Ikke-muslimerne af kristne fejrer i disse dage, hvad de tror er Jesus’, Marias søns - må Allahs fred være med dem - fødselsdag og nytåret e.Kr. Det fylder muslimens hjerte med sorg at se muslimer tage del i de kristnes festligheder, grundet efterligning af og begejstring over deres traditioner, hvor de hverken er bevidste om disse højtideligheders og traditioners forbindelse til de kristnes forvrængede og vildledte tro eller om Shari’ahs holdning hertil.

Shari’ah har fastlagt specielle højtider for muslimerne, hvilket er Eid al-Fitr og Eid al-Adha. Imam al-Nisai’/Nasai’ berettede om Anas, at han sagde:

”Da Profeten (saaws) ankom til Madinah havde de to dage, hvori de festede. Derpå sagde han (saaws): Allah (swt) har kompenseret jer for disse to dage med to (andre) dage, der er bedre; al-Fitr-dagen og al-Adha-dagen.”

Ovenstående er en entydig tekst fra Allahs Sendebud (saaws) om, at muslimerne kun har to højtideligheder, som er Eid al-Fitr og Eid al-Adha. Med disse to højtideligheder blev jahiliyyahs (uvidenhedens) højtideligheder ugyldiggjort. Endvidere blev disse to højtideligheder forbundet med muslimernes ’aqidah gennem tilbedelsen af og lydigheden til Allah alene og efterlevelsen af Allahs befalinger.

Hvad julen angår hos kristne generelt og vesterlændinge specielt, så er den udsprunget fra deres vildledte og forvrængede tro om Jesus, Marias søn - må Allahs fred være med dem - og det, der blev sammenblandet hermed af gamle hedenske, romerske traditioner, hvilket ingen muslim tvivler på vildfarelsen af, eller at deres tilhængere er kuffar. Allah (swt) sagde:

”De, der sagde, at Allah er den tredje af tre, har begået kufr. ”
(OQM. Al-Ma’idah 5: 73)

”De, der sagde, at Allah er (selve) Messias, Marias søn, har begået kufr. ”
(OQM. Al-Ma’idah 5: 17)

De kristne pynter deres huse, forretninger, skoler og gaderne i deres jul, samt arrangerer offentlige og private fester i kirkerne og andre steder, udveksler gaver og synger religiøse sange som en fejring af denne anledning.

Shari’ah har definitivt forbudt muslimerne at efterligne kuffar af kristne, jøder og andre i de spørgsmål, der er relateret til deres religiøse anliggender og ritualer. Imam Bukhari berettede en hadith fra Abu Sa’id al-Khudari, hvor Profeten (saaws) sagde:

”I kommer visselig til at følge jeres forgængeres levevis, stykke for stykke og skridt for skridt. Selv hvis de går ind i et firbens hul, vil I gå derind. Vi (sahabah) sagde: O Allahs Sendebud, (mener du) jøderne og de kristne. Han sagde: Hvem ellers? ”

Her forbyder Profeten (saaws) at følge jøderne og de kristne og dadler den, der følger dem, efterlever deres levevis og efterligner dem mht. deres skikke, traditioner og ritualer, hvilket er et entydigt bevis på forbudet mod at efterligne dem fra muslimernes side. Shari’ah fastslog dette forbud til en sådan grad, at den beskrev den, der efterligner kuffar, som værende én af dem. Allahs Sendebud (saaws) sagde:

”Den, der efterligner et folk, er én af dem. ”
(Berettet af Imam Ahmad og Imam Abu Dawud)

På dette grundlag er det ikke tilladt for muslimerne at fejre kuffars højtideligheder såsom julen og nytåret e.Kr., der er specielt for de kristne. Ligeledes er det ikke tilladt for muslimerne at deltage sammen med dem i disse højtideligheder på nogen som helst måde, hvad end disse festligheder er offentlige eller private, og uanset om de bliver holdt i kirken, skolen eller andetsteds. Dette forbud omfatter alt, hvad der er relateret til disse anledninger af symboler og ritualer, hvorigennem muslimen udtrykker sin højtideligholdelse, som fx gaveudveksling, lykønskning og pyntning af huse og forretninger.

Hovedårsagen til nogle muslimers efterligning af vesterlændinge skyldes faktisk tilstedeværelsen af et mindreværdskompleks hos efterlignerne over for dem, de efterligner. Kilden til dette mindreværdskompleks er det intellektuelle og psykiske nederlag, efterlignerne lider af, hvilket skyldes deres manglende bevidsthed om mægtigheden af Islams ’aqidah (verdensanskuelse), tanker og love, og at disse alene sikrer retfærdighed, lykke og tryghed for menneskeheden, og det skyldes også deres manglende opfattelse af fordærvelsen af den vestlige kultur, dens værdier og skikke og den verdensanskuelse og levemåde, den er baseret på. Allah (swt) sagde:

”Og når der kommer retledning til jer fra Mig, skal den, der følger Min retledning, hverken fare vild eller blive elendig. Men den, der vender sig fra Min zikr (budskabet Islam), for ham skal der visselig være et elendigt liv.”
(OQM. Taha 20: 123-124)

I jeres højtideligheder, o muslimer, manifesteres de ædle værdier og høje idealer. Under Eid al-Fitr fejrer I afslutningen på den velsignede Ramadan-måned; måneden af lydighed til og tilbedelse af Allah alene; måneden af almisser og muslimernes indbyrdes sammenhold og kærlighed. Den er måneden af taqwa (frygt for Allah) og dyder, hvorunder muslimerne konkurrer om at udføre godgørenheds og velgørenheds gerninger, og konkurrer ligeledes om at afholde sig fra alt, hvad Allah (swt) har forbudt i form af usømmelige, umoralske og afskyelige handlinger. Og under jeres Eid-højtidelighed fremtræder værdierne af barmhjertighed og medlidenhed med de nødlidende og fattige, hvilket Islam opfordrer til. Hvad angår den velsignede Eid al-Adha, så er den en af Hajj-ceremonierne, hvor muslimerne drager til Allahs Hellige Hus, helliggørende den Almægtige, Allah (swt), rensende sig for synder og tagende afstand fra shirk (hedenskab). I denne Eid-højtidelighed manifesteres de fineste betydninger af lydighed og ofring for Allahs skyld (fi-sabil-illah), hvor muslimerne tager deres far, Profeten Ibrahim (as), som forbillede. Under begge Eid-højtidelighederne legemliggøres et af aspekterne på muslimernes enhed, fra det fjerneste øst til det fjerneste vest, trods de grænser og barrierer som kufr-kolonimagterne har skabt for at sønderrive denne ummahs krop.

I modsætning hertil legemliggøres der i ikke-muslimernes højtideligholdelse af julen og nytåret e.Kr. den vestlige kulturs rådne værdier, idet disse højtideligheder udgør en sæson for utroskab, druk og amoralske fester. Herunder rejses hedenskabens kors, hvor folk tilbeder andre guder end Allah (swt). Under disse højtideligheder konkurrerer folk om at begå de moralsk afskyelige handlinger, hvor der trampes på kyskheden og dyden, og under disse slippes det seksuelle vanvid løs og slægtskabet sammenblandes, og de høje åndelige, menneskelige og moralske værdier forsvinder fra menneskenes sjæle. Er der noget i alt dette, eller i en del heraf, der indbyder mennesket, et hvilket som helst menneske, til efterligning, imitation eller begejstring? for slet ikke at tale om, at efterligneren skulle være blandt dem, der bekender sig til iman på Allah alene som sin Herre, på Qur’anen som en åbenbaret bog og på Islam som et system og budskab til hele menneskeheden!

O muslimer; I som fik pålagt leveringen af Islams budskab som retledning til menneskene:
Allah (swt) har skænket jer Islam, så I kan implementere den i jeres samtlige livsanliggender, og Han (swt) forpligtede jer til at bære Islams budskab for at frelse folk fra den vestlige kulturs ulykkelighed og de demokratisk-kapitalistiske systemers uretfærdighed, hvormed I vil få succes i dette liv og i det hinsides. Så vær ikke en fitnah, altså en årsag til, at kuffar ledes bort fra Islam, ved at I følger deres levemåde og adopterer deres værdier, samt ved at I efterligner dem mht. deres skikke og ritualer og begejstres herover. I skal derimod være ambassadører for Islam og Islams stat, Khilafah-staten, som snart kommer, med Allahs tilladelse, hvormed I og menneskene vil blive lykkelige gennem Islams lys og retfærdighed.

”Og således har Vi gjort jer til en retfærdig ummah (nation), for at I må være vidner over menneskene, og for at Sendebudet må være vidne over jer. ”
(OQM. al-Baqarah 2: 143)

25. Shawwal 1424 e.H.
18.12.2003 e.Kr.

Hizb-ut-Tahrir
Skandinavien