I
Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim
Samarra-forbrydelsen er
USA's værk for at opildne til splid mellem muslimerne
O muslimer
O folk i Irak
Er det ikke på tide, at I indser,
at besættelsesstyrkerne i Irak under ledelse af USA er hovedkilden til
katastrofer og den vidt udbredte ondskab? Er det ikke på tide, at I indser, at
det er besættelsesstyrkerne, som står bag sprængningen af moskeerne og
markedspladserne, drab på civile, snigmord på og bortførelsen af de muslimske ulama’
– sunnitter og shiitter? Er det ikke på tide, at I indser, at tilliden eller
loyaliteten til besættelsesstyrkerne samt retfærdiggørelsen af deres forbliven
ikke er andet end en vej, der fører til en forøgelse af forbrydelsen og
misgerningen?
Besættelsesstyrkerne
er i knibe i Irak, hvor de er på grænsen til at synke i deres nederlag og
dræbte soldater. Hver gang kniben forværres for dem, begår de en forbrydelse
her og der efter at have forberedt gerningsstedet, så det fremgår som om, at
sunnitterne står bag, hvad der rammer shiitterne, og at shiitterne står bag,
hvad der rammer sunnitterne. Derved får besættelsesstyrkerne de to parter til
at tørne sammen, mens disse styrker forbliver i sikker og god behold og
betragter situationen fra lang afstand. Det er ikke en tilfældighed, at Samarra-forbrydelsen
indtraf efter den amerikanske ambassadørs udtalelse om sekterisme i forsvars-
og indenrigsministeriet.
Den, som nøje har fulgt med i
sprængningen af de to imamers (raa) helligdom i Samarra, vil tydeligt kunne se,
at denne ugerning ikke er begået af menige individer, men af professionelle
statsapparater. Så denne store ødelæggelse, der er sket, påviser, at der er
tale om sprængstoffer, som er fremstillet på en nøjagtig og fuldendt måde, hvad
angår kvantitet og kvalitet. Sprængstofferne er endda placeret med stor
præcision, så de ikke glipper deres mål. Hvis man ud over alt dette tilføjer,
at helligdommen ikke er et almindeligt øde sted, men er befærdet og bevogtet
sikkerhedsmæssigt, hvordan har det så været muligt at udføre denne forbrydelse
med en sådan nøjagtighed og derefter trække sig tilbage trygt og sikkert, hvis
det ikke er fordi, at det er ansvarlige apparater med magt og overherredømme i
landet, som har stået for det?!
Besættelsesstyrkerne har planlagt
og i ledtog med deres kollaboratører udført denne hændelse i Samarra. Hændelsen
er en tragedie, men besættelsesstyrkernes realisering af deres mål er endnu
værre og rædselsfuldt, hvor de får muslimerne – sunnitter og shiitter – til at
tørne sammen. Efter denne forbrydelse blev der bragt nyheder om hændelsen af
bortførelser og drab på sunnit-ulama’ og påførelsen af ødelæggelser på
deres moskeer, ligesom der blev hørt om drab på nogle fanger og journalister,
hvilket er med til at få besættelsesstyrkerne, især USA, til at realisere sine
hensigter med at forårsage splid.
USA,
Storbritannien og alle besættelsesstyrkerne hverken overholder en aftale eller
en pagt med de troende. Og da vi mener, at disse besættelsesstyrker og deres
kollaboratører står bag sprængningen af helligdommen, så udelukker vi ikke, at
disse ikke blot har en finger, men flere fingre, med i spillet i forbindelse
med gennemførelsen af de efterfølgende ugerninger, således at de får
begivenhederne til at fremstå som en slags sekterisk kamp mellem muslimerne.
O muslimer
O folk i Irak
Hizb ut-Tahrir bekræfter tre
virkeligheder for jer, så I får indsigt i jeres forhold:
Den første: Det er
besættelsesstyrkerne, med USA i spidsen, som står bag drab på civile,
sprængningen af markedspladser og moskeer, bortførelsen af ulama’ og
drab på de, som er trofaste over for deres deen (Islam) og deres ummah.
Hvad muslimen angår, så modstår denne besættelsesmagten og ikke forvolder skade
på sin familie, sit marked og sin moske, da drabet på en muslim uretmæssigt er
mægtigere hos Allah end ødelæggelsen af Ka’bah og verdens undergang. Muslimen
må i sine krige med sine fjender hverken dræbe en ældre, et barn eller en
kvinde, nedlægge et bedested eller dræbe en, der praktiserer bederitual heri.
Allahs Sendebud (saaws) siger:
«لَزَوَالُ
الدُّنْيَا
أَهْوَنُ
عَلَى اللَّهِ
مِنْ قَتْلِ
مُؤْمِنٍ
بِغَيْرِ
حَقٍّ»
”Verdens
undergang er sandelig lettere for Allah end drabet på en troende uretmæssigt.”
Berettet af Ibn Majah. Allahs Sendebud (saaws) siger også:
«انْطَلِقُوا
بِاسْمِ اللَّهِ
وَبِاللَّهِ
وَعَلَى
مِلَّةِ
رَسُولِ اللَّهِ
وَلاَ
تَقْتُلُوا
شَيْخًا
فَانِيًا
وَلاَ طِفْلاً
وَلاَ
صَغِيرًا
وَلاَ
امْرَأَةً
وَلاَ
تَغُلُّوا
وَضُمُّوا
غَنَائِمَكُمْ
وَأَصْلِحُوا
وَأَحْسِنُوا
إِنَّ
اللَّهَ يُحِبُّ
الْمُحْسِنِينَ»
”Drag af sted i Allahs navn og med Allah(s
hjælp) og ifølge Allahs Sendebuds tro, og dræb ikke en gammel mand, et barn, en
mindreårig eller en kvinde, og I må ikke plyndre, og saml jeres krigsbytte og
gør udbedringer og vær gode, da Allah visselig elsker de godgørende.”
Berettet af Abu Dawud.
Den anden: Selv om
muslimerne er uenige inden for emnet om imamah (lederskab), så er de dog
hverken uenige om kærligheden til Allahs Sendebud (saaws) eller kærligheden til
hans rene familie, da disse spørgsmål har de højeste stadier hos alle muslimer,
og konsekvenserne for den, som er fjendtligt indstillet over for Allahs
Sendebud og hans familie (aal al-bait), vil være mørke og katastrofale
på den dag, hvor hverken ejendom eller børn vil gavne, på nær den som kommer
til Allah med et ulasteligt hjerte. Muslimerne må heller ikke anklage hinanden
for at være vantro, da dette er en stor sag hos Allah, Hans Sendebud og de
troende. Allah (swt) siger:
[قُلْ لاَ
أَسْأَلُكُمْ
عَلَيْهِ
أَجْرًا إِلاَّ
الْمَوَدَّةَ
فِي
الْقُرْبَى]
”Sig: Jeg beder jer ikke
nogen løn derfor, men om kærlighed til der står jer nær ” (OQM.
Al-Shura 42: 23)
og Allahs Sendebud (saaws) siger:
«لاَ
يُؤْمِنُ
أَحَدُكُمْ
حَتَّى
أَكُونَ
أَحَبَّ
إِلَيْهِ
مِنْ
وَالِدِهِ وَوَلَدِهِ وَالنَّاسِ أَجْمَعِينَ»
”Ingen af jer vil have iman, førend jeg er
bliver mere kære for ham end hans fader, barn og alle menneskene.”
Berettet af al-Bukhari.
«مَنْ
كَفَّرَ
أَخَاهُ
فَقَدْ بَاءَ
بِهَا أَحَدُهُمَا»
”Den, der anklager sin bror for at være
vantro, så gælder det for en af dem.” Berettet af Ahmad.
Den tredje: De
kolonialistiske kuffar-besætteres had til Islam og muslimerne, især USA og
Storbritannien, og deres rænkespil og konspiration mod muslimerne er velkendte
forhold om disse besættere, hvilket deres tunger udtrykker i deres udtalelser,
og deres ugerninger bevidner i Abu Ghreib og Guantanamo og Janji-fæstningen,
men hvad, deres hjerter skjuler, er endnu værre. I deres ondskab skelner de
ikke mellem muslimerne, uanset deres madhab (retsskole) eller hjemland.
[كَيْفَ
وَإِنْ
يَظْهَرُوا
عَلَيْكُمْ
لاَ
يَرْقُبُوا
فِيكُمْ إِلاًّ
وَلاَ
ذِمَّةً]
”Hvorledes (kan der være en
pagt for disse), når de, hvis de overvandt jer, ikke overfor jer ville tage
hensyn til slægtskab eller aftale” (OQM. Al-Taubah 9: 8)
Disse tre forhold forpligter jer,
o muslimer, ved enhver forbrydelse der hænder på jeres markedspladser eller
moskeer og ved enhver bortførelse af eller drab på jeres ulama’, til at
rette jeres blikke mod besættelsesstyrkerne og deres agenter, som står bag
disse forbrydelser. Og når I vender jeres blikke væk fra besættelsesstyrkerne
og i stedet retter dem mod jer selv, så vil I have gjort besættelsesstyrkerne
en stor tjeneste og givet dem mod til at tage et yderligere skridt til at
opildne til splid imellem jer.
[وَالْفِتْنَةُ
أَشَدُّ مِنَ
الْقَتْلِ]
”Og splid er værre end drab” (OQM.
Al-Baqarah 2: 191)
O muslimer
O folk i Irak
Hizb ut-Tahrir kalder jer til at
vende besætternes og deres agenters rænkespil mod dem selv, og at I ikke giver
dem mulighed for at skabe spild imellem jer ved at havne i en borgerkrig, der
vil ramme jer med Allahs, Hans Sendebuds og de troendes vrede. Vores nødråb til
jer er, at Samarra-tragedien bliver en tilskyndelse til en stærk harme rettet
mod besætterne, og at I tager dem som fjende.
[هُمُ
الْعَدُوُّ
فَاحْذَرْهُمْ]
”De er fjenden, tag dig
derfor i vare for dem” (OQM. Al-Munafiqoun 63: 4)
Det er derfor ikke tilladt for
muslimen at være loyal over for dem, samarbejde med dem, retfærdiggøre nogen
som helst tilstedeværelse for dem, give dem noget opholdssted eller
lempeliggøre et forhold for dem, da de er hovedkilden til alt ondt,
hovedårsagen til lidelserne og står bag enhver ulykke, der rammer muslimerne.
[لاَ
يَرْقُبُونَ
فِي مُؤْمِنٍ
إِلاًّ وَلاَ
ذِمَّةً
وَأُولَئِكَ
هُمُ
الْمُعْتَدُونَ]
”Overfor
en troende tager de ikke hensyn til slægtskab eller aftale, og det er disse,
som er overtræderne” (OQM. Al-Taubah
9: 10)
24. Muharram al-Haram 1427 e.H.
23/2/2006 e.Kr.