I Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim

 

 

Den danske regering legitimerer krænkelsen af Profeten (saaws) og tilstræber kriminaliseringen af Koranen

 

   Mandag den 20.3.2006 e.Kr. offentliggjorde statsadvokaten for København sin beslutning om at rejse tiltale mod Hizb ut-Tahrir, hvori han anklager partiet for at have fremsat trusler” mod den danske regering gennem et kommuniké, som partiet udgav vedrørende USA’s massakrer i Fallujah i november 2004 e.Kr. Derudover er der anklager vedrørende fremsættelsen af trusler” mod jøderne i Danmark gennem to kommunikéer, som partiet har udgivet i marts og maj 2001 e.Kr., og som omhandler massakrer og drab begået af jøderne i Palæstina og muslimernes regenters forræderi mod Palæstina og dens befolkning. Som svar på disse falske anklager, ønsker vi at fastslå følgende kendsgerninger:

 

   Den første: I det kommuniké, som Hizb ut-Tahrir har udgivet omkring Fallujah-massakren i november 2004 e.Kr., opfordrer partiet dem, der besidder magt, og militærstyrkerne i de islamiske lande til mobilisering for at frelse Fallujahs befolkning fra USA’s forbrydelser. Partiet har ligeledes opfordret dem til at vælte deres illegitime regenter, som konspirerer med USA og besættelsesstyrkerne i Irak, idet disse regenter udgør hindringen for at hjælpe Iraks befolkning. Dermed henvender kommunikéet sig ikke til muslimerne i Japan eller på Nordpolen og omtaler hverken i sin ordlyd eller implicit regenterne i de ikke-islamiske lande.

 

   Den anden: I de kommunikéer, som Hizb ut-Tahrir har udgivet omkring jødernes forbrydelser i Palæstina i marts og maj 2001 e.Kr., har partiet opfordret til mobiliseringen af militærstyrkerne i de islamiske lande for at redde Palæstinas befolkning fra den jødiske besættelsesmagts forbrydelser. Partiet har i disse kommunikéer også opfordret disse militærstyrker til at vælte de forræderiske regenter i muslimernes lande, som forhindrer, at man kam komme Palæstinas befolkning til undsætning, ligesom partiet har redegjort over for disse militærstyrker om deres pligt til at fjerne den jødiske besættelsesmagt fra Palæstina. Den besættelsesmagt, som i mere end et halvt århundrede, har udøvet de mest bestialske former for statsterror mod regionens befolkninger i samarbejde med muslimernes regenter. Disse kommunikéer omtaler hverken i deres ordlyd eller implicit jøderne uden for Palæstina.

 

   Den tredje: Der er gået flere år siden udgivelsen af disse kommunikéer. Hvis de danske myndigheder virkelig var overbevist om deres påstande, ville de ikke have ventet med en tiltale i al den tid, især når de to kommunikéer som vedrører fjernelsen af den jødiske besættelsesmagt fra Palæstina, har været tilgængelige på partiets officielle danske hjemmeside i næsten fem år med myndighedernes og politiets kendskab, og politiet har adskillige gange udtalt, at de overvåger hjemmesiden. Desuden blev det kommuniké, som omtaler USA’s forbrydelser i Fallujah, allerede udgivet og uddelt i november 2004 e.Kr., og dengang erklærede de danske myndigheder, at de efterforskede sagen, som senere blev lukket. Pludselig genoptog myndighederne sagen i juli 2005 e.Kr., altså efter at der var gået otte måneder efter udgivelsen, og indkaldte Hizb ut-Tahrirs repræsentant i Danmark til afhøring. Ud fra sagsakterne, som blev fremlagt under afhøringen, stod det klart, at sagen var blevet åbnet på ny efter anmodning fra Justitsministeriet, hvilket var sket gennem en fax sendt til Københavns Politi fra en souschef i Justitsministeriet i juni 2005 e.Kr. Og nu efter at der er gået halvandet år, besluttede de danske myndigheder at fabrikere denne anklage. Ud fra alt førnævnte, er det afgjort, at myndighederne ikke selv er overbevist om deres påstande om, at Fallujah-kommunikéet skulle indeholde alvorlige trusler” mod den danske regering. Dette bekræfter ligeledes, at sagen er ren politisk, og ikke juridisk, ellers ville det ikke have taget så lang tid for den danske regering at fabrikere sagen for at undertrykke muslimernes højlydte stemmer imod de grusomme forbrydelser, som de amerikanske, britiske og danske besættelsesstyrker begår gennem drab på de uskyldige og tortur mod fanger i Irak og Afghanistan.

 

   Den fjerde: Statsadvokaten begrunder sine anklager mod Hizb -ut-Tahrir med, at partiet i de omtalte kommunikéer citerer Koranen-vers, der kalder til jihad og kamp mod besættelsesstyrkerne i Irak og Palæstina, hvilket ikke efterlader nogen tvivl om, at den danske regering tilstræber at kriminalisere Allahs ord i Koranen, som opfordrer muslimerne til at gøre modstand mod aggressorerne og at fjerne besættelsesmagterne. De beærede Koran-vers, som har givet besættelsesmagterne i Irak, Afghanistan og Palæstina søvnløse nætter og rystet deres eksistensberettigelse, hvorfor de amerikanske og jødiske soldater, motiveret af had, skændede Koranen i deres fangelejre.

   Den femte: Disse anklager fra de danske myndigheder, som kriminaliserer Koranen, kom få dage efter, at den danske rigsadvokat afviste anmeldelserne mod Jyllands Posten for avisens krænkelse af Allahs Sendebud (saaws). Den 15.3.2006 e.Kr. erklærede rigsadvokaten, at avisens hadefulde tegninger og kommentarer ligger inden for rammerne af ytringsfriheden”, som loven sikrer selv hvis det skulle have været tilfældet, at avisen havde til hensigt at krænke og forhåne den beærede Profet. Rigsadvokaten afviste at rejse tiltale mod avisen ifølge straffelovens § 266, som er den samme lovparagraf, statsadvokaten benyttede sig af i sine anklager mod Hizb ut-Tahrir pga. partiets citation af de omtalte Koran-vers. Dermed har den danske regering åbenlyst erklæret sin fjendske politik mod Islam og muslimerne, ikke blot gennem besættelse, drab og tortur i Irak og Afghanistan, men også gennem legitimeringen af krænkelsen af Allahs Sendebud (saaws) og kriminaliseringen af de beærede Koran-vers, hvilket heller ikke er første gang. De danske myndigheder har tidligere afvist mange anmeldelsessager mod politikere og individer, der offentligt har opfordret til drab på muslimerne i Danmark og krænket Islam, Koranen og den beærede Profet med de groveste betegnelser. De seneste af disse krænkelser og trusler var to velkendte sager, som myndighederne afviste i august og oktober forrige år. Således er den såkaldte ytringsfrihed” en sikret ret for enhver, der truer muslimerne og krænker deres Profet og helligdomme. Derimod bliver skandaliseringen af jødernes ugerninger i Palæstina, afsløringen af USA’s og de allieredes forbrydelser i Irak, opfordringen til modstandskamp mod besættelsen samt citationen af Koran-vers betragtet som forbrydelser” ifølge jungleloven, som kolonistaterne propaganderer for.

 

   Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam. Partiet tilstræber oprejsning af muslimerne gennem den islamiske tanke og tilsigter implementeringen af de islamiske systemer i staten og samfundet gennem etableringen af Khilafah-staten i muslimernes lande. Partiets metode for opnåelsen af sit mål repræsenteres i det intellektuelle og politiske arbejde. Partiet foretager ikke materielle, militære aktioner grundet partiets efterlevelse af de islamiske Shari’ah-love, og fordi partiet efterlever Profetens metode i opbyggelsen af det islamiske samfund og etableringen af den første islamiske stat. Sideløbende hermed varetager partiet muslimernes anliggender med Islams love og behandlinger, bevidstgør muslimerne om deres pligter over for deres vitale sager samt klargør for muslimerne de praktiske islamiske løsninger til de økonomiske, uddannelsesmæssige, politiske og militære problemer, som samfundet i den islamiske verden lider under; det samfund, som muslimernes regenter har destrueret i samarbejde med de vestlige kolonistater. Derfor opfordrer partiet muslimerne og de magtfulde heriblandt til at vælte disse korrupte regimer, både fordi disse regimer ikke implementerer Islam, og fordi de mangler legitimitet grundet deres voldelige magtovertagelse på trods af befolkningernes vilje, og fordi de har ladet muslimernes rigdomme bliver plyndret af kolonistaterne samt pga. regimernes gentagne konspiration med aggressorerne mod muslimernes lande, blod, ære og helligdomme, hvilket åbenlyst ses i Irak, Palæstina og Afghanistan. Ligeledes motiverer Hizb ut-Tahrir muslimerne til at tilslutte sig partiets arbejde for etableringen af Islams systemer i samfundet gennem oprettelsen af en retfærdig Khilafah-stat, der implementerer Islam, repræsenterer befolkningerne i den islamiske verden med sin verdensanskuelse og sine systemer samt oprejser den islamiske ummah økonomisk, industrielt, kulturelt og videnskabeligt, så den islamiske ummah igen kommer i den tilstand, som den har været i gennem flere århundreder, nemlig et fyrtårn for videnskab og civilisation og et tilflugtssted for de undertrykte i verden, muslimer såvel som ikke-muslimer.

 

O muslimer:

Dette bestialske angreb, som jeres deen, Islam, jeres Profet og jeres Koran udsættes for, forpligter jer til at arbejde for at støtte Islam. Dette sker ved at holde fast ved Islam og bære den islamiske da’wah, uanset omkostningerne, samt ved det seriøse og ihærdige arbejde for etableringen af en retfærdig Khilafah-stat, der forener jer, forsvarer jeres Profet og værner om jeres Koran. Støt Allahs sag, o muslimer, så vil Han (swt) skænke jer sejr:

 

﴿ وَلَيَنصُرَنَّ اللهُ مَن يَنصُرُهُ إِنَّ اللهَ لَقَوِيٌّ عَزِيزٌ. الَّذِينَ إِن مَكَّنَّاهُمْ فِي الأَرْضِ أَقَامُوا الصَّلاَةَ

وَءَاتَوُا الزَّكَاةَ وَأَمَرُوا بِالْمَعْرُوفِ وَنَهَوْا عَنِ الْمُنكَرِ وَللهِ عَاقِبَةُ الأُمُورِ ﴾.

 

Og Allah vil visselig give sejr til dem, der støtter Hans sag, thi Allah er Stærk, Almægtig. Dem der, hvis Vi grundfæster dem på Jorden, vil opretholde salah (bønnen) og betale zakah (almissen) og påbyde det rette og forbyde det onde. Og hos Allah er alle tings endemål (OQM. Al-Hajj 22: 40-41)

 

25. Safar 1427 e.H.

25/3/2006 e.Kr.

Hizb ut-Tahrir
   Danmark