|
|
I Allahs navn Ar-Rahman Ar-Raheem
Til alle dem forfølgelsen af Hizb ut-Tahrirs medlemmer i Libanon vedrører For ca. seks måneder siden begyndte gentagne arrestationer af Hizb ut-Tahrir medlemmer. Den 28.05.2003 e.Kr. standsede hærens kontrolpost-vagter Issam al-Jaleel ved 'Ain Al-Hilwa'-området i Sydlibanon pga. hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir. Derfra blev hen henstillet til afhøringen, og derefter til retten, som dømte ham med fængsel og bøde. Ni dage efter blev Zein Masriyah standset ved hærens kontrolpost i 'Miyah-Miyah', i Saida byen pga. hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir og blev ligeledes henstillet til afhøring og derefter til retten, som ligeledes dømte ham med fængsel og bøde. Derefter fulgte arrestationerne, hvor den 17..6.2003 e.Kr. arresterede sikkerhedsstyrker i den nordlige provins 'Miryatah' både Bilal Ghorani og 'Umar Qaddour pga. deres tilknytning til Hizb ut-Tahrir, hvilket skete uden fremvisning af nogen afhørings– eller arrestordre. Nogle dage efter arresterede sikkerhedsstyrker 'Umar Ghorani i 'Miryatah'-provinsen pga. hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir. På baggrund heraf strejkede hans to brødre foran deres forretning som protest mod arrestation af deres bror. Landsbyens befolkning sympatiserede og tog del i deres strejke. I kølvandet på dette kom en stor sikkerhedsstyrke til stedet og splittede de strejkende og anholdte Mustafah og Bilal Ghorani. Dernæst arresterede en sikkerhedsstyrke følgende personer: Ziad og Khalid al-Humsi, Muhammad Attallah og Yaser Ghandour fra den østlige provins 'Sa'd Nayel' pga. deres tilknytning af Hizb ut-Tahrir, og uden fremvisning af nogen afhørings – eller arrestordre. Derefter blev Zakariyah Kojah og Mumtaz Haddarah arresteret på deres arbejdsplads i 'Qubbah'-området, som ligger i Tripoli (Nordlibanon), uden fremvisning af nogen afhørings – eller arrestordre. Begge blev henstillet til afhøring pga. deres tilknytning til Hizb ut-Tahrir. Den 31.11.2003 e.Kr. blev læreren Mahmoud Mirei arresteret pga. hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir. Han blev taget fra sit hjem i Sour (Sydlibanon) uden fremvisning af nogen afhørings – eller arrestordre. Afhøringen af ham fortsatte i 11 dage. Det vil sige at han blev tilbageholdt og anholdt uretmæssigt i modstrid med loven, der fastsætter perioden for tilbageholdelsen til max fire dage. Derefter blev han henstillet til retten. Efter løsladelsen af Zakariyah Kojah, blev han på vej til sit arbejde den 22.12.2003 e.Kr. overrasket af en civil bil, der blokerede hans vej, og to personer steg ud af denne og bad ham om at følge med. Da han bad dem fremvise deres ID-kort og arrestordre, afviste de fremvisning af nogen dokumentation, hvorefter de slæbte ham til afhøringen, hvor tilbageholdelsen fortsatte i atten dage uden nogen anklage mod ham, og derefter blev han løsladt. Den 26.12.2003 e.Kr. blev Ghassan Yassin arresteret ved hærens kontrolpost i 'Miyah-Miyah' i Sydlibanon pga. hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir. Han blev tilbageholdt i ti dage før han blev henstillet til retten. Indtil i dag er han stadig tilbageholdt og der er gået sytten dage siden han blev arresteret. Følgende personer afventer stadig at blive fremstillet ved retten efter at de alle er løsladt: Saleh Salam fra Beirut, Muhammad Issah og 'Umar Hammoud fra provinsen 'Housh al-Haremah' beliggende i Biqa', samt Mumtaz Haddarah og Zakaraiyah Kojah fra Qubbah-provinsen i Tripoli. Det uomgængelige spørgsmål er: Hvorfor denne forfølgelse, afhøring og uretmæssige tilbageholdelse af Hizb ut-Tahrirs medlemmer, for derefter at henstille dem til retten?! Hvad har disse personer gjort, siden de bliver udsat for denne behandling? Disse medlemmer af Hizb ut-Tahrir har gjort genoptagelsen af den islamiske levemåde og leveringen af den islamiske da'wah til verden som et budskab af barmhjertighed og retledning til deres eneste sag. Dette skyldes at arbejdet for genimplementeringen af de aflyste islamiske love er en fard (forpligtigelse), der er forbundet med absolutte overbevisninger hos enhver muslim. Allah (swt) gjorde muslimens iman afhængig af den absolutte overbevisning om forpligtigelsen om at gøre den islamiske shari'ah til dommer. Allah (swt) siger:
Disse medlemmer af Hizb ut-Tahrir arbejder for at redde deres ummah fra ulykkernes og katastrofernes ild, som har brændt og brænder dens lande og dræber dens børn, hvilket er et resultat af den vestlige kolonialismes afskaffelse af den beærede islamiske shari'ahs love, siden kolonialismens besættelse af de islamiske lande i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor shari'ah-lovene blev udskiftet med kolonialismens konstitutioner og love. Disse medlemmer af Hizb ut-Tahrir arbejder iblandt ummah og med den med det formål at frelse den fra dens regenter, der har ført ummah til den ynkelige tilstand, som den befinder sig i. De regenter, der svigtede deres ummah og bandt deres vilje til USA's og de vestlige staters vilje. De er regenter, der ikke frygter Allahs vrede, men frygter derimod USA's vrede. De er ligeglade med deres ummahs utilfredshed, men bekymrer sig om USA's utilfredshed. Regenter, der tilsidesatte deres ummahs interesser for at realisere USA's og de vestlige staters interesser. Disse medlemmer af Hizb ut-Tahrir arbejder for at frelse deres ummah fra de fremmede staters hegemoni, samt arbejder for at rykke jødeentiteten (Israel) op fra rødderne og at tilintetgøre den fuldstændigt. Hizb ut-Tahrirs medlemmer arbejder for at genskabe samhørigheden med muslimernes lande gennem nedlæggelsen af de kunstige grænser, som kolonisatoren sønderrev ummahs enhed ved. De arbejder også for afskaffe de farlige opfattelser, som kolonisatoren destruerede ummahs entitet med, såsom opfattelserne om nationalisme og patriotisme, der skabte de racemæssige tilbøjeligheder iblandt børnene af denne ene ummah. Syreren og libaneseren, egypteren og irakeren, araberen og kurderen, samt tyrkeren og perseren er samlet sammen af én 'aqidah, som er den islamiske 'aqidah, og én loyalitet, som er loyaliteten til Islam, og ét broderskab, som er Islams broderskab. Allah (swt) siger:
Han (swt) siger også:
Har vi efter denne opklaring ikke ret til at spørge, og endda at undre os stærkt over den fortsatte forfølgelse af disse personer! Hizb ut-Tahrir har erklæret sine formål siden dets oprettelse, og har erklæret sin metode for at nå sine formål. Hizb ut-Tahrirs medlemmer arbejder med og iblandt ummah for at skabe en offentlig opinion, der udspringer fra en almen bevidsthed om de sande islamiske opfattelser. Målsætningen herfor er, at oprejse denne ummah med en sand oprejsning gennem den oplyste tanke. Og at føre ummah tilbage til sin forrige mægtighed og glorværdighed, således at ummah frariver initiativtøjlerne fra staterne, nationerne og folkeslagene, hvormed den vender tilbage til det, den engang var, den førende stat på verdensplan, politiserende verden ifølge Islams love. Partiets mål er genoptagelsen af den islamiske levemåde og leveringen af den islamiske da'wah til verden. Dette mål betyder at muslimerne vender tilbage til at leve et islamisk liv i Dar al-Islam og i et islamisk samfund, således at alle livets anliggender heri styres ifølge shari'ah-lovene, og hvor anskuelsen heri er Halal & Haram i skyggen af en islamisk stat, som er Khilafah-staten. Den stat, hvori muslimerne udpeger en khalifah, til hvem de giver bai'ah om at høre efter og adlyde på basis af styret med Allahs Bog (Qur'anen) og Sendebuddets Sunnah, og under forudsætningen af at han (khalifah'en) bærer Islam til verden gennem da'wah og jihad. Partiets metode for at nå sine formål består i den koncentrerede kultivering i (studie-) kredse for individer med det formål at forøge partiets krop og opbakning hertil samt frembringelsen af de islamiske personligheder, der evner at bære da'wah og gennemgå vanskelighederne under det intellektuelle sammenstød og den politiske kamp. Metoden består også i den kollektive kultivering af ummahs masser med Islams tanker og love, som partiet har adopteret, hvilket finder sted gennem oplæg holdt i moskeer og klubber og foredrag, samt de offentlige forsamlingssteder, og gennem aviser, bøger og publikationer. Meningen hermed er at skabe den almene bevidsthed hos ummah og at vekselvirke med denne. Metoden består ligeledes i det intellektuelle sammenstød med kufrs verdensanskuelser og systemer, de fejlagtige tanker og fordrejede opfattelser gennem opklaringen af deres falskhed og fejlagtighed og modstrid med Islam, for således at frelse ummah fra disse og deres virkninger. Partiets metode består også i den politiske kamp repræsenteret i bekæmpelsen af kufr-kolonistaterne, som har dominans i og indflydelse på de islamiske lande, samt i bekæmpelsen af kolonialismen i alle sine former, det være sig den intellektuelle, politiske, økonomiske eller militære, og afsløringen af kolonialismens planer og skandalisering af dens konspirationer for derved at frelse ummah fra dens hegemoni, samt befri denne fra enhver virkning af dens indflydelse. Den politiske kamp repræsenteres ligeledes i at tilrettevise regenterne i de arabiske og islamiske lande, afsløre dem, stille dem til regnskab og irettesætte dem, hver gang de krænker ummahs rettigheder, forsømmer opfyldelsen af deres forpligtelse over for den, ignorerer nogle af ummahs anliggender og hver gang de overtræder Islams love, og at arbejde for afskaffelsen af deres styre for etableringen af Islams styre i stedet. Desuden adopterer partiet ummahs interesser og varetager dens anliggender ifølge shari'ah-lovene. Partiet udfører alt dette som efterlevelse af det, som Sendebudet (saaws) har udført, idet han (saaws) konfronterede Quraish, dens afguder, verdensanskuelser og tanker. Han (saaws) klargjorde falskheden, usandheden og fejlagtigheden af disse, samt førte angreb mod dem og skandaliserede disse. Qur'an-vers plejede at blive åbenbaret efterfølgende med angreb mod Quraish's ledere og herrer, latterliggjorde dem, deres forfædre og deres forstand, samt skandaliserede hvad de plejede at foretage af konspirationer imod Sendebudet (saaws), hans da'wah og hans sahabah. Trods det at partiet har fremsat en "underretning og meddelelse" til de officielle myndigheder i Libanon – ifølge de gældende love -, alligevel gør muslimen ikke Allahs befalinger afhængige af en tilladelse fra nogen som helst. Muslimen skal udføre sine forpligtelser af bl.a. salah (salah), sawm (fasten), ibadat, bæring af da'wah og påbud af ma'rouf og forbud mod munkar uden nogen tilladelse og endda uden nogen opmærksomhed til indvendinger fra nogen som helst. Allahs Sendebud (saaws) sagde:
Trods myndighedernes chikane og tilbageholdelser, vil Hizb ut-Tahrirs medlemmer fortsætte deres levering af da'wah på en utvetydig, åbenlys og udfordrende vis, uden at lefle, søge kompromis, forherlige, hykle eller foretrække egen sikkerhed. Til trods for at partiet forholder sig i sin arbejdsgang til at være utvetydig, åbenlys og udfordrende, så har partiet begrænset sine aktiviteter heri til de politiske aktiviteter, og har ikke overskredet disse til fordel for materielle aktioner mod regenter, eller imod dem, der står i vejen for dets da'wah. Dette skyldes ikke frygt for regenter og deres regimer, men udelukkende det, at partiet tager Allahs Sendebud (saaws) som forbillede i forbindelse med hans kald til Islam i Makkah, idet han (saaws) blev forbudt i denne periode at kæmpe (militært) for etableringen af den islamiske stat. Et parti med en sådan karakter og med et sådan mål og metode, er værd at blive opbakket og at tilslutte sig dets rækker. At spionere mod dets medlemmer, og at forfølge, chikanere dem i deres arbejdsvilkår, arrestere dem, stille dem i retten og fængsle dem udgør sandelig en grusom handling, en mægtig synd og en forlængelse af de mørke vilkår, ummah befinder sig i. Dette udgør også destrueringen af håbet om ændring i ummah, og det er en fortabelse og skam i dette liv og i al-'Akhirah over enhver, der begår dette. Den islamiske ummah vil stille dem, der turde krænke disse unge fra ummah, til regnskab og forkaste dem. Deres straf i al-'Akhirah vil være hårdere og strengere.
20. Dhul-Qi'dah 1424 e.H.
Hizb-ut-Tahrir
|
