I Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim

O muslimer! Khilafah er den eneste, som kan afskære de onde tunger fra at krænke Islams Profet

I går, onsdag d. 27/2/2008 e.Kr., opfordrede den tyske indenrigsminister i en erklæring alle de europæiske aviser til at genoptrykke de krænkende tegninger af det beærede Sendebud (saaws). Dage forinden havde sytten danske aviser genoptrykt disse krænkende tegninger, som en dansk avis tidligere havde optrykt for snart to år siden! Hadet mod Islam er altså ikke længere et spørgsmål om medier, som Vestens ledere ikke har nogen forbindelse til, sådan som de tidligere har påstået, men hele Vesten nærer et sort had til Islam og muslimerne, og hvad deres indre skjuler er endnu større.

Muslimernes stemmer blev dengang hæse af fordømmelsen af disse tegninger og er det stadig i forsvar af Allahs Sendebud (saaws) … men resultatet var, at regenterne kvalte disse stemmer og udtømte dem for effektivitet, og de danske aviser begyndte igen at optrykke tegningerne; ikke i én avis, men i sytten! Ikke nok med det, så meldte en tysk minister sig også under fanerne og opfordrede alle europæiske aviser til sammen at deltage i optrykningen af disse krænkende tegninger under påskud af ytringsfriheden. De lyver hermed, da det sandelig er det indgroede had til Islam og muslimerne, som er tilfældet, for vover de at miskreditere jødernes påstand om deres udryddelse (holocaust), selv hvis de havde tusindvis af argumenter om ytringsfriheden?!

Hvad er årsagen til, at de anser muslimerne for at være svage, nærmer sig muslimernes bygning, klatrer op ad muslimernes bygningsmure og krænker muslimernes helligdomme med en himmelråbende udfordring og en glohed provokation uden frygt eller ængstelse?!

”Prisen” for krænkelsen af Islam og Islams Profet er hos det hedenske Vesten en lille, og endda en ikke-eksisterende ”pris”, da der ingen konsekvens er, hverken politisk, økonomisk eller endda militært:

De danske aviser har optrykt de krænkende tegninger, og ministeren har udtalt sig … og på trods af dette er ingen relation med disse stater blevet brudt, og deres ambassader er forblevet i muslimernes lande, styrket og beæret, og ingen af deres ambassadørers ære har fået en skramme ved at blive udvist på værste vis eller blot på normal vis! Deres ministre modtages stadig med velkomst, og det er ikke en udelukket, at den minister, der kom med opfordringen er blandt dem!

Tegningerne blev optrykt, og ministeren kom med sin udtalelse … men olien i muslimernes lande pumper fortsat liv i blodårerne for det hedenske Vesten, som krænker Islam og Islams Profet. Krænkelsen har hverken stoppet olien eller mindsket oliestrømmen … og regenterne og deres håndlangere har ikke engang trukket deres depot ud af de banker, som beriger disse staters økonomi!

De krænkende tegninger blev gentrykt, og ministeren kom med sin udtalelse … men militærbaserne for Islams og muslimernes fjender vokser og forøges fortsat, og deres hære befinder sig sikkert og trygt heri, og herfra letter deres bombefly for at begå massakrer i muslimernes lande … men ingen base lukkes ned, og ingen soldat smides ud. Der bliver ikke engang rettet et kritisk ord mod disse!

Hvad skulle det hedenske Vesten frygte, hvis det krænker Islam, Islams Quranen og Islams Profet?! Skulle Vesten frygte regenterne i muslimernes lande; regenter, som har kastet Islam bag ryggen, hvorved de har sat hudud (straffelovene) ud af kraft og forbudt Islams spydspids, jihad? De har ligeledes bekriget og ligget i baghold efter Khilafah, der giver de kolonialistiske kuffar søvnløse nætter. De har bekriget dem, som arbejder for Khilafah, og har forfulgt dem med arrestationer, fængsler og tortur med martyrium til følge! Disse regenters sag er deres troner og kroner, og ikke bevogtningen af Islam og muslimernes lande. Regenternes sag deres troner, selv hvis de måtte forspilde Deen (islam) og det jordiske liv, og selv hvis de måtte fornærme land og folk. Må Allah forbande dem for deres afvigelse fra sandheden.

Tillægger den kolonialistiske kafir virkelig disse regenter nogen vægt i form af en frygt for et vredt udtryk eller blot en høflig irettesættelse, så kolonialisten ikke krænker Islam, Islams Quranen eller Islams Profet?!

O muslimer

Khilafah er den eneste, som kan afskære de onde tunger, så Islams fæstning forbliver uindtagelig, og som vogtes af dets riddere, så ingen fjende vover at nærme sig dets bygning, for ikke at tale om at klatre op ad bygningen. Khilafahs sag er Islam, og ikke tronerne og kronerne … krænkelsen af Islam er en krigserklæring, for hvilken Khilafah mobiliserer hærene, missilerne og bombeflyene for at få den, der krænker Islam, til at glemme Satans hvisken. De kolonialistiske kuffar vil dog aldrig vove at krænke Islam af frygt for Khilafah og dens reaktion, og endda uden behovet for hærenes mobilisering!

Khilafahs historie vidner om dette, og Khilafahs bevogtning af Islam og muslimerne er et levende vidne herpå, ikke kun over for dem, som krænker Islams Quranen og Islams Profet, men også for mindre end dette. Der er historien om den kvinde, som jøderne krænkede på deres marked i Allahs Sendebuds (saaws) tid, og om hans (saaws) kamp mod dem og evakueringen af dem … og der er historien om den kvinde, som blev forulempet af romerne, hvilket fik khalifah’en til selv at lede hæren for at tugte romerne, hvorved Amouria blev indtaget … og der er historien om dem, som forsøgte at krænke Allahs Sendebuds (saaws) grav under den abbasidiske Khilafah, hvor Nureddin Zinki var guvernør over Levanten i 557 e.H., og hvor Nureddin drog af sted til Medina med den abbasidiske khalifahs vidende, arresterede og dræbte disse kristne til støtte for Allahs Sendebud (saaws), da de var i gang med at grave en tunnel fra et hus, som de havde lejet i nærheden af Allahs Sendebuds (saaws) moske for at nå til hans (saaws) grav.

Selv under Khilafahs svækkelsesperioder plejede Khilafah at bevogte Islam og muslimerne og at indgyde skræk i de kolonialistiske kuffars hjerter. (George) Bernard Shaw nævnte i sine memoirer i 1913 e.Kr., dvs. under den osmanniske Khilafahs svækkelse, at han blev forbudt at udgive en roman, hvori der var en mindre negativ omtale, som vedrører Sendebuddet (saaws), hvorfor Lord Chamberlain forbød ham af frygt for reaktionen fra den osmanniske Khilafah-stats ambassadør i London!

O muslimer

Den, der elsker Allahs Sendebud (saaws), skal arbejde for etableringen af Khilafah.

Og den, hvis følelser raser mod dem, som krænker Allahs Sendebud (saaws), skal arbejde for etableringen af Khilafah.

Og den, der vredes for Allahs Sendebud (saaws), skal arbejde for frembringelsen af Khilafah.

Og den, der ønsker, at Allah skal tilfredsstille hjerterne på et troende folk overfor dem, som har krænket Allahs Sendebud (saaws), skal arbejde for etableringen af Khilafah.

Og den, der elsker Allahs Sendebud (saaws), skal følge ham og arbejde for etableringen af khalifah’en, som han afgiver bay’ah til, så han ikke dør en jahiliyyah-død;

«ومن مات وليس في عنقه بيعة مات ميتة جاهلية».

”Og den, som dør uden en bay’ah om sin hals, dør en jahiliyyah-død”.

Og den, som vil elske at blive samlet på Dommedagen med Allahs Sendebud (saaws), skal arbejde for etableringen af Khilafah.

Således er det, o muslimer, da Allah (swt) med autoriteten tugter det, som Han ikke tugter med Quranen. Tusindvis af formaninger, ramaskrig og udmeldinger … mod dem, som krænker Allahs Sendebud (saaws), vil aldrig afskrække som en hundrededel af et ord fra en oprigtig khalifah til sin hær om at udradere den krænkende, som Allah, Hans Sendebud og de troende forbander;

_﴿إن الذين يؤذون الله ورسوله لعنهم الله في الدنيا والآخرة وأعد لهم عذاباً مهيناً_﴾

”Sandelig, dem, som fornærmer Allah og Hans Sendebud, har Allah forbandet i denne verden og den kommende, og dem har Han beredt en nedværdigende straf.” (OQM Al-Ahzab 33: 57)

Hizb ut-Tahrir anråber jer, o muslimer, om at støtte Allahs Sendebud (saaws), sådan som han (saaws) elsker det, så krænkelsen af ham (saaws) stopper, og mon krænkelsen forhindres med andet end Khilafah?! Khilafah er skjoldet og beskyttelsen

«الإمام ـ الخليفة ـ جنة يتقى به ويقاتل من ورائه».

”Imamen – Kaliffen – er et skjold, som man beskytter sig med og kæmper bag”.

Sagen er alvorlig, og ikke spøg, o muslimer, og det, som forhindrer krænkelsen af Islam, er kendt, og ikke ukendt:

Det er netop Khilafah ifølge profetskabets metode, da den beskytter landet og æren, og den er forpligtelsen, og hvilken forpligtelse. For denne sag, o muslimer, skal man arbejde.

_﴿إن في هذا لبلاغاً لقومٍ عابدين_﴾

”Sandelig, i dette er der et budskab for et folk, der tilbeder (Allah)”. (OQM. Al-Anbiya’ 21: 106)

22. Safar 1429 e.H.

28/2/2008 e.Kr.

Hizb ut-Tahrir