu Allah wa Barakatuh

13. Zul Qa’dah 1425 e.H.
25.12.2004 e.Kr.

Hizb-ut-Tahrir
Tyrkiets Wilayah