De vestlige regeringer har i løbet af de få foregående uger foretaget en brutal kampagne mod Islam og muslimerne. Denne kampagne har taget mange former, hvoraf den militære form var den mest fremtrædende. Foruden dette var der en anden kampagne, som er mindst ligeså aggressiv som den førstnævnte. Kampagnen blev indledt af de vestlige regeringer og organisationer i samarbejde med visse dannede muslimer, der er påvirket af vesten med det formål, at tilintetgøre Islam ved at fordreje den, skjule beviserne for dens styrke og svække dens påvirkning på folks sjæle, samt fremvise den i en form, som kan billiges af vesten. Præsident George Bush annoncerede denne kampagne, da han erklærede korstog mod muslimerne. Muslimerne fik valgmuligheden mellem enten at deltage i denne korstogs kampagne for at knuse Islam eller at være i ledtog med terrorismen.

Medens denne stemning står på, foretager kuffar mange manøvrer. Således bevidner vi denne hadefulde fremfærd i kampagnen for at destruere Islam. Ligeledes bemærker vi, at de fleste muslimer i vesten ikke accepterer denne fremfærd, men nogle heraf er blevet svækket og tilliden til deres deen er blevet rystet. Følgelig var de parate til at tilbyde vesten deres tjenester for at realisere ubetydelige interesser. Denne kampagne for tilintetgørelsen af Islam som en ideologi og system, er ikke ubekendt for de bevidste muslimer. Af denne grund og for at imødekomme Allahs befaling, som pålægger os og andre muslimer, at sige Haqq (sandhedens ord), påtager vi os klargøring af følgende punkter:

1- Islam er sandhedens deen, der er åbenbaret af Allah (swt) til sendebudenes mester Muhammad (saaws). Men for at vesten skal kunne påstå, at deres kultur er bedre og hævet over den islamiske, har de forsøgt at tilsmudse Islam med det uislamiske, og derved forvanske billedet af Islam. Tilsmudsningen har medført svækkelsen af Islam i folks sjæle, hvor især livsanskuelsen er blevet svækket. Denne tilsmudsning sker på mange måder og blandt disse er opvækkelsen af tanken om ”den Abrahamiske tro”. Her påstås det, at Islam er en gren af Ibrahim (as)’s deen (budskab) svarende til kristendom og jødedom. Denne tanke samt fremstillingen af Islam, som en religion på linje med andre religioner, indgyder til tanken om ”forening af religioner”. Ligeledes indgyder den, at de troende i alle religioner er ens, og at de skal stå side om side mod terrorismen.

Den rette islamiske mening i denne sammenhæng er, at Islam alene er sandheden og alt andet foruden den er falskheden. Overbevisningen om Islams udelukkende sandhed er en del af iman. Allah (swt) siger:

”Ibrahim var ikke jøde, ej heller kristen, men han var gudhengiven og muslim”.
[OQM. Aal-’Imran 67]

Ligeledes siger Han (swt):

”Søger nogen en anden Deen end Islam, skal den ikke accepteres af ham”.
[OQM. Aal-’Imran 85]

Ligeledes siger Han (swt):

”Du vil ikke finde et folk, som tror på Allah og den yderste dag, der elsker dem, der kæmper mod Allah og Hans Sendebud”.
[OQM. Al-Mujadila 22]

Endvidere afslører Allah (swt) de vantros hensigter, når Han siger:

”Og hverken jøderne eller de kristne vil være tilfredse med dig, førend du følger deres millah (religion/lovgivning)”.
[OQM. Al-Baqarah 120]

Dermed har Allah (swt) fastlagt fundamentet for forholdet mellem Islam og de resterende trosretninger og livsanskuelser. Fundamentet er følgelig, at Islam og hedenskab under ingen omstændigheder kan ligestilles.

En anden måde hvorpå Islam svækkes i muslimernes sinde, er fortolkningen af de islamiske tekster på en måde, så de udgår fra deres realitet som værende en ideologi og system, og forvandles til blot at være en religion som kristendom og jødedom. Regenternes afvigende retslærde i den islamiske verden, der opfører sig som præster og paver, påstår ligesom vestlige tænkere, at jihad er selvransagelse og ikke kamp på trods af tilstedeværelsen af over 120 vers i den beærede Quran, hvor ordet jihad forekommer med ”kamp” som en fastlagt betydning. De sparer ikke på kræfterne for at pointere, at Islam er fred uden kamp (med undtagelse af forsvarskamp) samtidig med, at den vestlige fundamentalisme koncentrer hele sin vrede mod muslimerne og Islam uden irettesættelse. Allah (swt) siger:

”Og sammenbland ikke sandheden med falskheden og skjul ikke sandheden, når I dog ved besked”.
[OQM. Al-Baqarah 42]

Muslimerne i vesten skal fastholde Islam, som alene er den ophøjede sandhed og som intet er hævet over. I deres søgen efter selvbeskyttelse og rettigheder skal de advares mod at fordreje Islam eller præsentere den på en falsk måde for at behage kuffar.

2- Kuffar var forbløffet over muslimernes indbyrdes sympati. Muslimerne i Nigeria og Indonesien, på trods af den fjerne afstand, drog ud for at protestere mod angrebet på Afghanistan. Det samme gjorde resten af den islamiske ummahs folkeslag verden over, hvilket beviser, hvis dette overhovedet skulle være påkrævet, at muslimerne anser sig selv som værende én ummah på trods af de falske og påtvungne grænser. Allah (swt) siger:

”De troende skal udelukkende være som brødre”.
[OQM. Al-Hujurat 10]

Og Sendebudet (saaws) siger: ”Muslimen er den anden muslims bror, han hverken undertrykker ham eller svigter ham”.

Kuffars forbløffelse førte dem til at nære bittert had til muslimerne, hvilket drev dem til at destruere muslimernes enhed. Af den årsag hører vi konstant holdninger fra europæiske ledere, der påstår at der iblandt muslimerne findes de moderate, de fundamentalistiske, de civiliserede og terroristerne. Gennem denne klassificering forsøger de at sønderrive denne enhed. Derfor er det obligatorisk for muslimerne i disse tider, at stå side om side mod den udfordring, der går dem i møde. Derpå er det ikke tilladt for muslimerne at fornægte eller at foragte sine muslimske brødre for at fjerne beskyldningerne mod ham selv eller for at opnå kuffars tilfredshed. Ej heller er det tilladt for muslimerne at svigte deres brødre, selv hvis deres meninger, skoleretninger, intellektuelle retninger eller grupper er forskellige. Vi må ikke glemme, at angrebet er rettet mod alle muslimer, og hverken individer eller grupper vil undslippe dette.

3- Den islamiske ummah verden over er bevidst om, at den aldrig vil opleve et retfærdigt og lykkeligt liv medmindre de lever under det islamiske styres skygge. Denne bevidsthed drev mange sandfærdige muslimer til at arbejde beslutsomt for genetableringen af Islams styr i staten, samfundet og verdenen. Vesten har længe været bevidst om denne beslutsomhed hos muslimerne. Vesten var den som for 77 år siden nedlagde den islamiske Khilafah-stat og erstattede den med svækkede stater samt udpegede regenter, der er loyale over for og agenter for vesten. Nu påstår de, at tilbagevenden til det islamiske styre er en regression, som vil medføre anarki. Derfor accepter de ikke kaldet og aktiviteterne herfor; for at vildlede muslimerne, anmoder de dem om at koncentrere sig om delvise og sekundære løsninger og fortsat at sætte deres lid til vesten.

Den islamiske ummah skal afslå denne anmodning. Endvidere skal ummah være klar over, at den islamiske Khilafah er den, der implementer Islam og foruden den, er det umuligt for samfundet, at forholde sig til alle de islamiske love. Implementering af Islam er ikke begrænset til de få love, som praktiseres gennem straffelove. Islam er derimod en fuldkommen deen fra Allah (swt), der organiserer alle anliggende og behandler alle livets problemer. Således organiserer Islam måden, hvorpå rigdomme tilegnes og fordeles gennem et retfærdigt økonomisk system. Ligeledes organiserer Islam forholdet mellem manden og kvinden med et harmonisk socialt system. Islam sikrer retfærdigheden gennem et juridisk system, der ikke tillader de velhavende og indflydelsesrige at være hævet over loven pga. rigdomme eller status. Udledning af disse systemer foregår udelukkende fra teksterne i Quran, Sunnah og hvad der er indikeret heri. Beklageligvis er disse systemer ikke implementerede i dag, idet Khilafah staten er manglende. Den islamiske stats (Khilafah) implementering af disse systemer, var årsagen til den mægtige islamiske juridiske rigdom, der sikrede muslimernes fremgang i alle felter, samt etablerede en kultur, hvor den vestlig kolonialistiske grådighed og de problemer, som den vestlige kultur er præget af, var ukendt. Denne stat sikrede samfundet en fremgang uden at blive præget af korruption, samt gjorde det muligt for mennesket at opnå en højere intellektuel kapacitet uden at opføre sig arrogant og hovmodigt.

4- Mens vesten foretager en tyrannisk kampagne mod Islam og dens tilhængere, ser vi blandt muslimerne nogle, der har mistet håbet om genoptagelsen af Islams besejringer. Følgelig har disse muslimer givet op, hvilket har medført passivitet og underkastelse til den nuværende og ydmygende situation, som denne ummah befinder sig i. Men nu er det på tide at håbløshed, passivitet og underkastelse bliver ophævet. Nu er tiden kommet for at afrive de rådne vestlige tanker og kultur fra rødderne, idet sandheden er på muslimernes side og Allah (swt) er på de troendes side. Allah (swt) siger:

”Bliv derfor ikke svage og være ikke berøvede; thi I vil vinde overhånd, hvis I er mu’minin”.
[OQM. Aal-’Imran 139]

O muslimer: Den vestlige verden latterliggør og foragter den islamiske ummah. Vesten håner ummah’ens oprigtige børn, fordærver dens samfund, plyndrer dens rigdomme, dræber de uskyldige og udfordrer muslimernes ’aqeeda (livsanskuelse) dag og nat. Datidens korsriddere sigtede mod at besætte dele af de muslimske lande, mens nutidens korstog sigter mod tilintetgørelsen af Islam ved at få muslimerne til at give afkald på deres livsanskuelse og i stedet omfavne den sekularistiske livsanskuelse, der adskiller religion og de guddommelige love fra livet, hvilket betyder at holde Islam fjern fra livets affærer og derved kun skåne de åndelige andagter, som praktiseres i bedesteder.

Under disse omstændigheder forekommer behovet for at bære det islamiske kald og udspredelsen af Islam i de vestlige lande mægtigere end nogensinde. Byrden ved varetagelsen af de menneskelige affærer verden over, hviler på muslimernes skuldre, idet Allah (swt) har pålagt dem dette. Derpå skal enhver muslim yde sit bedste ifølge sin kunnen og viden, og åbent at erklære falskheden for værende falsk, samt være bevidst om sandheden, holde fast i den og kalde til den.

For at de grusomme planer i denne kampagne skal mislykkes, pålægger Islam jer at vågne op fra jeres dvale, og blive bevidst om realiteten af det som kuffar og deres agenter planlæger mod jer, så I derved kan beskytte jeres ’aqeeda (livsanskuelse) og deen og jeres eksistens som en ummah. Også for at I fremviser et heltemodig standpunkt ved at ophøje Allahs ord, samt tilslutte jer de trofaste aktivister, som arbejder for den reelle ændring i den islamiske verden, hvilket vil sige genetablering af Khilafah-staten.

”Frygt derfor ikke dem, men frygt Mig, hvis I er mu’minin”.
[OQM. Aal-’Imran 175]

29. Den hellige måned Rajab e.H.
16/10/2001 e.Kr.

Hizb ut-Tahrirs medlemmer i England