I Allahs
navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim
Som respons på USA’s og EU’s forhandlinger; Vi vil på
ingen måder udskifte eller ændre vort standpunkt indtil Allah fører Islam
sejrrig igennem eller vi går til grunde undervejs
Spørgsmålet som
bør stilles er ikke, hvem der vil styre Marokko, men derimod ifølge hvilket
system vil Marokko styres? For problemet findes ikke i en udskiftning af
Abdullah til Abdel-Rahman. Og det findes heller ikke i at fjerne et parti og
erstatte den med et andet. Problemet i Marokko er derimod ligesom i de øvrige
islamiske lande, legemliggjort i det implementerede system.
Derfor bør synet
på ændring dreje sig om ændring af det eksisterende styresystem for at erstatte
det med det islamiske system. På basis af dette syn
kan man forstå det amerikanske og europæiske udspil og indtage det shari’ah-mæssige
standpunkt over for det.
Sandheden om dette
udspil er at det er en forhandling. For USA og EU bekriger Allah, Hans Sendebud
og muslimerne. Og for at rodfæste deres dominans over muslimernes lande, har de
støttet de eksisterende regimer i muslimernes lande og velsignet deres
undertrykkelse af ummah i flere årtier. Men ummahs insisteren på sin Islam har
kun været tiltagende og den har været mere imødekommende og omfavnende over for
de oprigtige blandt dens sønner samt afvigende over for de regenter, der ligger
tungt på dens bryst. Og dens had til regenternes amerikanske og europæiske
hyrde, har været tiltagende. Efter besættelsen af Irak rystede muslimernes jord
under USA og EU’s fødder og de blev overbevist om magt vil smuldre. Derfor gav
de sig til at tænke og overveje for at bevare deres dominans over muslimernes
lande og udsuge deres rigdomme. De kunne ikke finde andre muligheder end at
forhandle med muslimerne, for at disse skulle give afkald på deres stærke omfavnelse
af Islam og acceptere en europæisk Islam. Dette til gengæld for at USA og EU
lægger pres på regenterne, deres agenter, for at foretage en politisk reform,
der ophæver noget af tyranniet og den politiske undertrykkelse og muliggør det
for muslimerne (de moderate!) at nå frem til styret. Dette er fordi
islamisterne er de eneste, der besidder en folkelig platform, som muliggør det
for dem at etablere et stabilt styre.
Gennem denne forhandling tilsigter USA og EU følgende:
Dette er sandheden om det amerikanske og europæiske
udspil. Men det er ikke noget nyt for muslimernes vedkommende. Det islamiske
kald har lige siden dets opståen kendt til sådanne udspil. For det fandt sted
fra Quraish’s side over for sendebuddet (saaws) efter at de ikke havde nogen
argumenter over for ham (saaws). Derfor sendte de hans onkel efter ham for at
forhandle med ham og tilbyde ham magt, samt at de skiftevis ville underkaste sig
hans gud og at han underkaster sig deres gud et år ad gangen. Det svarer til at
spørge ham om at skiftes om styret i vor tids terminologi. Men Sendebuddet
(saaws) anså ikke Quraish’s imødekommenhed som en chance til at komme til
magten eller at lindre sine følgesvendes smerter, der tortureredes for øjnene
af ham, og som han ikke kunne undsætte. Hans svar var derimod klart, åbenlyst
og udfordrende:
«والله
يا عماه لو
وضعوا الشمس
في يميني
والقمر في
شمالي على أن
أترك هذا
الأمر ما
تركته حتى
يظهره الله أو
أهلك دونه».
“Ved Allah O min onkel, om end de gav solen i min
højre og månen i min venstre mod at jeg giver afkald på denne sag, så ville jeg
ikke give afkald på den førend Allah fører den sejrrig igennem eller jeg går
til grunde undervejs”.
Derefter og som en afstandstagen fra kufr, shirk og dets
folk, blev Qur’an-kapitlet ’al-Kafiroun’ åbenbaret, for at blive reciteret frem
til Dommedagen.
Dette er det
standpunkt, som Allahs Sendebud (saaws) tog over for Quraish’s forhandling med
ham, og det er netop dette standpunkt, som muslimerne bør indtage over for USA
og EU’s forhandling med dem. Det er det standpunkt, som vi råder de, der
arbejder for Islam, til at indtage, som fastholdelse af Allahs Sendebuds
(saaws) Sunnah.
O I som arbejder
for tilbagevenden af Islam, vi vender os mod jer med råd:
1. Kuffar vil hverken være tilfredse med
jer eller acceptere jer, medmindre I bliver tilfredse med deres kufr og
værdier.
﴿ ولن
ترضى عنك
اليهود ولا
النصارى حتى
تتبع ملتهم ﴾
“Og hverken jøderne eller de kristne vil være
tilfredse med dig, førend du følger deres millah (levemåde)”
(OQM. Al-Baqarah 2: 120)
2. At alliere sig med kuffar
er haram (forbudt):
﴿ ومن
يتولهم منكم
فإنه منهم ﴾
“Og den af jer, der tager dem til awliya
(allierede), er sandelig én af dem” (OQM. Al-Ma’idah 5: 51)
﴿ لا
تجد قوما
يومنون بالله
واليوم الآخر
يوادون من حاد
الله ورسوله ﴾
“Du vil ikke finde et folk, som har iman på Allah
og den yderste dag, der elsker dem, der kæmper mod Allah og Hans Sendebud” (OQM. Al-Mujadalah 58: 22)
3. Muslimernes fred er
én og deres krig er én. Hvordan kan vi gå i dialog med USA og EU, når de giver
sig til at dræbe muslimerne og støtte den jødiske entitet med eksistensgrundlaget?
Ligesom vi ikke går i dialog med jøderne og forkaster enhver, der tager kontakt
til dem, bør vi ikke gå i dialog med dem. Eller er der mon en forskel mellem
den ene og den anden besætter? Eller er Iraks og Afghanistans befolkninger ikke
muslimer?
4. Sejren er i Allahs
(swt) hænder og Han (swt) tildeler den til Hans tjenere, som holder fast om
Hans reb (Islam). Sejren er ikke en foræring fra USA eller Europa. Eller har
Bush og Blair mon ændret deres Deen siden de nu skal støtte os i at få Islams
storhed tilbage?
5. At få magt på
jorden er til for at etablere Deen (Islam) og ikke for at iklæde kufr med
Islams klæder:
﴿ وأن
احكم بينهم
بما أنزل الله ﴾
“Og styr du da mellem dem efter det, som Allah
har åbenbaret”(OQM. Al-Ma’idah 5: 49)
«من
بدل دينه
فاقتلوه».
“Dræb den, der udskifter sin deen, skal I dræbe”. Ej heller er der personlig frihed i
Islam. Muslimen er derimod bundet i samtlige sine handlinger til Shari’ah. Hor
er haram, og at drikke alkohol er haram, og jilbab (kåbe)
for kvinden i det offentlige rum er wajib (dvs. obligatorisk). Ej heller
er der økonomisk frihed i Islam, for salget af alkohol er haram, riba
(dvs. renter) er haram, aktieselskaber er ugyldige ifølge Shari’ah, og
at garantere individernes basale behov, såsom føde, drikke, bopæl samt at
garantere fællesskabets basale behov, såsom sikkerhed, sundhed, undervisning,
er alle pålagt staten.
Det at få magt på jorden, er derfor symboliseret og kendetegnet ved
etableringen af Deen. Allah (swt) siger:
﴿ الذين
إن مكناهم في
الأرض أقاموا
الصلاة وآتوا
الزكاة
وأمروا
بالمعروف
ونهوا عن
المنكر ﴾
“Dem, der, hvis Vi grundfæster dem på jorden, vil
opretholde salah og betale zakat og påbyde det rette og forbyde det slette” (OQM. Al-Hajj 22: 41)
6. Kuffar anmoder om jeres
hengivenhed, for, med et ministerium eller et regime, at beskæftige jer fra det
seriøse arbejde for genetableringen af Khilafah, forpligtelsernes kronjuvel.
O muslimer:
Den stat, som jeres Herre (swt) har lovet jer og som
jeres Sendebud (saaws) har forkyndt jer om er Khilafah-staten. Allahs Sendebud
(saaws) sagde:
«...ثم
تكون خلافة
راشدة على
منهاج
النبوة...» .
“ … Derpå vil der
være en retledet Khilafah ifølge profetskabets metode...”
Og Khilafah er det almene lederskab for samtlige
muslimer, for implementeringen af shari’ah indenrigs og for at bære kaldet
udenrigs gennem da’wah og jihad. Khilafah-staten er ikke en nationalstat ej
heller er det en sekterisk eller patriotisk stat. Den er derimod en stat for
alle muslimer uanset deres lande og etnicitet. Muslimernes khalifah er én og
der må ikke være flere. Og deres stat er én og der må ikke være flere.
Og Khilafah-staten er ikke en demokratisk stat, hvor
suveræniteten tilkommer folket, som lovgiver foruden Allah (swt), og som har
ubegrænsede friheder ligesom USA og Europa ønsker det. Den er derimod en stat,
hvor suveræniteten tilkommer Shari’ah:
﴿ وما
كان لمومن ولا
مومنة إذا قضى
الله ورسوله أمرا
أن يكون لهم
الخيرة من
أمرهم ﴾
“Og det sømmer sig ikke for en troende mand og en
troende kvinde, at der, når Allah og Hans Sendebud har afgjort en sag, skulle
være noget valg for dem i (forhold til denne) sag” (OQM.
Al-Ahzab 3: 36)
Og autoriteten heri tilkommer ummah, som gennem en
frivillig shariah-mæssig ba’yah (lydighedsløfte) selv vælger og udnævner, den
der styrer dem med Allahs (swt) Bog (dvs. Qur’anen) og Hans Sendebuds (saaws) Sunnah.
USA derimod ønsker en regent for jer, der er ligesom
Tyrkiets Recep Tayyeb Erdogan, som når til styreembedet i Islams navn, for
derefter at vende sig hen imod jøderne, for at besøge dem og indgå militære og
økonomiske aftaler med dem.
Og den ønsker at beskæftige jer med
udskiftning af personer og partier, i stedet for at udskifte det eksisterende
kufr-styre, der implementeres over jer, for at erstatte det med Islam. Lad
derfor være med at erstatte det gode med det som er ringere, og lad ikke nogen
få jer på afveje fra Khilafah. Og arbejd sammen med de der oprigtigt
arbejder for etableringen af den, samt for at gøre jeres lande til en del af
den. For heri ligger jeres beærelse og herved vil besætteren uddrives fra jeres
jord, og herigennem nedfalder himlenes velsignelser og opspirer jordens
velsignelser.
O muslimer:
Der går ikke en dag uden at vi forøges i vores
overbevisning om at USA og EU er på vej til at ophøre og deres herredømme over
muslimerne, som de realiserede ved at udnævne regenter, der handler på basis af
deres befalinger og afholder sig på basis af deres forbud, samt ved at udforme
en skare af politikere og kultiverede, der pynter deres falskhed, og ved
gældspolitikken, der gør landene og tjenerne fattigere, og ved den militære
besættelse, der tilintetgør høst og afkom, og dette herredømme vil oprykkes med
roden fra muslimernes jord og det vil aldrig kunne få stabilitet iblandt os. De
anser det som fjernt og vi anser det som nært.
For samtlige
kufr-stater, som har indgået konsensus om at bekæmpe Islam under dække af
”Kampen mod terror” har i dag erfaret at de aldrig vil sejre i deres kamp, dvs.
at de aldrig vil formå at ændre muslimernes Deen.
Dette udspil,
som USA og EU samledes om i Marrakesh og som ”islamister” fra arabiske lande deltog
i, er et bevis at Vesten har indset at Khilafah er på vej, samt at de forsøger
at forsinke dens tilbagevendelse gennem en forhandling med muslimer, som de
kalder for moderate. Khilafah er blevet deres bekymring, til den grad at det
amerikanske efterretningsvæsen, CIA, i en af sine rapporter har opstillet
scenarier om den internationale tilstand i år 2020, hvoraf den ene er
etableringen af en ny Khilafah i den islamiske verden. Endvidere har de indset,
takket være folket i Palæstina, Irak, Tjetjenien …, at muslimerne drives af
udråbet ”Allahu Akbar, af sted mod Jihad” og at de længes efter en Khalifas
hånd, der strækker sig imod dem, for at de skal give den et lydighedsløfte,
ligesom de længes efter Vestens hånd, der besætter muslimernes lande, for at
kappe den.
O muslimer:
Hizb ut-Tahrir henvender sig til jer for at I skal være
bevidst om og have dyb indsigt i kufrs og dets folks fælder, og for at I ikke
muliggør det for Allahs (swt) og Hans Sendebuds (saaws) fjender at fordreje
jeres Deen, samt at I ikke narres af USAs og Europas udspil, for det er intet
andet end falske og forførende løfter, der ikke fører til noget godt:
﴿ يعدهم
ويمنيهم وما
يعدهم
الشيطان إلا
غرورا ﴾
“Han giver dem (falske) løfter og vækker deres
forfængelige ønsker, og Satan forjætter dem kun bedrag”
(OQM. Al-Nisa’ 4: 120)
O muslimer, jeres beærelse og styrke findes i jeres
Khilafah, og i den findes jeres fjenders svækkelse og uddrivelse. Anstreng jer
derfor i arbejdet for den, og lad jer ikke distrahere af den vantro besætters
sammensværgelser, og støt de der arbejder for Khilafah, for da vil I være
blandt vinderne.
﴿ إنا
لننصر رسلنا
والذين آمنوا
في الحياة الدنيا
ويوم يقوم
الأشهاد ﴾
“Vi vil sandelig lade vores Sendebud og de troende sejre
i dette liv og på den dag, vidnerne træder frem”
(OQM.
Ghafer 40: 51)
12. Rabi’e Al-Akher 1426 e.H.
20. maj 2005 e.Kr.
Hizb ut-Tahrir
Marokko