I Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim
Tag jer i agt, o muslimer, især
de islamiske bevægelser,
for at falde i USA’s fælder
USA har indset, at den islamiske ummah
retter sig massivt hen mod implementering af Islam i sit liv gennem etablering
af Khilafah Rashidah-staten. Og USA og dets slæng er
bevidst om, hvad Khilafah og dens mægtighed er, og at
opståen af Khilafah indebærer fjernelsen af alle
verdens tyranner, med USA, som hersker over verdenen, i spidsen; plyndrer dens
ressourcer, sluger dens rigdomme og bemægtiger sig dens potentialer. Derfor kom
USA’s ondskabsfulde sind frem til en snu plan, hvorigennem den lader de
islamiske bevægelser deltage i regimernes politiske liv, hvor disse bevægelser
deltager i styret og får positioner heri. Dermed ønsker USA at vise muslimerne
at Islam er kommet til magten når lederne af disse bevægelser kommer til
magten, hvorefter folk vil falde lidt til ro, og således vil USA kunne dæmme
lidt op for muslimernes massive strømning hen til den islamiske Khilafah.
O
muslimer: USA optappede
sin snu plan for tre måneder siden, hvor den begyndte at offentliggøre
dokumenter og udarbejde undersøgelser og sende udmeldinger om, at der er sket
en ændring i den amerikanske politik over for de islamiske bevægelser. I stedet
for at fokusere på at tilskynde de sekulære partier til at have et fast greb om
magten og tilsidesætte de islamiske bevægelser, som den plejede at gøre tidligere
specielt efter begivenhederne af 11. september, begyndte USA for nylig ikke at
have noget imod, og endda opfordre - gennem adskillige midler - til at åbne
vejen for de islamiske bevægelsers deltagelse i magten, dog ikke på basis af indførelse
af Islams love i livets realitet samt skiftning af
regimerne, men derimod gennem de etablerede regimer i muslimernes lande, som er
baseret på menneskeopfundne love.
Den nøje
iagttager kommer frem til at USA ikke ønsker af skifte de etablerede regimer i
muslimernes lande, idet disse regimer ydede – og stadig yder – enorme tjenester
for USA og bevarelsen af dens interesser. USA ønsker derimod at iklæde disse
regimer et broget klæde ved at inddrage de islamiske bevægelser i magtens politiske
liv under “valgdemokratiets” spektakel. Således ville disse bevægelser blive en
del af regimerne, forbedre deres image, forlænge deres levealder samt misvise
muslimerne i forbindelse med realiseringen af den ønskede forandring og
tilsigtede reform. Dette sker alt imens enhver med syn og indsigt kan indse, at
disse regimer kræver en radikal ændring, der indfører Islam i stedet for dem,
og slet ikke at lappe disse regimer for at de skal se nye ud, samtidig med at
de ser ud som nedslidte klude.
Gennem iagttagelsen
af det, vi pegede på af dokumenterne, undersøgelserne og udtalelserne i løbet
af de forrige tre måneder, står det nedenstående tydeligt frem:
1. Den amerikanske viceudenrigsminister med ansvar for mellemøstlige
anliggender og formanden for Partnerskabsinitiativs Fonden, Scott Carpenter, udtalte
den 9/3/2005 e.Kr. i den amerikanske ambassades
bygning i Paris, at Washington “ikke foretager aktiviteter i Mellemøsten som
har til formål at promovere for de etablerede regimers sammenbrud, men til
gengæld accepterer den ikke længere fortsættelsen af den nuværende forkalkede
tilstand; dens interesse er derimod indførelsen af demokratiet heri”. Han
tilføjede, at der “bør sikres en ny horisont og et nyt håb”.
2. USA henviste deltagerne i konferencen for den Arabiske Reform, som
blev afholdt i Alexandria Bibliotek den 14/3/2005 e.Kr.,
til at inddrage de islamiske bevægelser i den politiske reformproces i den
arabiske verden, hvor sluterklæringen opfordrede til “inddragelse af de
islamiske politiske bevægelser i det politiske system i de arabiske lande, samt
genformning af forholdet mellem religion og politik”.
3. Datteren af den amerikanske vicepræsident Dick Cheney,
Elisabeth Cheney, som er ledende viceassistent for
USA’s viceudenrigsminister med ansvar for mellemøstlige anliggender, og som er den
overordnede koordinator for det Amerikanske Initiativ for Partnerskabet med
Mellemøsten, udtalte den 14/4/2005 e.Kr. “at hun ikke
udelukker at etablere dialog med nogen som helst islamisk politisk fløj, så
længe deres aktiviteter ikke strider mod de grundlæggende amerikanske
principper”.
4. Forskningsenheden som beskæftiger sig med nationalsikkerheden, og som
tilhører det amerikanske Rand Institut, offentliggjorde den 14/5/2005 e.Kr. et dokument under titlen “Civil, demokratisk Islam:
Partnere, ressourcer og strategier”, hvori den definerede milepælene for den
amerikanske politik, der er påkrævet at beskæftige sig med over for den “moderate”
islamiske tilstand.
5. Den neokonservative gruppe i præsident Bush’s administration
offentliggjorde et dokument med titlen “Projektet for det Nye Amerikanske
Århundrede, PNAC”, som blev omtalt af massemedier og offentliggjort af al-Sharq al-Awsat avisen den
3/6/2005 e.Kr. Dokumentets forfatter er den
administrerende direktør for projektet
af det Nye Amerikanske Århundredes Projekt, Gary Schmitt. Dokumentet vedrørte Egypten og
de islamiske bevægelser heri ud fra den betragtning at den udgør porten til den
arabiske verden, og her står der: “Det er i USA’s interesse at forhandle med
disse bevægelser nu … til trods for USA’s opposition mod nogle af dem”.
6. “Frugterne” af denne amerikanske politik er begyndt at vise sig
klart via to fænomener:
Det første: At vaccinere de islamiske bevægelser med sekulære idéer
efter vestlige stil, idet nogle medlemmer af de islamiske bevægelser i Kuwait
og Egypten, og før i Jordan, udtalte at der intet er til hinder for at et såkaldt
“islamisk” parti slutter medlemmer til sig blandt ikke-muslimske borgere. Et
andet prominent islamisk medlem i Egypten, udtalte at mottoet “Qur’anen er vor grundlov” er “et emotionelt motto, der ikke
udtrykker vores metode for politisk arbejde” … Det vil sige, at USA forsøger at
gøre de islamiske partier som de kristne partier i Vesten, som fx det demokratisk-kristne
forbundsparti, det socialistisk-kristne forbundsparti … osv. Det vil sige, at
være partier, der nævner religionen i deres navne, men i det politiske arbejde skal
de være sekulære i karakter og tanke, dog med nogle religiøse følelser, ifald
specielle omstændigheder skulle nødvendiggøre det.
Det andet: Den amerikanske administrations forsøg på at etablere
kontakt med nogle islamiske bevægelser, hvilket er blevet offentliggjort og
omtalt af pressen og de øvrige massemedier, såsom kontakten til nogle
bevægelser i Egypten, Syrien, Kuwait, Libanon og Palæstina … og som nogle gange
har fundet sted med officielle amerikanske embedsmænd, og andre gange med
delegationer fra Kongressen eller amerikanske forretningsmænd. Europa trådte
også ind på kontakt-linien med nogle islamiske bevægelser, nogle gange
offentligt og andre gange halvoffentligt.
O
muslimer: USA
har designet og designer stadig en snu plan og en ondskabsfuld fælde, med
hvilken den ønsker at lade de islamiske bevægelser falde i sine konspirationsfælder,
hvor USA inddrager disse bevægelser i magten gennem det “demokratiske”
valgspil. Og på dette tidspunkt vil disse bevægelser blive en del af disse
regimer, og følgelig vil de arbejde for opretholdelsen af regimerne, i stedet
for at arbejde på ændringen af disse. Bevægelserne vil ligeledes skabe et
pyntet image af de korrupte etablerede regimer, og som er baseret på
menneskeopfundne love, i muslimernes lande. Desuden vil disse bevægelser
gradvist udskifte deres skind i takt med at de bliver en del af systemet.
USA forsøger at
udslukke Islams glødende lys i jeres hjerter, og at
dæmme op for jeres massive strømning hen mod implementeringen af Islam gennem Khilafah-systemet, og det er gennem at lade jer se, at
Islam er kommet til magten ved at de islamiske bevægelser, som USA har kontakt
til, er kommet til magten.
Styreformen i
Islam er et unikt system, der ikke accepterer forvrængning eller misvisning.
Den er derimod Khilafah-systemet, hvorigennem der
styres med Allahs lovgivning. Det er Khilafah-systemet,
som Allah er tilfreds med for Sine tjenere og som Han pålagde dem. Det er
ligeledes systemet, som Hans Sendebud (saaws)
implementerede, og blev derefter fulgt af de retledede kaliffer og enhver
retfærdig Khalifah efter dem. Dette system vil – med
Allahs billigelse – vende tilbage som bekræftelse på sandfærdigheden af Allahs
Sendebuds (saaws) hadith,
der er autoriseret af Imam Ahmad, hvori han (saaws) sagde:
«... ثم
تكون خلافةً
على منهاج
النبوة».
“… Derefter vil det være en Khilafah efter profetskabets stil”.
O
muslimer: Sagen
indebærer denne farer at deltagelsen udgør en tjeneste til den amerikanske
politik i regionen. Desuden gør deltagelsen i styreformer bygget på menneskeopfundne
love, og implementering af andet end Allahs lovgivning, regenten til en kafir, ifald han er overbevist om Islams
uegnethed til at regere:
﴿ ومن
لَم يحكم بما
أنزل الله
فأولئك هم
الكافرون
﴾
“Og de, der ikke styrer efter
det, som Allah har åbenbaret, er da de vantro” (OQM.
Al-Ma’idah 5: 44)
Og ifald regenten er overbevist om Islams
egnethed, men ikke styrer ifølge Islam, vil han være oprørsk og uretfærdig:
﴿ ومن
لَم يحكم
بما أنزل الله
فأولئك هم
الظالمون
﴾
“Og de, der ikke styrer efter
det, som Allah har åbenbaret, er da de uretfærdige” (OQM.
Al-Ma’idah 5: 45)
﴿ الفاسقون ﴾
“De oprørske” (OQM. Al-Ma’idah 5: 47)
Hvilket betyder, at det mindste der kan siges om den, der
deltager i implementering af andet end Allahs lovgivning, er, at vedkommende er
oprørsk og uretfærdig, hvilket alene er nok til at knække ryggen. Følgelig vil
denne deltagelse bestå af flere lag af mørke.
Man må ikke
påstå, at USA tillod sine agenter at inddrage de islamiske bevægelser i magten,
der er baseret menneskeopfundne love, som en tjeneste til Islam og muslimerne!
Eller at USA gik med til det, tvunget af disse bevægelser, fordi den frygtede deres
styrke, hvorfor USA accepterede at forhandle med disse bevægelser og inddrage
dem i magten! Dette må ikke påstås, da de menige og simple folk, for ikke at
tale om tænkere og politikere, er bevidst om, at USA forhandler med disse
bevægelser og inddrager dem i magten for at tjene USA’s interesser og til
fordel for sine agenter i regionen, samt for at indføre den vestlige stil ind i
disse bevægelser og for at have grebet om dem; det er slet ikke for at Islam
implementeres i realiteten af muslimernes liv.
O
muslimer: Hizb ut-Tahrir advarer mod
at undervurdere USA’s planer og den fælde, som den har sat for muslimerne, især
de islamiske bevægelser, som ikke må lade sig bedrage af de smukke udtalelser,
og de varme forhandlinger. Disse bevægelser skal derimod lukke dørene over for kufr-kolonistater, med USA i spidsen, da disse stater udgør
den dødbringende gift og den ubodelige sygdom:
﴿ لا
يرقبون في
مؤمن إلاًّ
ولا ذمةً
وأولئك هم المعتدون
﴾
“Over for en troende tager de
ikke hensyn til slægtskab eller overenskomst, og det disse, som er overtræderne” (OQM. Al-Tawbah 9: 10)
Hizb ut-Tahrir
meddeler ligeledes den islamiske ummah den
glædelige nyhed om, at dens Khilafah vil – med
Allahs billigelse – nødvendigvis blive etableret, og at den vil – med Allahs
hjælp – have sejren, ikke kun over kufr-lederen, USA,
men også over dens partner i overgrebet mod muslimerne, nemlig Storbritannien. Og
inden da vil deres kælebarn, jødestaten, blive fjernet, og derefter vil der
ligeledes opnås sejr over enhver, der lægger onde planer mod muslimerne.
Vores udsagn er
slet ikke fantasi, men er blevet udtrykt gennem Allahs (swt)
løfte, Allahs Sendebuds (saaws) glædelige meddelelse,
denne ummahs pragt og tapperhed, samt dette partis
fodfæste i sit arbejde for Khilafah, som vil benytte
sig af den bedste forsyning og den stærkeste forberedelse. Og den, hvis våben
er disse, vil sandelig – med Allahs billigelse – besejre.
﴿ إننا
لننصر رسلنا
والذين آمنوا
في الحياة الدنيا
ويوم يقوم
الأشهاد ﴾
“Vi vil visselig skænke Vore sendebud og de
troende sejr i dette liv og den dag, vidnerne opstår”
(OQM. Al-Ghafer 40: 51)
11. Jumada al-Awwal 1426 e.H.
18/6/2005
e.Kr.
Hizb ut-Tahrir