I
Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige
“Hvis
de får magt over jer, vil de være jeres fjender og strække deres hænder og
tunger imod jer med ondskab, og de ønsker inderligt at I skal blive vantro” (OQM. Al-Mumtahinah
60: 2)
En række danske aviser
erklærede den 12.02.200 e.Kr., deres beslutning om offentliggørelsen af de
krænkende tegninger af den beærede Profet, fred være med ham. Det kom få timer
efter PET’s erklæring om “forhindringen af et drabsforsøg
mod en af tegnerne og anholdelsen af tre mistænkte.” I dag offentliggjorde
mindst sytten danske aviser disse hadefulde tegninger, især den tegning, der
stempler den beærede Profet (saaws) med “terrorisme”.
Avisernes chefredaktører begrundede deres
ondskabsfulde gerning med “forsvar af ytringsfriheden” og “ubetinget solidaritet med avisen Jyllands Posten” og
tegnerne. Nogle af dem betragtede offentliggørelsen af tegningerne som “en nødvendig provokation”.
Ligeledes stod en række fremtrædende
politikere, både fra regerings- og oppositionspartier, i kø for at komme med
islamfjendske udtalelser til forsvar for “ytringsfriheden”
og “demokratiet”, hvor nogle af dem opfordrede til at
eskalere kampen mod ”islamismen” og yderligere stramninger af “terrorlovene”.
Det var bemærkelsesværdigt, at begge parter,
både politikere og mediefolk, ignorerede den kendsgerning, at det påståede “drabsforsøg” endnu ikke er bevist, og at
der ikke er blevet foretaget afhøringer herom. PET (Politiets
efterretningstjeneste) erklærede endda, kort efter anholdelsen, at der er
blevet truffet bestemmelse om udvisning af de to mistænkte, da de må anses for “en fare for statens sikkerhed!” ifølge “terrorlovgivningen”, og at den tredje
person vil eventuelt blive løsladt efter afhøring. Det er faktisk sket. Den
tredje mistænkte blev løsladt i går aftes.
Således er der ikke længere behov for
hverken rettergang, bevisførelser, rettens domme eller forsvarsadvokater, og
heller intet hensyn til nogen som helst rettigheder. Det herskende og gældende
er jungleloven. Og meningen er en yderligere, dybere og overlagt krænkelse af
den beærede Profet (saaws), og at tyrannisere
muslimerne og føre overgreb mod deres Islam og ukrænkeligheder, i stil med de
korrupte politistater i den islamiske verden, og i stil med ondskabens kilde
USA.
O Muslimer:
De
danske politikeres reaktioner, avischefredaktørernes mistænkelige konsensus om
offentliggørelsen af de hadefulde tegninger, samt den opsigtsvækkende
officielle støtte til og ros af PET, tyder som helhed på en udspekuleret,
planlagt konflikt, hvis formål ikke kunne realiseres for ca. to år siden, da de
krænkende tegninger blev offentliggjort for første gang. Sagen er, at man - på
den ene side - ønsker at kue muslimerne gennem rædsel, tyranni og overgreb og
tvinge dem til at bekende sig til Vestens falske kultur, herunder sekularismen,
demokratiet og “ytringsfriheden”, samt at terrorisere
muslimerne med henblik på at bortlede dem fra deres Islam, Qur’anen
og højagtelsen af Profeten Muhammad (saaws) og
efterlevelsen af hans Shari’ah. Sidstnævnte er
netop dét, som den danske regering officielt anser for den store hindring i
vejen for gennemførelsen af integrationspolitikken.
På den anden side, så tyder det på et forsøg
på at genvinde tilliden til PET, som offentligheden i betydeligt omfang har
mistet tilliden til, grundet den tiltagende mistanke om retligheden af dets
praksis overfor muslimerne, udover de gentagne fiaskoer i PET’s påståede “terrorsager”, hvis kilde, som det blev
bekræftet, var amerikanske og israelske efterretningstjenester.
Formålet er også at statuere et eksempel; en
præcedens, hvorigennem man tæmmer og vænner den offentlige mening, og
muslimerne, til at acceptere det danske efterretningstjenestes praksis i form
af anholdelse, fængsling og udvisning af enhver muslim, uden at stå til ansvar
eller være underlagt kontrol, og ifølge “hemmelige” beviser, som ingen, heller
ikke de anklagede, har ret til at få indsigt i. Og beviser behøves endda ikke. Efterretningstjenesterne i de
demokratiske vestlige stater er blevet både sagsøgeren og anklageren, og både
dommeren og fængselsfunktionæren, præcis som det foregår under de provestlige,
tyranniske regimer i den islamiske verden.
Denne sag om “drabsforsøget” er blot et
afledningsforsøg for at dække over sagens kerne, motiver og formål. Hvis sagen
skulle - som antagelse - vise sig at være holdbar, så er den en kriminalsag,
der ingen relation har til den såkaldte “terrorisme”, og vedrører på ingen måde
“statens sikkerhed”.
Hvad angår den danske statsminister, som var en varm fortaler for avisen
Jyllands Posten, da den offentliggjorde de krænkende tegninger for første gang,
så kommenterede han sagen ved at sige: “Regeringen vil stå vagt om
ytringsfriheden”, og han tilføjede: “Sagen viser desværre, at der også i
Danmark er grupper af ekstremister, som ikke anerkender og respekterer de
grundprincipper, det danske folkestyre bygger på”. Dermed ønsker
statsministeren at muslimerne accepterer fornærmelsen mod deres Profet (saaws) og krænkelsen af deres Islam; ellers så er de
“ekstremister”!
O Muslimer:
Hizb ut-Tahrir i
Danmark anråber jer om at være bevidste om de intriger, som planlægges mod jer
og jeres Islam i dette land, og opfordrer jer til at stå fast som en forenet
række, som Allah, den Almægtige, befaler jer: En tæt, solid dæmning imod disse
politiske, sikkerhedsmæssige og mediemæssige hetze, som er præget af et dyb had og fjendskab mod Islam, Profeten og muslimerne.
Vi anråber jer ligeledes om at svare
beslutsomt på disse krænkelser af jeres beærede Profet (saaws)
gennem det seriøse arbejde, hvor I bærer Profetens da’wah
(kald) og etablerer Profetens Shari’ah i en Khilafah Rashidah
(et retsindigt kalifat); en magtfuld, frygtet og kapabel stat, med hvilken
Islam og muslimerne styrkes, og som forsvarer Profetens ukrænkelighed med
handling, ikke ord, samt får Islams fjender til at
glemme Satans hvisken.
“O I som har iman,
svar Allah og Sendebudet, når han kalder jer til det, der giver jer liv”
(OQM Al-Anfal 8: 24)