|
I Allahs navn Ar-Rahman Ar-Raheem
Pressemeddelelse vedrørende Attentatet mod den tidligere premierminister, Rafik Hariri, i forgårs, fremprovokerer en enorm opmærksomhedsvækkende frygt, hos observatørerne af den politiske tilstand, som har været kaotisk i flere måneder. Det er berettiget når nogle udtrykker bekymring vedrørende konsekvenserne af dette attentat i den sikkerhedsmæssige arena, idet attentatet kan være gnisten, som antænder uroligheder med katastrofale følger. Vi bør binde mellem dette attentat og det voldsomme “diplomatiske” angreb mod Libanon, som har gjort sig gældende i flere måneder. Det er et angreb, som ledes af to kriminelle stater, som hver især tilsigter at påtvinge deres hegemoni og sikre et solidt greb. USA formåede siden “Ta’if”-konferencen at fjerne Frankrigs hånd fra Libanon, og være alene om at kontrollere den “bag kulisserne”. Men Frankrigs tilranede visioner fremtonede på ny, og den udnyttede muligheden, nu hvor USA er nedgravet i ”det irakiske kviksand”. Frankrig anså chancen som værende gunstig for at udkonkurrere USA, hvorfor den indtrådte området, i Europas navn, på en udfordrende måde, særligt i sit gamle felt (Libanon). Derefter kom resolution 1559, og følgerne af dens iværksættelse samt attentatet gennem konkurrenternes midler (agenter). Der er ingen tvivl om at det kolonialistiske princip “del og hersk” ikke er forglemt hos de to kriminelle stater. Der er heller ikke nogen tvivl om at den, der har læst regionens historie siden det sorte år, 1860 e. Kr., er bevidst om, hvor meget de vestlige lande, i forbindelse med at landsætte deres tropper, har benyttet påskuddet om tumult og massakrer, som de selv stod bag, skønt de har brugt lokale midler for at gennemføre disse. Vi advarer de, som leger med ilden i voldgraven af det såkaldte “loyalitet og opposition”, om konsekvenserne af deres uigennemtænkte politikker. Og vi advarer dem om at de, om end de er bevidste om det eller ej, er blevet billige midler for realiseringen af de vestlige planer, som ikke ønsker regionen eller dens befolkninger noget godt. Som den arabiske digter siger: “Havde jeg været fra den (frygtede) Mazin(-stamme), ville mine kameler være ukrænkelige…”. Og vi siger: Havde denne ummah haft en oprigtig regent ville de kolonialistiske stater ikke vove at stifte ufred i vores lande. Vi beder Allah (swt) om at beære os med Khilafah-staten, for at de grådiges øjne kan blive prikket ud, og for at ummah kan forenes efter at været blevet splittet af Vestens hadefulde konspirationer.
Hizb-ut-Tahrirs |
